Kom godt
og sikkert fra start

Når du bestiller en ladeløsning fra Norlys, får du en ladeboks, der er utrolig nem at betjene og som passer til de fleste elbiler og plug-in hybridbiler. Installationen behøver du ikke at bekymre dig om, for den tager vi os af, og vi sørger naturligvis for, at den lever op til alle gældende krav.

tablet-ikon
Fjernstyring og overvågning
Automatisk start
Kompakt og flot design

Fakta om ladeboksen

Ladeboksen, der følger med vores ladeløsning, er en fiks lille sag. Faktisk er den en af de mindste på markedet. Den lille størrelse og det medfølgende ladekabel på hele 6 meter (type 2 stik), gør det nemt at placere ladeboksen lige der, hvor du gerne vil have den.

Med den intelligente ladeboks kan du både fjernstyre og overvåge opladningen. Hvis du også har en FlexEl-elaftale hos os, kan du f.eks. sætte den til at oplade automatisk hver nat – hvor strømmen ofte er billigere.

Både ladeboksen og ladekablet er godt forberedt på det danske vejr, og lidt til. De klarer uden problemer temperaturer fra -25 til 45 grader. 

Ladeboksen har type 2-ladestik

Vores ladeboks har et fastmonteret ladekabel med et type 2-ladestik. Type 2-stikket er det mest almindelige ladekabel til elbiler i Danmark og Europa, og de fleste elbiler har dette stik.

Har du en ældre elbil eller hybridbil, som kræver type 1-stik, kan du desværre ikke bruge vores ladeboks.

Installation du kan være tryg ved

Når du bestiller en ladeløsning fra Norlys, følger der en standardinstallation med i prisen. Vores erfarne, autoriserede elektrikere sørger for en pæn og fejlfri installation, hvor de eksempelvis skjuler kabelføringen. Du får: 

  • Rådgivning om den bedste placering af ladeboksen.

  • Op til 10 meter kabelføring (5G6 mm2) fra eltavlen til ladeboksen.

  • Installation af kombirelæ 20A med fejlstrømsafbryder (automatisk afbryder).

  • Opsætning, tilslutning, konfigurering og test af ladeboksen.

  • Vejledning i, hvordan ladeboksen og appen fungerer.

  • Nedtagning af evt. eksisterende ladeboks.

 

Hvis du har nogle særlige behov på din installationsadresse, kan du vælge en udvidet installation af din ladeboks. Det kan f.eks. være, at du har brug for en længere kabelføring eller gravearbejde. Dette har du mulighed for at aftale direkte med installatøren. Erfaringen viser, at 9 ud af 10 kunder kan nøjes med en standardinstallation.

Har du en eksisterende ladeboks?

Har du en ladeboks i forvejen, er det nemt, hurtigt og billigt at skifte den ud med en fra Norlys. Vi kan i mange tilfælde genbruge din eksisterende installation. Det sparer både tid og ressourcer - og du sparer penge. 

For at matche vores høje krav til kvalitet og sikkerhed skal kablet fra din eltavle til din ladeboks minimum være et 5G2,5 mm2 kabel (til en 11kW ladeboks). Kablet må ikke forsyne andet end ladeboksen, fx andre stikkontakter, lyskilder eller hårde hvidevarer. Derudover skal dit kombirelæ i din eltavle være med minimum 20A. Hvis det ikke er det, opgraderer vi uden beregning.

Installation af ladeboks

Elbil for begyndere

Er livet med elbil noget for dig? Det hjælper vi dig med at finde ud af. Vi har nemlig lavet et stort inspirationsunivers til dig, der endnu ikke har taget springet mod elbilen – men som overvejer at gøre det.

Læs mere

Bliv klogere på opladning

Se vores ladeboks i butikkerne

Kom ned i en af vores butikker og se, hvordan ladeboksen ser ud. Her kan du også få svar på alle dine spørgsmål.

Aarhus
Sankt Clemens Torv 15, 8000 Aarhus C
Mandag-torsdag kl. 10-17.30
Fredag kl. 10-19
Lørdag kl. 10-16

Aalborg
Bispensgade 3, 9000 Aalborg
Mandag-torsdag kl. 10-17.30
Fredag kl. 10-18
Lørdag kl. 10-15

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er specifikationerne for ladeboksen fra Norlys?

Ladeboksen fra Norlys er fra EVBox og modellen hedder Elvi.

  • Sort farve
  • Opladning op til 11 kW
  • 6 meter fastmonteret ladekabel (Type 2)
  • Autostart eller manuel start med ladebrik
  • Integreret kWh-måler, Wi-fi og GSM
  • Vægt: 6 kg
  • Mål: 186 x 328 x 161 mm​ (B*L*H)
  • Monteres på væg (kan monteres på stolpe mod merbetaling)
  • Til ude- og indendørs brug

Kan jeg få et længere ladekabel end 6 meter?

Nej, det er desværre ikke muligt at købe et længere ladekabel end det på 6 meter som følger med til ladeboksen. 

