Opsætning af Sagemcom-router
På denne side finder du alt, hvad du har brug for i forbindelse med opsætningen af din Sagemcom-router. Du kan også læse vores anbefaling om, hvordan du øger sikkerheden af dit netværk ved at ændre dit netværksnavn og wifi-kode.
Kom godt fra start med vores videoguide
Start din opsætning med at se vores videoguide, som guider dig igennem opsætningen af din Sagemcom-router.
Hent opsætningsguide
I vores kvikguide finder du hjælp til opsætning af din Sagemcom-router. Så er du hurtigt i gang.
Hent guideSådan får du den bedste forbindelse
Placer din router centralt, højt og frit
Placér gerne din router 120-140 cm over gulvet og så frit som muligt, så signalet ikke bliver blokeret. Undgå fx at stille routeren i et skab, op ad en massiv væg eller i kælderen.
Brug dit netværkskabel
Forbind din pc, spilkonsol eller dit Apple/Google TV til din router ved hjælp af et netværkskabel for at få den mest stabile internetforbindelse.
Placer din router væk fra anden elektronik
Det trådløse signal i din router kan blive forstyrret af støj fra større metalgenstande eller anden elektronik i hjemmet. Prøv derfor at placere routeren væk fra andet elektronik, der kan påvirke wifi-signalet. Fx mikroovne, babyalarmer, højtalere og bluetooth-udstyr.
Har du tilsluttet din router, men kan du ikke se dit wifi?
- Tjek at du ikke begynder installationen før din startdato, som står i ordrebekræftelsen. Der vil først være signal fra denne dato.
- Tjek at der er strøm til din router, og at lamperne i routeren lyser grønt.
- Hold øje med det rigtige netværksnavn. Netværksnavnet findes på din router.
Hvis du stadig ikke kan se dit wifi, så tøv ikke med at kontakte os.
Vil du vide mere om routeren? Eller om du kan bruge dit eget udstyr til din internetforbindelse?
De fleste af vores kunder bruger det udstyr, som vi tilbyder. Men er du én af dem, som selv ønsker at bestemme, hvilket udstyr, som du bruger til dit netværk, så finder du information herunder omkring, hvordan du skal forholde dig.
Hvad får jeg med Sagemcom-routeren?
Med Sagemcom Fast 3890V3 får du en router med 4 LAN porte, som du kan kable dit udstyr til ved hjælp af et netværkskabel. Herudover har den indbygget wifi, som kører både 2.4 GHz og 5 GHz.
Kan jeg bruge min egen router?
Ja, det kan du. Norlys anbefaler dog som udgangspunkt, at du altid benytte vores udstyr, da det også kun er med vores udstyr, at vi kan sikre, at du har den lovede hastighed.
Ønsker du udelukkende at benytte din egen router, skal du sætte routeren fra Norlys i bridge mode. Dette betyder, at Norlys-routeren videresender internetsignalet til din egen router. Dette gøres via følgende fremgangsmåde:
- Åben en browser på din pc som er koblet på netværket.
- Skriv ’192.168.0.1’ i adressefeltet og klik ’Enter’.
- Her skal du logge ind med:
a) Brugernavn: admin
b) Adgangskode: Findes på routeren som ”Admin password”. - Klik på ”Status” i menuen i venstre side.
- Vælg herefter ”Bridge Mode” i menuen i venstre side.
- Kryds af i ”Activate Bridge Mode” Klik på ”Apply/Save” i højre side.
- Norlys-routeren vil nu genstarte og starte op i Bridge Mode Tilslut nu din egen router og følg den medfølgende vejledning for opsætning
Bemærk: Norlys ikke yder support på din egen router.
Kan jeg koble min egen router eller en extender på min Norlys-router?
Ja, du kan godt tilkoble din egen router eller extender på Norlys-routeren. Dette kan gøres, hvis man ønsker at skabe øget rækkevidde for dit wifi. Du tilkobler udstyret via en af LAN-indgangene på Norlys-routeren, og derefter skal du blot følge vejledningen til opsætning af din egen router eller extender.
Bemærk: Norlys yder ikke support på din egen router eller extender.
Pas på dig selv på nettet
Internetsikkerhed har aldrig været vigtigere – og derfor vil vi gerne dele tre gode råd med dig.
Helt overordnet handler det om at bruge din sunde fornuft, når du bevæger dig rundt på nettet – ligesom du gør i den fysiske verden.
Skift dit password ofte
Sørg for, at du ikke gør det let for andre at misbruge dine passwords. Lav lange passwords med store og små bogstaver samt tal. Skift din adgangskode ofte, gerne hver 3. måned. Som internetkunde hos Norlys får du adgang til en ’adgangskodeboks’, som hjælper dig med at oprette stærke passwords, gemme dem sikkert og få adgang til dem overalt. Læs mere om Norlys Sikkerhedspakke her
Del aldrig dine oplysninger
Udlever aldrig personlige oplysninger på e-mail, sms, i telefonen eller via sociale medier. Det er en god tommelfingerregel at være skeptisk overfor alle, der beder om dine personlige oplysninger. Din bank, Nets, Skat og andre offentlige institutioner vil aldrig bede dig om at dele dine oplysninger via e-mail eller telefon.
Beskyt dig selv
Få et sikkerhedsprogram med antivirus, der beskytter dig mod phising og computervirus. Her kan du med fordel anvende din Sikkerhedspakke fra Norlys, som automatisk følger med, når du får dit internet fra Norlys.