Er bilferien død?

Se med, når videnskabsformidler Lasse Winther tager på en køretur med den erfarne elbilist Jakob og får hans 5 bedste tips til en god kør-selv-ferie i elbil.

Se også videoen 'Hvor grøn er elbilen egentlig?'.

Podcast – Kan jeg køre på bilferie i en elbil?

Elbilen har ry for at være upraktisk, når man skal køre langt eller på bilferie. I dette afsnit af podcasten 'Elbil for begyndere', undersøger Anne Kejser netop dét rygte. Hun får besøg af journalist og podcastvært Sisse Sejr-Nørgaard, der på humoristisk vis fortæller om sin bilferier i elbil med mand og børn på bagsædet.

Find 'Elbil for begyndere' der, hvor du henter din podcast.

Læs artikler

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan forbereder jeg mig bedst muligt på en kør-selv-ferie i elbil?

Det er en god idé at danne sig et overblik over turen hjemmefra, så du ved, hvor du kan oplade din bil på vejen. Du kan fx bruge appen 'A Better Route Planner' til at skabe dig et overblik over turen. I mange biler fortæller bilens navigationssystem dig også, hvornår den skal lades op.  

Hvis du skal overnatte på vej til destinationen, kan det være en god idé at vælge et hotel med ladestander.

Kan jeg regne med rækkevidden på mit batteri?

Der er flere ting, som kan påvirke rækkevidden på bilens batteri. Det kan fx være, hvor hurtigt du kører, og hvor koldt vejret er. Hvis du skal have elbilen med på ferie et koldt sted, kan du bruge som tommelfingerregel, at hver grad under 20 grader koster en procent af rækkevidden.

Skal jeg oplade mit batteri til 100 % på hvert stop?

Nej, vi anbefaler at dit batteri er mellem 10-80 %, da det er her, bilen oplader hurtigst.

Læs også: