Etablering af fibernet og kabelnet
Hos Norlys kan du vælge at opsætte dit internet selv med hjælp fra vores guides og vejledninger. Det kalder vi Gør-Det-Selv-Installation.
I nogle tilfælde kan der være brug for, at en tekniker hjælper dig i gang. Det kan fx være i tilfælde af, at din bolig endnu ikke er forbundet til fibernet, hvilket kræver, at en tekniker etablerer fiber i din bolig. Det kalder vi Godt-I-Gang-Installation.
Herunder kan du læse meget mere om, hvordan vi etablerer dit internet enten via fibernet eller kabelnet.
Gør-Det-Selv-Installation
(Installation uden tekniker)
Med ”Gør-Det-Selv-Installation” sætter du selv dit internet fra Norlys op. Du kan se, om du kan vælge en Gør-Det-Selv-løsning, når du bestiller dit internet.
Få hjælp til at sætte dit udstyr op
Godt-I-Gang via fibernet
(Installation med tekniker)
Hvis der er behov for teknikerbesøg i forbindelse med din installation, vil det fremgå, når du bestiller internet fra Norlys. Om du får et eller to teknikerbesøg afhænger af, hvordan forholdene er på din adresse.
Vi informerer dig om din teknikertid, og hvis teknikeren skal ind i din bolig, bliver du ringet op senest 30 min. før besøget. Efter teknikeren har været på besøg, skal du selv sørge for opsætningen af dit internetudstyr fra Norlys.
De fleste vil opleve, at teknikeren sætter en fiberboks op på både yder- og indersiden af husmuren. Alt efter hvor langt fiberen er lagt til din husstand, vil det i nogle tilfælde være nødvendigt at skyde eller grave fiberstikledningen helt ind til husmuren. Læs mere om, hvordan du bliver tilsluttet fibernettet i denne installationsguide.
Der er desuden et par ting, du skal være opmærksom på i forbindelse med teknikerbesøg.
Godt-I-Gang via kabelnet
(Installation med tekniker)
Hvis der er behov for teknikerbesøg i forbindelse med din installation, vil det fremgå, når du bestiller internet fra Norlys. Her kan du også se, hvad prisen er. Et teknikerbesøg kan for eksempel være nødvendigt, hvis dit stik i huset skal skiftes eller opgraderes til den nyeste teknologi, eller hvis stikledningen ind til din bolig kræver yderligere arbejde.
Vi informerer dig om din teknikertid, og hvis teknikeren skal ind i din bolig, bliver du ringet op senest 30 min. før besøget. Efter teknikeren har været på besøg, skal du selv sørge for opsætningen af dit internetudstyr fra Norlys.
Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på ved teknikerbesøg.
Leder du efter en god internetforbindelse?
Hos Norlys sørger vi for en stærk og sikker forbindelser, der sikrer dig internet i alle hjemmets hjørner.
Læs mere om internet fra Norlys