Kom godt i gang med appen Norlys Opladning
Det skal være nemt at oplade din bil, og det hjælper vores app Norlys Opladning dig med. På denne side hjælper vi dig godt i gang med at bruge appen og de forskellige funktioner.

Udskift benzinkortet med en app
Du kan vinke farvel til dit gamle benzinkort, når du får en el- eller hybridbil. Norlys Opladning bliver din nye adgang til at tanke bilen op med strøm både derhjemme og på farten. Med appen får du fuld kontrol og overblik over dine opladninger og adgang til en række funktioner. Du kan:
- Starte og stoppe samt planlægge dine opladninger derhjemme.
- Søge efter og finde offentlige ladestandere, se ladepriser, hastigheder og tilgængelighed.
- Starte en opladning med dit betalingskort via appen, når du oplader på farten.
- Følge dit forbrug af ladestrøm til bilen.

Følg dit forbrug i appen
I appen Norlys Opladning kan du se strømforbruget for alle dine opladninger - både opladninger hjemme og på farten. Læs mere om appen
Opladning hjemme
I appen kan du se i hvilket tidsrum, du har startet og stoppet dine opladninger, og hvor mange kWh du har brugt under "Mine ladere".
Prisen for en opladning derhjemme afregnes blot til den elpris, som indgår i din elaftale. Kan du få refusion af elafgiften, fratrækkes denne sats helt automatisk.
Opladning på farten
I appen kan du ligeledes se dit forbrug på offentlige ladestandere under "Opladninger"
Opladninger på farten afregnes til den elpris, som er blevet oplyst i appen. Her kan du også se, hvad den enkelte ladesession har kostet dig, og hvor mange kWh du har ladt op.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor downloader jeg Norlys Opladning?
Du kan downloade Norlys Opladning i App Store eller Google Play.
Når du har hentet appen, skal du oprette en konto eller logge på med din mail og adgangskode, hvis du allerede har en bruger.
Hvad koster appen?
Norlys Opladning er en gratis app.
Hvad kan jeg med appen?
Med Norlys Opladning får du fuld kontrol og overblik over dine opladninger, både hjemme og på farten. I appen kan du blandt andet:
- Starte/stoppe og planlægge dine opladninger hjemme samt følge dit forbrug.
- Søge efter og finde offentlige ladestandere, se ladepris, ladehastighed og tilgængelighed.
- Starte en ladesession med dit kreditkort via appen.
- Søge efter og finde ladestandere, filtrere din søgning ud fra fx tilgængelighed, ladestiktype og betalingsmuligheder.
- Se dine opladninger, både hjemme og på offentlige ladestandere, tilføje og fjerne betalingskort og redigere din profil.
Hvordan oplader jeg med appen?
Du kan starte og stoppe en opladning via appen både derhjemme og på farten.
Når du skal oplade din bil derhjemme og ønsker at starte opladning gennem din app, skal du vælge ”Mine ladere” og vælge din ladeboks. Herefter skal du vælge ”Start opladning”. Når du har tilsluttet dit ladekabel til din bil, klikker du på ”Start opladning”.
Når din opladning er færdig, kan du se, hvor lang tid din bil har ladt op, og hvor mange kilowatt-timer der er opladt. Tryk nu ”Færdig”. Nu kan du se din ladesession under ”Opladninger” i appen.
Hvordan får jeg et overblik over mit forbrug?
Du kan se alle dine opladninger, både derhjemme og på farten, i appen under ”Opladninger.” Du kan se den præcise dato og tidspunkt for dine opladninger, hvor mange kilowatt-timer du har opladt, og om det er en privat eller offentlig opladning. Du kan også vælge, hvilken periode du ønsker at se dit forbrug for.
Hvordan tilføjer jeg mine betalingsoplysninger?
Du kan tilføje eller ændre dine betalingsoplysninger i appen.
Åbn appen og vælg ”Mere” i nederste hjørne. Vælg ”Betalingskort” og derefter ”Tilføj betalingskort”. Indsæt de nødvendige oplysninger og klik på ”Bekræft.” Dit kort nu registreret.
Hvordan laver jeg en ladeprofil?
Du kan ikke lave en ladeprofil i app'en. Det skal du gøre på hjemmesiden her.
Log ind på platformen og vælg "Stationer" og dernæst "Ladeprofiler". Her kan du se prædefinerede ladeprofiler, men ønsker du at lave din egen, kan du klikke på "Opret en ny ladeprofil".