Opsætning af Nokia Beacon G6-router

Her finder du alt, hvad du har brug for i forbindelse med opsætning af din Nokia Beacon G6-router. Følg vores simple guides og gode råd til en god forbindelse. 

Hent opsætningsguide

I vores opsætningsguide finder du hjælp til opsætning af din Nokia-router. Så er du hurtigt i gang.

Hent guide

Sådan får du den bedste forbindelse

Placer din router centralt, højt og frit 
Placér gerne din router 120-140 cm over gulvet og så frit som muligt, så signalet ikke bliver blokeret. Undgå fx at stille routeren i et skab, op ad en massiv væg eller i kælderen.  

Brug dit netværkskabel  
Forbind din pc, spilkonsol eller dit Apple/Google TV til din router ved hjælp af et netværkskabel for at få den mest stabile internetforbindelse. 

Placer din router væk fra anden elektronik
Det trådløse signal i din router kan blive forstyrret af støj fra større metalgenstande eller anden elektronik i hjemmet. Prøv derfor at placere routeren væk fra andet elektronik, der kan påvirke wifi-signalet. Fx mikroovne, babyalarmer, højtalere og bluetooth-udstyr. 

Vi anbefaler, at du ændrer dit netværksnavn og wifi-kode

 

Du kan nemt selv ændre dit netværksnavn og kode hertil ved hjælp af appen Nokia WiFi. Læs mere om, hvordan du gør i guiden herunder.

Inden du starter guiden skal du sikre, at din telefon er forbundet til dit wifi-netværk med det oprindelig netværksnavn og wifi-kode, som er angivet i bunden af din router.

Sådan gør du

  1. Download "Nokia WiFi" appen i App Store eller Google Play
    Åbn appen. Du vil blive spurgt, om tilladelse til at "Nokia WiFi" må finde og oprette forbindelse til enheder på dit lokale netværk, hvilket du skal tillade for at Nokia WiFi kan forbinde til din enhed.

    Efterfølgende vil du blive spurgt, om tilladelse til at "Nokia WiFi" må sende dig notifikationer. Dit svar er valgfrit. Tryk herefter på ”Kom i gang”.

  2. Læs Servicevilkår og Privatlivspolitik
    Tryk ”Kom i gang”, hvis du accepterer Servicevilkår og Privatlivspolitik for brug af appen.

  3. Din Nokia Beacon G6 klargøres

  4. Din Nokia Beacon G6 er klar
    Nu kan du oprette en Nokia-konto (valgfrit), du kan også vælge at gøre det senere (i vejledningen har vi valgt "Gør det senere").

  5. Scan QR-kode
    Tryk "Scan QR-koden". Du finder QR-koden i bunden af din enhed. Du vil blive spurgt, om "Nokia WiFi" må bruge din telefons kamera for at scanne QR-koden, hvilket kræver en tilladelse for at gå videre. Efter QR-koden er blevet scannet, skal du trykke "Næste".

  6. Ændre netværksnavn og wifi-kode Du kan nu ændre netværksnavn og wifi-kode. Tryk på den blå blyant for at redigere, og herefter på "Fortsæt". Du kan nu indtaste det ønskede navn og adgangskode.

    Hvis du genbruger dit netværksnavn og wifi-kode fra dit tidligere wifi, så vil dine enheder automatisk hoppe på det nye wifi-netværk.

    Når du er færdig med at redigere, trykker du på fluebenet oppe i højre hjørne af din skræm.

  7. Afslut ændringen
    Du er nu færdig med opsætningen af din Nokia Beacon G6. På skærmen kan du se dit nye netværksnavn og wifi-kode. Tryk "Afslut" for at afslutte din ændring.

Har du tilsluttet din router, men kan du ikke se dit wifi?

  • Tjek at du ikke begynder installationen før din startdato, som står i ordrebekræftelsen. Der vil først være signal fra denne dato.
  • Tjek at der er strøm til din router, og at lamperne i routeren lyser grønt.
  • Hold øje med det rigtige netværksnavn. Netværksnavnet findes på din router.

Hvis du stadig ikke kan se dit wifi, så tøv ikke med at kontakte os. 

Loading...