Kend de 4 biltyper

Se med, når videnskabsformidler Lasse Winther gennemgår fordele og ulemper ved fossilbil, plugin, plugin-hybrid og elbilen.

Se også videoen '5 spørgmål før du køber elbil'.

Podcast - Den mentale omstilling

I første afsnit af 'Elbil for begyndere' taler Anne Kejser med Christian Grau om det overhovedet kan betale sig at overveje en elbil, når man skal skifte den gamle brændstofbil ud. 

Find 'Elbil for begyndere' der, hvor du henter din podcast.

Læs artikler

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke fordele og ulemper er der ved elbilen?

Med forbehold for at der er forskel på elbiler, så vil vi fremhæve følgende fordele og ulemper.

Fordele ved elbilen

  • Du forurener mindre, når du kører.

  • Hvis du har en ladestander hjemme, kan du vågne op til en fyldt bil.

  • Du får bil med automatgear.

  • Det er slut med motorstøj.

  • Du kan fjernstyre temperaturen i bilen.

  • Servicetjek er typisk billigere.

  • Hurtigere acceleration.

  • Lavere driftsudgifter.

 

Ulemper ved elbilen

  • Rækkevidden på batteriet bliver kortere i koldt vejr.

  • Der er mere ladetid (det kan også være en fordel, hvis man godt kan lide pauser).

  • Elbilen vejer mere end fossile biler, og det kan være en begrænsning, hvis du kører med campingvogn (med et almindeligt kategori B-kørekort må du højst må køre med 3.500 kg. totalvægt).

  • Det kræver lidt mere planlægning, når du skal på en længere tur.

  • Der findes ikke så mange billige elbiler endnu.

 

Er det svært at køre en elbil?

Nej, tværtimod. Med elbilen får du en bil med automatgear, så for de fleste er det mere simpelt at køre bilen. Du skal være opmærksom på, at den accelererer hurtigere. Det er fx en fordel, hvis du skal overhale.

Hvad er forskellen på en elbil, en hybrid bil og en plug-in hybrid?

Kort sagt er forskellen, at en elbil udelukkende kører på strøm. En hybridbil har, udover en forbrændingsmotor, også en elmotor. Men hybridbilen har ikke noget ladestik, og strømmen til elmotoren kommer fra forbrændingsmotoren. En plug-in hybrid bil har to dæksler, så den både kan tankes med strøm og brændstof.  

 

Læs også: