Gå til hovedindhold

Kvartalsnyt

Sådan påvirker el- og gasmarkedet din virksomhed

Markedet for el og gas er i bevægelse — og det kan få betydning for din virksomhed. Hos Norlys følger vi udviklingen tæt og giver dig her en aktuel status på el- og gasmarkedet, forsyningssikkerheden og de forhold, der præger priserne lige nu. Få overblik over de vigtigste tendenser, og vær bedre forberedt på udsving i markedet de kommende måneder.


Kort status: Elmarkedet

Hvad har præget markedet?

Ved slutningen af vinteren var elpriserne i Norden påvirket af en presset hydrosituation og lavere tilgængelighed af vandenergi. Samtidig så vi perioder med såkaldt dunkelflaute, hvor der var begrænset produktion fra både sol og vind.

Elmarkedet er også blevet påvirket af stigende gaspriser og geopolitiske spændinger i Mellemøsten. Når der ikke er nok grøn strøm til at dække forbruget, bliver det ofte dyrere produktion, som sætter prisen i markedet.

Hvad betyder det lige nu?

Det betyder, at elpriserne fortsat kan svinge markant fra time til time. Samtidig ser vi, at den stigende mængde vedvarende energi i Danmark og Europa kan give meget lave priser i nogle timer, især midt på dagen, når solen bidrager mest.

Hvad kan du forvente?

I 2025 var Danmark samtidig det land i Europa, hvor den største andel af elforbruget blev dækket af vedvarende energi. Derfor er forventningen også, at en høj andel af strømmen i år vil komme fra vedvarende energi.

Forventningen er, at elmarkedet også i de kommende måneder vil være følsomt over for udviklingen i Mellemøsten og gasmarkedet. Samtidig kan forskellen mellem billige og dyre timer i løbet af dagen blive tydeligere i takt med mere solrig produktion.

Kort status: Gasmarkedet

Hvordan så markedet ud tidligere på året?

Efter en længere periode med hård vinterkulde bevægede gasmarkedet sig i en mere rolig retning. Efterspørgslen til opvarmning faldt, og markedet begyndte i højere grad at rette blikket mod sommerhalvåret, hvor gasforbruget typisk er lavere.

Hvad præger markedet nu?

Situationen har ændret sig markant efter konflikten mellem USA og Iran, der har skabt betydelig usikkerhed på de internationale energimarkeder. Hormuzstrædet er igen kommet i fokus som et vigtigt knudepunkt for den globale energihandel.

Samtidig går Europa ind i sommerens genopfyldning af gaslagrene fra et relativt lavt niveau. Det understøtter priserne, selvom behovet til opvarmning er faldet.

Hvad kan du forvente?

Gasmarkedet kan fortsat svinge meget i de kommende måneder. Falder den geopolitiske uro, og bliver forsyningen mere stabil, kan priserne også falde. Fortsætter usikkerheden, kan priserne stige igen.

Bliv kontaktet af en rådgiver

Har du brug for sparring i forbindelse med situationen eller ændrede forhold i din virksomhed, kan du udfylde formularen nedenfor. Så ringer vi dig op.

Â