Forretningsdrevet Compliance konsulent til Norlys Tele

Ansøgningsfrist løbende | Compliance konsulent

Trives du med at være bindeled mellem forretning og compliance? Motiveres du af at få lovgivning og myndighedskrav til at spille sammen med strategiske mål og forretningsprocesser? Forstår du at få politiske rammer, retningslinjer og regler til at blive en integreret del af en effektiv forretning? Så mangler vi dig til at sikre fortsat stabile rammevilkår for vores Tele-forretning.

Du vil få stor indflydelse og frihed til at løse dine opgaver og vil blive en del af et fagligt stærkt compliance-netværk i hele Norlys-organisationen.

| Sted: Aarhus 

I Norlys vil vi gå forrest indenfor compliance-området
Du vil blive en del af afdelingen Regulatory Affairs, som er en del af funktionsområdet Commercial Management i Norlys Tele, der driver fiber- og coax infrastrukturen i Norlys-koncernen. Afdelingen er nyetableret i Norlys Tele, men er en del af et større compliance-netværk i Norlys-koncernen.

Regulatory Affairs har ansvaret for at sikre optimale og stabile rammevilkår for Norlys Tele og samtidig minimere risikoen for divisionen, ved at sikre implementering af lovgivning og myndighedskrav i organisationen. Vi arbejder med opgaver i krydsfeltet mellem økonomi, teknik, processer, lovgivning og påvirkning af de politiske rammevilkår.

Du vil få ansvar for den praktiske udmøntning af lovgivning og myndighedskrav i Norlys Tele
Du vil få ansvaret for opbygningen af en effektiv governance-struktur, der sikrer implementering af lovgivning og myndighedskrav inden for IT-sikkerhed i Norlys Tele. Dine nærmeste kolleger vil være at finde i Norlys Tele, men du vil også kunne finde faglig sparring i vores informationssikkerhedsfunktion på koncernniveau samt i de øvrige compliancekonsulenter for andre divisioner i Norlys.
Du vil desuden fungere som teledivisionens GDPR-ambassadør og vil arbejde tæt sammen med koncernens centrale GDPR-funktion for at sikre ensretning indenfor GDPR.

Dine primære arbejdsopgaver vil være, at:

  • Implementere lovgivning og myndighedskrav i Norlys Tele
  • Gennemføre løbende audits og udarbejde handlingsplaner
  • Sikre fokus på compliance gennem hele Norlys Tele’s værdikæde
  • Deltagelse i relevante projekter omkring IT-sikkerhed
  • Igangsættelse af aktiviteter til forebyggelse af potentielle databrud
  • Opbygge et samlet risikobillede i Norlys Tele og afrapportere på dette

Analytisk og forretningsdrevet med stærke kommunikative evner
Du er analytisk, struktureret og til enhver tid løsningsorienteret. Du kan lide at sætte dig ind i komplekst stof og omsætte det til praktik. Du har evnen til at gennemskue komplicerede problemstillinger og en stærk forretningsforståelse. Samtidig kan du begå dig i en organisation under opbygning, hvor der ikke er faste regler, processer og procedurer, men hvor vi alligevel får det hele til at gå op i en højere enhed. Endelig er du en dygtig kommunikator, der kommunikerer i øjenhøjde og med respekt for at juraen skal tilpasses forretningens agenda.

Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau, eksempelvis inden for økonomi, forretningsstyring, erhvervsjura, suppleret med nogle års erfaring med implementering af projekter i en større koncern. Du sidder måske i dag som Management konsulent eller lignende og kender til procesarbejde og forandringsledelse. Derudover har du stærke kompetencer i MS Office-pakken. Erfaring inden for Tele-branchen og med compliance indenfor informationssikkerhed vil være et plus.

Bliv en del af Danmarks største integrerede energi- og telekoncern
Vil tilbyder et spændende job i en energi- og telekoncern, hvor vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø med gode engagerede kolleger – hvor en god stemning og samarbejde altid er i højsædet. Hos os bliver du en del af en virksomhed, hvor vi tager et fælles ansvar for vores kollegaer og kunder, men også for det omkringliggende samfund. Hos Norlys er Fællesskab, Ordentlighed og Ambitioner nøgleord, der er helt afgørende for at få succes.

Kan du se mulighederne?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Lasse Pilsmark Kaldahl på tlf. 30467825.
Vi vurderer løbende ansøgningerne og ansætter, når vi har den rigtige kandidat. Så jo før du sender din ansøgning, jo bedre. Vi glæder os til at høre fra dig! 


Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Lasse Pilsmark Kaldahl
Director
Telefon: 3046 7825

 

Tilbage til oversigten