Vil du sælge overskudsstrøm fra dine solceller? 

Hvis dit solcelleanlæg producerer mere strøm, end din husstand bruger, kan du sælge den resterende mængde strøm til Norlys. Vi er nemlig det, der hedder en produktionselleverandør. 

Som produktionselleverandør kan vi købe alt den strøm fra dine solceller, som du ikke selv får brugt, så du får mest muligt ud af dit solcelleanlæg. I stedet sender vi strømmen ud i elnettet, så andre kan få glæde af den grønne energi. 

Hvis du er elkunde hos Norlys, samler vi dit forbrug og produktion på én regning.

Derfor skal du sælge din overskudsstrøm til Norlys

God pris på din strøm

Når du sælger din overskudsstrøm til os, får du altid elbørsens spotpris pr. kWh, og vi fratrækker kun 0,8 øre pr. kWh i balancetarif.

Intet abonnement

Du får abonnementet på produktionsaftalen til 0 kr., hvis du er elkunde hos Norlys. Hvis du ikke er elkunde, er abonnementet 29 kr./md.

Månedlig udbetaling

Du får betaling for din overskudsstrøm hver måned. Og hvis du er elkunde hos Norlys, får du en samlet regning for dit forbrug og produktion.

Hvor meget får jeg udbetalt?

Prisen for din overskudsstrøm afhænger bl.a. af den aktuelle spotpris på elbørsen samt placeringen af dit anlæg.

  • Elbørsens spotpris: Den ændrer sig time for time og er markedsprisen for el. De 80 øre/kWh i tabellen nedenfor er blot et eksempel. Se aktuelle elbørs timepriser her.

  • Energinets indfødningstarif: Den afhænger af anlæggets installationsadresse. Det står på din opgørelse, om du tilhører et forbrugsdomineret område (0,30 øre/kWh momsfri) eller et produktionsoverskudsområde (0,90 øre/kWh momsfri).

  • Elnetselskabets indfødningstarif: Den afhænger også af anlæggets installationsadresse. I dette eksempel anvendes tariffen for Elnetselskabet N1.

Eksempel på udbetaling

 

 Pris pr. kWh (momsfri)

 Elbørsens spotpris (ex moms)  80 øre
 Energinets indfødningstarif (forbrugsdomineret)  –0,30 øre
 Energinets balancetarif  –0,24 øre
 Elnetselskabets indfødningstarif (Elnetselskabet N1)  –1,53 øre
 Norlys balancetarif  –0,80 øre
 Din udbetalte pris  77,13 øre

Det er nemt at komme i gang


Tilmeld dig hurtigt og nemt

Du bestiller din produktionsaftale her på siden. 


Vi sørger for alt det praktiske

Vi sørger for alt det praktiske med at få din aftale på plads, inkl. eventuel opsigelse ved din nuværende produktionselleverandør.


Løbende udbetaling

Når din produktionsaftale starter, vil du hver måned få betaling for din overskudsstrøm.

Installationer med aftagepligt

Har du et solcelleanlæg, der er omfattet af aftagepligt, så har du et pristillæg hos Energistyrelsen, der giver dig en garanteret afregningspris for den strøm, dit anlæg leverer til det fælles elnet.

Ønsker du at tilmelde dig en produktionsaftale hos os, så skal du først fravælge dit pristillæg hos Energistyrelsen. Læs, hvordan du gør her på Energistyrelsens hjemmeside. Vær opmærksom på, at det kan tage op til 3 måneder, fra du opsiger din aftagepligt, til du kan tilmelde dig en produktionsaftale hos os. Den præcise dato vil fremgå af den afgørelse, som du modtager fra Energistyrelsen.