Hvor hurtigt kan I installere min ladeboks?

Forventeligt vil din installation foregå mellem 3-4 uger efter du har bestilt din ladeboks fra Norlys. Det afhænger selvfølgelig af, hvornår du og vores installatør kan finde et tidspunkt, hvor du kan være hjemme under installationen.

Hvad koster en udvidet installation?

En udvidet installation kan bestå af forskellige ydelser, da det afhænger af de specifikke forhold på installationsadressen.

Det kan være længere kabelføring eller gravearbejde. Alt efter behovet vil du få en pris på de ekstra ydelser, som er forbundet med din installation. Det aftaler du i fællesskab med vores installatør.

Hvilket ladekabel kan jeg bruge i min Norlys ladeboks?

På din ladeboks fra Norlys er der monteret et fast type 2 ladekabel. Det passer til langt de fleste elbiler og plug-in hybridbiler.

Kan boligens eksisterende kabler benyttes til Norlys-ladeboks?

Ikke medmindre du tidligere har fået lavet en godkendt installation af en ladeboks.

Vores installatør laver et separat relæ i din eltavle og fører et nyt kabel på muren fra din eltavle til ladeboksen, som en del af installationen. Kablet er dimensioneret, så vi sikrer, at det kan håndtere de mange timers opladning og overholder Sikkerhedsstyrelsens anbefalinger.

Vores ladeboks bruger 16 ampere og tre faser for at kunne levere 11 kW. Det har langt de fleste nyere huse til rådighed. Typisk har en husstand mellem 25-32 ampere til rådighed.

Vær opmærksom på, at det er ikke sikkert, at du kan lade din bil samtidig med, at du laver mad og vasker tøj. Det er derfor en god idé at flytte opladningen til om natten, hvor strømmen desuden ofte er grønnere.

Er du i tvivl om, hvor mange ampere og faser dit hus er forsynet med, kan du kontakte dit forsyningsselskab og få det oplyst. Har du mindre ampere og/eller færre faser til rådighed, kan ladeboksen ikke levere den fulde effekt, men stadig fungere.

Kan I genbruge installationen fra en gammel ladeboks?

Som udgangspunkt, ja. Vores elektriker vil vurdere, om installationen kan genbruges. Kan den det, så gives der rabat på installationen.

Hvilke krav er der til min eltavle?

Som udgangspunkt kan alle eltavler klare det, så længe der er 25A til rådighed og plads til en ekstra sikring. 

Kan ladeboksen fra Norlys tilsluttes andre platforme som fx Monta?

Så længe du er Norlys opladningskunde, er ladeboksen forbundet til Norlys’ opladningsløsning, og kan derfor ikke forbindes til andre apps eller operatører. 

Kan jeg opgradere min Elvi til en større ladekapacitet?

Det er muligt at opgradere din Elvi fra 11 til 22 kW. Det kan være, at du har et stort kørselsbehov, så du skal lade bilen flere gange dagligt, eller at din husstand har to elbiler. Du skal dog være opmærksom på, at mange elbiler endnu ikke kan lade med 22 kW - samt at det kan blive en dyr opgradering.

Ved 22 kW har din ladeboks behov for 32 ampere i stedet for 16 ampere. Derfor skal dit relæ skiftes. Der er ikke en fast pris for denne udskiftning, men forventeligt vil prisen ligge omkring 1.000 kr. inkl. moms. Dertil kommer prisen på ekstra ampere, som du køber hos dit netselskab. Kontakt dit lokale netselskab for yderligere info.

Er du i tvivl om, hvilket netselskab du har, kan du finde det her.

Hvordan kan jeg få service og support på min ladeboks, hvis der opstår problemer?

Uanset hvad dit behov er, er vores team hos Norlys altid klar til at hjælpe dig med enhver udfordring, du måtte stå overfor med din ladeboks.

Du kan kontakte vores kundeservice på 8710 1540 og vores tekniske support på 8710 1530.

Jeg skal flytte, hvordan får jeg ladeboksen med?

Hvis du flytter og ønsker at beholde din ladeboks og dit opladningsabonnement, skal du ringe til os på 8710 1540.

Hvordan får jeg installeret flere ladebokse?

For installation af flere ladebokse, skal du være opmærksom på husstandens ampere-rettigheder. Normalvis skal disse opgraderes, hvis du vil have installeret flere ladebokse. Dette skal du kontakte dit netselskab om.

Skal jeg være hjemme, når ladeboksen installeres?

Ja, du skal være hjemme, når ladeboksen installeres. Undervejs i installationen kan der dukke spørgsmål op, som skal afklares med det samme. Det kan også være, at der fx skal bores et hul ekstra, eller bruges mere kabel, og det er noget, som du skal godkende.

Få mere indblik i installationen af en Norlys ladeboks her.

Kan jeg skifte fra leje til at købe ladeboksen senere?

Nej, det kan vi desværre ikke tilbyde.