El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Hvad er tv-streaming, og hvordan streamer jeg?

Streaming er rigtig populært, og det er med god grund – for det er både nemt og fleksibelt. Du bestemmer selv, hvad du vil se, og hvornår du vil se det.

Er du endnu ikke helt med på, hvad streaming er, guider vi dig igennem nedenfor, så du nemt og hurtigt kan komme i gang med at streame dit yndlingsindhold.

Stream, når det passer dig

Streaming er fleksibelt, fordi du bestemmer, hvad du vil streame, hvornår du vil streame, og hvor du vil streame – og der er næsten ingen grænser for, hvad du kan streame.

Det kan være dit yndlingsprogram, som ellers sendes fast på et bestemt ugentligt tidspunkt, eller det store finaleshow, som du gik glip af, fordi det lå oveni et forældremøde. Ingen problemer. Når du for eksempel streamer med DRTV, ligger der mange tv-programmer og udsendelser på appen, så du kan se det, når du har tid.

Hvad er den anbefalede bredbåndshastighed til streaming?

Hvis du ofte streamer programmer og serier på flere enheder samtidig med, at du streamer tv, bør du investere i en internetforbindelse med hurtig download-hastighed. Download-hastigheden fortæller, hvor hurtigt du kan downloade data fra internettet og hvor mange af dine enheder der kan være på internettet og streame film og tv samtidig.

Læs mere om internethastighed

Streaming eller tv på den gode gamle måde?

Forskellen på streaming og det der kaldes flow-tv, som egentlig bare er tv på den gode gamle måde, er, at med flow-tv tænder du for dit tv og ser programmerne på det tidspunkt og i den rækkefølge, som de bliver sendt i tv-guiden eller sendeplanen. Du kan altså ikke spole frem eller tilbage, når du ser tv-kanaler som flow-tv.

Det kan du til gengæld, hvis du har mulighed for at streame dine tv-kanaler. Her sidder du altså ikke og zapper mellem forskellige tv-kanaler, der sendes i et fast flow. I stedet sidder du med en app eller streamingtjeneste, som for eksempel TV 2 PLAY, Viaplay eller DRTV, hvor du kan vælge mellem det tilgængelige indhold. 

Norlys Play er vores egen streamingtjeneste

Når du har tv fra Norlys, så har du mulighed for at streame alt dit indhold fra vores streamingtjeneste Norlys Play. Norlys Play kan bruges på din telefon, din computer eller ses på dit tv med en Chromecast eller et Apple TV 4. 

Mere om Norlys Play

Guide: Sådan streamer du

Der findes mange forskellige måder at streame på, men fælles er det, at det er nemt. Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at streame på, du skal bare finde den måde, der passer dig bedst. Vi guider dig igennem dine muligheder herunder.

Du kan bruge disse ting, når du streamer:

  • En streamingtjeneste

  • En internetforbindelse

  • En mobiltelefon, tablet eller computer

  • Apple TV eller en Chromecast

Sådan streamer du på en smartphone, tablet eller computer

Vil du gerne streame fra din smartphone eller tablet, skal du hente den app, som du vil streame fra. Det kan for eksempel være TV 2 PLAY, Viaplay, discovery+ eller DRTV. Du finder dem i App Store eller Google Play.

Efter du har hentet app’en og har logget ind, er du klar til at streame. Find det indhold som du gerne vil se og tryk på ’Play’. Hvis du vil streame fra din computer, går du ind på streamingtjenesternes hjemmeside, logger ind, finder det du gerne vil se og trykker ’Play’.

Det er ret praktisk at kunne streame fra mindre enheder, når du er på farten, eller for eksempel står i køkkenet og laver mad. Men er I flere, der gerne vil se noget sammen, er den bedste løsning tit at streame via tv’et.

Sådan streamer du via dit tv

Har du et Apple TV med internetadgang, kan du streame direkte derpå. Du henter bare streamingtjenesternes apps i enten Google Play eller App Store, logger ind og finder det indhold, du vil se.

Du kan også streame via Chromecast til dit tv. Du starter med at tilslutte Chromecasten til dit tv, og derefter skal du forbinde enheden du vil caste fra, for eksempel din smartphone, til Chromecasten. Nu er du klar til at sende indhold fra din enhed til din tv-skærm, du skal bare trykke på Chromecast-ikonet.

Bestil tv og streaming

Vil du nøjes med en eller to kanaler, har du brug for hele pakken - eller måske noget midt imellem? Hos Norlys kan du få det, lige som du vil have det. Du vælger nemlig selv dine kanaler og streamingtjenester.

Bestil tv & streaming