Billig el - Sådan finder du den bedste el-pris

Siden 2003 har der været frit el-valg i Danmark. Det betyder, at du frit kan vælge el-selskab og dermed også selv gøre noget for at få billig el. Alligevel er det kun 7 % af danskerne, der har taget stilling til, hvilket el-selskab de ønsker.

(Kilde elpristavlen.dk)

Det skyldes måske, at det kan være lidt en jungle at finde rundt i. Faktisk kan danskerne vælge mellem mere end 100 forskellige el-aftaler – og næsten lige så mange el-priser.

På denne får du en guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du leder efter billig el.

Til foråret 2020 er vi hos Norlys også klar til at byde nye og eksisterende kunder velkommen med gode tilbud på el. Vil du gerne have besked, når vi er klar, kan du skrive dig op her – det er gratis og helt uforpligtende.

Få tilbud på el som en af de første

Tjek dit el-forbrug før du leder efter billig el

Hvis du er på jagt efter billig el, bør du først undersøge, hvordan dit seneste el-forbrug ser ud.

Det er nok de færreste, der på stående fod kan svare på, hvor mange kilowatttimer de bruger på en måned eller et år.
Heldigvis laver dit el-selskab en årsopgørelse over dit el-forbrug, hvor du kan se præcist, hvor mange kilowatttimer du brugte sidste år.

Læs mere om, hvordan dit el-selskab måler kilowatttimer

Er dit el-forbrug højt eller lavt?

Ifølge Dansk Energi bruger en gennemsnitsdansker ca. 1.600 kWh om året. Bor man flere personer under samme tag plejer det samlede el-forbrug at stige, men el-forbruget per person falder lidt. En dansk familie på to voksne og to børn i et hus på 150 m2 bruger ca. 4.500 kWh om året.

Hvad står der på din årsopgørelse? Er dit el-forbrug over eller under gennemsnittet?

Stort el-forbrug giver de største besparelse

Størrelsen på din el-regning er resultatet af kWh-prisen i din nuværende el-aftale og dit energiforbrug. Jo flere kilowatt du bruger, desto større er den potentielle besparelse, du kan opnå ved at skifte til en billigere el-aftale.

Er dit hus for eksempel opvarmet med el-radiatorer eller en varmepumpe kan der typisk være mange penge at spare på el-regningen med den rigtige el-aftale.

Få tilbud på en el-aftale, der passer til dit behov

Hos Norlys er vi eksperter i el og el-forbrug. Når vi foråret 2020 er klar med vores el-aftaler, hjælper vi dig gerne med at finde den helt rigtige el-aftale til dit behov og forbrug. Det er både gratis og helt uforpligtende at skrive sig op.

Få den helt rigtige el-aftale i 2020

Hvad er billigst? Fast eller variabel el-pris

El-priserne svinger hele tiden. Hver dag og hver time. Du kan typisk vælge mellem to typer el-aftaler. Dem med fast kWh-pris i en bestemt periode, og dem med en variabel kWh-pris, hvor prisen følger el-markedet.

Hvilken type el-aftale du vælger, har ingen betydning for den strøm, der kommer ud af din stikkontakt. Det kan dog får stor betydning for størrelsen på din el-regning.

Det er umuligt at sige om det vil være billigst for dig at vælge en fast eller variabel el-pris. Det afhænger af dit el-forbrug og prisudviklingen på el-børsen.

På vores side om el-priser, kan du blive klogere på, hvad der har betydning for el-priserne. Det klæder dig bedre på til at vælge den el-aftale, der passer bedst til dit forbrug og behov.

Hvilken el-aftale passer til dig?

Når du vælger om du vil have en fast eller variabel el-pris, bør du ikke kun kigge på selve kWh-prisen. Du skal også vurdere, hvilken type el-aftale, der passer bedst til dig og din husstand.

 

Fordele ved fast el-pris

  • Du ved præcist hvad du betaler pr. kWh
  • Ingen risiko for prisstigninger
  • Mulighed for at fastlåse prisen, når den er lav

Ulemper ved fast el-pris

  • kWh-prisen er typisk en smule højere end den aktuelle dagspris, på dagen hvor den fastlåses.
  • Selvom el-priserne falder beholder du din faste kWh-pris

Fordele ved variabel pris

  • Falder el-prisen, bliver din kWh-pris mindre
  • kWh-prisen er typisk lavere end lignende el-aftaler med fast pris
  • Mulighed for større besparelser

Ulemper ved variabel el-pris

  • Du ved ikke hvordan din kWh-pris vil udvikle sig
  • Stiger el-priserne, bliver din kWh-pris også højere.

Er du stadig i tvivl om, hvilken el-aftale der passer bedst til dig?

Vi hjælper dig gerne med at vælge, når vi er klar med både faste og variable el-aftaler i foråret 2020.

Få den helt rigtige el-aftale i 2020

Kig efter introtilbud på billig el

Mange el-selskaber tilbyder en særligt god kWh-pris til nye kunder. Derfor kan der være mange penge at spare ved at kigge efter denne type tilbud.

Du skal dog også huske at læse det med småt, før du takker ja til et introtilbud. Tjek hvad kWh-prisen er efter introperioden, og hvad du skal betale i abonnement. Husk også at tjekke om der eventuelt er en bindingsperiode.

Der behøver ikke at være noget at komme efter. Det ville bare være så ærgerligt, hvis den indledende besparelse bliver ædt op af efterfølgende prisstigninger.

Det er nemt og gratis at skifte til billigere el

Har du fundet en aftale med billig el, kræver det kun lille indsats fra dig at skifte el-selskab.

Læs vores guide til, hvordan du skifter el-selskab

88 % af el-prisen er stort set den samme uanset hvilken el-aftale du har

De danske el-priser er sammensat af en lang række poster, der alle har betydning for den reelle pris du betaler per kWh – og det er langt fra alle der er til forhandling.


Faktisk vil omkring 88 % af el-prisen være den samme uanset, hvilket selskab du går til i din jagt på billig el. Grunden til det er, at en stor del af el-prisen i Danmark består af fastsatte afgifter.

Størstedelen af el-prisen udgøres af energiafgifter, moms og PSO-afgifter til staten. Disse afgifter er de samme på tværs af alle el-aftaler i Danmark.

En væsentlig del af el-prisen går også til dit netselskab. Det er dem, der står for administration, vedligeholdelse og udbygning af el-nettet i området omkring din bopæl. I modsætning til el-selskaber, kan du ikke frit vælge netselskab. Afgiften og abonnementet til dit netselskab vil også være den samme uanset, hvilken el-aftale du har.

Læs meget mere om sammensætningen af de danske el-priser

Det er de sidste 12 %, der afgør om du får billig el

Efter staten og netselskabet har fået deres fastsatte andel, er der omkring 12 % tilbage af el-prisen. Det er altså de sidste 12 % du kan spare penge på. Og det er så her, der er over 100 forskellige el-aftaler at vælge mellem.

Selvom det kun er 12 % af prisen, du har indflydelse på, kan der stadig være en del penge at spare. Forskellen fra højeste til laveste el-pris blandt de danske el-aftaler kan betyde en årlig besparelse mellem 1.000 til 1.200 kr. for en gennemsnitsfamilie. Har du elvarme er der endnu flere penge at spare.

Hvor meget kan du så spare hos Norlys? Det kan vi ikke svare på endnu. Men når vi foråret 2020 er klar med vores el-aftaler tjekker vi gerne, om ikke vi kan gøre det billigere end din nuværende aftale. Det er både gratis og uforpligtende at skrive sig op til et tilbud.

Få et gratis tilbud på el i 2020

Kig ikke kun på kWh-prisen, når du leder efter billig el

El-aftalen med den laveste kWh-pris er ikke nødvendigvis den billigste el-aftale for dig. Husk at tjekke abonnementsprisen, eventuelle gebyrer og ikke mindst dit el-forbrug, før du skifter.

Selvom kWh-prisen er lav, kan et højt månedligt abonnement fuldstændigt udligne det du har sparet – eller måske endda koste mere i sidste ende.

Derfor er det vigtigt at medtage alle omkostninger, når du sammenligner el-priser. På den måde kan du udregne den faktiske pris, du skal betale for en kilowatt og meget bedre sammenligne el-aftaler.

Få billigere el, hvis du har elvarme, jordvarme eller varmepumpe

Bruger du el til opvarmningen af dit hus, vil du helt naturligt få et højere el-forbrug. Samtidige har du dog også mulighed for at skære toppen af din el-regning.

Har du el-radiatorer, jordvarme eller en varmepumpe som primære varmekilde i dit hus, har du nemlig ret til en reduceret elafgift. Du søger om reduceret el-afgift gennem din el-leverandør. 

Hvor billig bliver min kWh-pris så?

Den reducerede el-afgift gælder de kilowatttimer, du bruger udover de første 4.000 i løbet af et år.

Det betyder, at din el-afgift i 2019 vil se sådan ud:

  • Elafgift ved forbrug op til 4.000 kWh/år: 110,5 øre/kWh inkl. moms (88,40 øre/kWh ekskl. moms)
  • Elafgift ved forbrug over 4.000 kWh/år: 32,38 øre/kWh inkl. moms (25,90 øre/kWh ekskl. moms)

Det betyder, at du i sidste ende vil spare 78,13 øre/kWh inkl. moms.

Hvis du for eksempel bor i et el-opvarmet hus og bruger omkring 15.000 kWh om året, vil det betyde en årlig besparelse på over 8.000 kr. inkl. moms.

Tjek først om du allerede får den billige elafgift

Måske får du allerede den reducerede elafgift uden, du er klar over det. På din el-regning skal du lede efter linjen, hvor der står reduceret elafgift.

Står linjen på din el-regning, får du allerede den billige elafgift på de kilowatttimer, du bruger udover de første 4.000 kilowatt.

Står linjen ikke på din el-regning, og er dit årlige el-forbrug over 4.000 kWh, kan du med ganske få steps søge om at få den reducerede elafgift.

Tjek din bolig i BBR

For at kunne få nedsat din elafgift, kræver det, at din bolig er korrekt registreret i BBR (Bygnings- og Boligregistret). Her skal der under bygningens primære varmeinstallation stå el, jordvarme eller varmepumpe.

Tjek om din bolig er korrekt registreret i BBR

Er oplysningerne forkerte eller ufuldendte, kan du selv rette dem direkte i BBR. Det skal du gøre før du kan søge om reduceret elafgift.

Søg om reduceret elafgift hos dit el-selskab

Når din bolig er korrekt registreret i BBR med elektricitet, jordvarme eller varmepumpe som bygningens primære varmekilde, kan du søge om reduceret elafgift hos dit el-selskab.

Få tilbud på el som en af de første

Fusionen mellem SE og Eniig, der bliver til Norlys er i fuld gang. Vi har endnu ikke nogen el-produkter på hylderne, men det får vi til foråret 2020. Vil du gerne have et gratis og uforpligtende tilbud på el, når vi er klar? Skriv dig op her.

Har du spørgsmål kan du altid ringe til os på 75 18 75 78 mellem kl. 9-19.

 

Jeg vil gerne have gode tilbud, rådgivning, konkurrencer, events og nyheder inden for internet, tv, streaming, telefoni, energi, gas og smarthome fra Norlys-koncernen (se selskaber) på e-mail, sms og telefon. Norlys-koncernen må bruge oplysninger om mine produkter, interesser og forbrug til at målrette annoncering til mig. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage.

Du kan læse, hvordan vi behandler vores data i vores Persondatapolitik.

keyboard_arrow_up