Gå til hovedindhold

Norlys' klimamål er godkendt af Science Based Targets-initiative, som er guldstandarden for klimamål

Norlys’ klimamål er valideret og godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi) – den internationale guldstandard for klimamål. Det betyder, at både vores near-term og net-zero mål lever op til den nyeste klimavidenskab og er i overensstemmelse med 1,5°C-målet fra Paris-aftalen.

Norlys var blandt de første 2.000 virksomheder verden over til at få deres net zero-klimamål valideret af SBTi.

Hvad er SBTi?

Science Based Targets initiative (SBTi) er en uafhængig organisation, der hjælper virksomheder med at sætte klimamål i overensstemmelse med det, den seneste forskning siger, der skal til for at undgå de værste klimaforandringer. Norlys’ SBTi-validerede mål Norlys har fået godkendt sine ’near-term’ mål for reduktion af udledninger af SBTi. SBTi har også valideret Norlys’ videnskabsbaserede net-zero mål for 2040. I overensstemmelse med kravene fra SBTi har Norlys defineret følgende mål: 

Near-term science-based target (valideret af SBTi)

  • Reducere scope 1 og 2-udledningerne med 42% inden 2030 ift. 2024. 

  • Reducere udledningerne fra solgt gas med 42% og fra solgt strøm med 64 % pr. MWh i 2030 ift. 2024.  

  • 58,1 % af Norlys’ leverandører har sat egne videnskabsbaserede klimamål senest i 2030. 

  • Målene skal opnås uden brug af kompensation

 

Science-based net-zero target (valideret af SBTi)

  • Opnå net-zero udledninger senest i 2040. 

  • Vi prioriterer faktiske reduktioner og vil opnå minimum 90 % reduktion på tværs af alle scopes, før eventuelle resterende udledninger neutraliseres.  

  • Neutralisering sker i overensstemmelse med SBTi’s kriterier. 

 

Norlys’ egne klimamål (ikke SBTi-validerede) 

Udover de SBTi-validerede mål har Norlys også mål om klimaneutralitet. Norlys egne klimamål er sat bestyrelsen og godkendt af repræsentantskabet. 

  • Klimaneutral i 2030: Scope 1 & 2 

  • Klimaneutral i 2040: Scope 3 


Disse mål er ikke validerede af SBTi og kan omfatte brug af CO₂-kompensation for at fjerne de sidste udledninger, der ikke kan reduceres direkte – fx ved at plante træer, som optager CO₂, eller ved at fange CO₂ fra røg og lagre den i undergrunden.

 

Sådan arbejder vi bl.a. med at reducere Norlys’ udledninger

  • Vi skifter dieselkøretøjer ud med el-køretøjer.   Vi stopper med at installere nye transformere med SF6-gas i vores elnet (SF6-gas er den sværeste udledning for os at komme af med) 

  • Vi arbejder med at reducere nettabet i vores elnet, på trods af at vores elnetselskab transporterer mere strøm til danskerne.  

  • Vi får hjælp af, at både elnettet og gasnettet bliver grønnere frem mod 2040. 

  • Vi arbejder på at reducere CO2-udledningen fra vores indkøb.

 

Vil du vide mere?  

Læs om SBTi her.