Studentermedhjælper med interesse for berigtigelse og kontering

Ansøgningsfrist løbende | Studentermedhjælper

Til assistance med berigtigelse og kontering, søger vi en studentermedhjælper til et job i Norlys IT ca. 15-18 timer om ugen.

 | Sted: Silkeborg 

Jobbet
Som studentermedhjælper vil du blive tilknyttet afdelingen Enterprise Applications, men du vil have opgaver på tværs af afdelingerne i området Development & Business Services i Norlys IT. Development & Business Services er det område i IT, hvor vi har samlet vores udviklings- og applikationsafdelinger. Vi har desuden et stort leverandøransvar og vi har brug for en studentermedhjælper til at berigtige og kontere de fakturaer, vi modtager.

Dine primære opgaver:

  • Berigtigelse af alle de fakturaer, der sendes til området
  • Tovholder på de fakturaer der skal berigtiges andet sted
  • Kontering
  • Deltage på økonomimøder ved behov
  • Ad-hoc opgaver

Personlige kvalifikationer
Vi har ingen krav til uddannelse, men du skal være fyldt 18 år og være god til dansk, mundtligt som skriftligt. Du skal være grundig, kunne lide at ’nørde’ med tal og være god til at arbejde selvstændigt. Jobbet kræver en del kontakt med forskellige samarbejdspartnere både internt og eksternt, så du skal være udadvendt og ikke være bange for at tage den første kontakt. Der er rigelig med opgaver, så det er desuden vigtigt at kunne holde hovedet koldt og gå struktureret til værks.  

Ansættelsesperiode
Ansættelsesperioden som studentermedhjælper er som udgangspunkt ét år.

Flere oplysninger?
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Betina Hedelund Jørgensen på e-mail betjor@norlys.dk eller telefon 2944 6365.

Ansøgningsfrist
Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat – så send din ansøgning samt CV gennem vores online rekrutteringssystem med det samme. Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Betine Hedelund Jørgensen
Afdelingsleder
Telefon: 2944 6365
E-mail: betjor@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten