UN Global Compact
- Norlys har tilsluttet sig UN Global Compact – verdens største frivillige initiativ for ansvarlig virksomhedsdrift.
- Med denne tilslutning forpligter vi os til at integrere ti universelle principper i vores strategi og daglige drift.
- Principperne omfatter områder som menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption – og understøtter samtidig FN’s 17 verdensmål.
- I vores bæredygtighedsrapport rapporterer vi årligt på vores fremskridt for at sikre transparens. Rapporten publiceres på vores hjemmeside samt på den globale platform "Communication on Progress”.
Global Real Estate Sustainability Benchmark
- Norlys deltager i GRESB (Global Real Estate Sustainability Benchmark) for kontinuerligt at evaluere og forbedre vores ESG-præstation for fiberinfrastrukturen samt integrere ESG-hensyn i vores forretningsprocesser. Vi arbejder løbende på at forbedre os gennem bl.a. rapportering, energibesparende tiltag og ansvarlige leverandørpolitikker. I 2024 opnåede vi en GRESB ESG-vurdering på 86 for fiberinfrastrukturen.
- GRESB er en organisation og partner, der hjælper medlemmer og kapitalmarkeder med at fremskynde en kollektiv bevægelse mod net zero på tværs af fysiske aktiver i klimakritiske industrier. Dette gør de gennem valideret ESG-data og handlingsorienterede indsigter og benchmarks for ejendomme og infrastruktur.
Science Based Targets-initiative
- Norlys’ klimamål er valideret og godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi) – den internationale guldstandard for klimamål. Validering og godkendelsen betyder, at både vores near-term og net-zero mål lever op til den nyeste klimavidenskab og er i overensstemmelse med 1,5°C-målet fra Paris-aftalen.
- Norlys var blandt de første 2.000 virksomheder verden over til at få deres net zero-klimamål valideret af SBTi.
EcoVadis

I takt med stigende krav fra kunder, samarbejdspartnere og lovgivning intensiverer vi vores arbejde med ansvarlighed. Som led i denne indsats har vi valgt at tilslutte os EcoVadis – en af verdens mest anerkendte platforme for vurdering af virksomheders ansvarlighed.
Hvad er EcoVadis?
EcoVadis er en international virksomhed, der tilbyder en holistisk vurdering af virksomheders ansvarlighed baseret på fire centrale områder: Miljø, Arbejds- og menneskerettigheder, Etik samt ansvarligt indkøb.
Med over 75.000 vurderede virksomheder og kontorer i 12 lande er EcoVadis en global standard, der gør det muligt at benchmarke og dokumentere ansvarlighed på en transparent og troværdig måde.
Hvorfor EcoVadis?
Ved at lade os evaluere af EcoVadis får vi ikke blot en uafhængig vurdering af vores ansvarlighedsindsats – vi får også et konkret værktøj til at identificere forbedringsområder og styrke vores ansvarlige forretningspraksis.
EcoVadis’ intuitive scoringssystem gør det nemt for vores samarbejdspartnere at få indsigt i vores performance og følge vores udvikling over tid. Det skaber tillid, gennemsigtighed og et fælles sprog for ansvarlighed i hele værdikæden.
TSI
Technology Sustainability index (TSi) har udviklet en modenhedsvurdering af ansvarlighed, som indkøbsprofessionelle kan tilgå og implementere direkte i enhver given IT-udbuds- eller leverandørstyringsproces.
Find Norlys' rating for Hardware og Service her: Technology Sustainability index (TSi)