Få styr på opladning af elbilen

Se med, når videnskabsformidler Lasse Winther giver dig tips til, hvordan du nemmest oplader din bil – og hvad du gør, hvis du, som ham, ikke har mulighed for at få en ladeboks i carporten. 

Se også videoen 'Få styr på udgifterne til elbilen'.

Podcast – Hvad er den bedste ladeløsning?

I dette afsnit af 'Elbil for begyndere' får Anne Kejser hjælp af laderådgiver Chris Jønsson til at gennemskue, hvilken ladeløsning der er den bedste for hende og hendes familie.

Find 'Elbil for begyndere' der, hvor du henter din podcast.

Få styr på opladning af elbil hjemme

Det billigste og nemmeste for dig er at lade bilen op derhjemme. Det kan du komme til ved at anskaffe dig en privat ladeboks. Du får ladeboksen sat op på din husmur, og voilá – så har du din egen tank lige ved hånden.

Hvad koster det at anskaffe en privat ladeboks?

Det er forskelligt, hvad det koster at få en ladeboks installeret, alt afhængig af om du ejer eller lejer, og hvilken udbyder du vælger. Men typisk ligger priserne omkring 3.000 ved leje og 10.000 ved køb – inklusive installation.

Hvad koster det at bruge min private ladeboks?

Når du regner på, hvad det vil koste dig at lade hjemmefra, skal du huske at indregne omkostningerne til installationen og eventuelt månedlig lejepris samt prisen på dit serviceabonnement. 

Læs mere om etableringen af ladeboks ved dit hjem og refusion af elafgiften.

Hvor lang tid tager det at lade elbilen op derhjemme?

En privat ladeboks har typisk en effekt på 11 kW. Det betyder, at du kan fylde cirka 55 km på din elbil i løbet af en time, hvis bilen har et gennemsnitligt batteri og kører 5 km pr. kWh. Det vil altså tage mellem 4 og 8 timer at lade bilen fra et tomt batteri til 100 %. Ofte vil det tage kortere tid, fordi de færreste kører batteriet helt tomt hver dag. 

Har du brug for hjælp
til at vælge ladeløsning?


Indtast dine oplysninger herunder, så ringer en salgsmedarbejder dig op hurtigst muligt. Har du spørgsmål til dit abonnement, så kontakt kundeservice.



Skal du lade på farten? Få styr på offentlig opladning

Måske bor du i lejlighed og har derfor ikke en husmur, som du kan eller må få sat en ladeboks op på. Så skal du i stedet bruge de offentlige ladestandere. Der findes flere forskellige typer, så her gennemgår vi dem én for én.

 

Destinationslader

Den mest almindelige offentlige ladestander er destinationsladeren. Det er den, du ofte finder ved offentlige parkeringspladser eller tæt på populære destinationer som fx museer, hoteller eller forlystelsesparker.

Når du skal lade din bil ved en destinationslader, finder du blot operatørens app og starter opladningen, mens du holder parkeret. Ved destinationsladere skal du selv medbringe dit eget type 2-stik. Når det er tilsluttet, og bilen lader, kan du fortsætte ind i forlystelsesparken eller ud i byrummet, mens der fyldes kilometer på din bil.

Hurtiglader

Har du ikke et par timer til at lade, og er du klar på at betale lidt ekstra, kan du køre til en hurtiglader. Sådan én finder du ofte ved rastepladser, indkøbscentre og tankstationer.

Hurtigladere har et kabel fastmonteret, så her skal du ikke selv have dit type 2-stik med. Du skal blot finde den rette app og starte opladningen.

Lynlader

Langs motorvejene kan du typisk finde de allermest effektive ladestandere – nemlig lynladerne. Med en lynlader kan du fylde flere hundrede kilometer på bilen i løbet af et kvarters tid, afhængigt af bilens batterikapacitet og ladeforholdene.

Du skal blot være opmærksom på, at ladning ved en lynlader kan være væsentligt dyrere pr. kWh end ved de langsommere ladestandere. Derfor er det en god ide at tjekke prisen i din app, inden du sætter bilen til opladning.