Gå til hovedindhold

Hvad er repræsentantskabet?

Norlys er ejet af 820.000 andelshavere. Repræsentantskabet er valgt af og blandt andelshaverne og er med til at bringe andelshavernes perspektiver, interesser og idéer videre ind i Norlys.

Medlemmerne følger Norlys’ udvikling, deltager i dialog om selskabets retning og bidrager til det demokratiske fundament, Norlys bygger på.

Repræsentantskabet er ikke en del af den daglige drift, men spiller en vigtig rolle i udviklingen af Norlys som danskejet andelsselskab.


En del af noget større end os selv

Som andelsselskab bygger Norlys på en stærk tradition for fællesskab, ansvar og langsigtet udvikling.

Med rødder i andelstanken arbejder vi for at skabe værdi for både vores andelshavere og for de fællesskaber, vi er en del af. Det handler om at investere i en fremtid, hvor den grønne og digitale omstilling styrker Danmark som helhed.

Her spiller repræsentantskabet en central rolle. Som andelshavernes stemme er det med til at sætte retning for Norlys, vælge bestyrelsen og bidrage med perspektiver, der sikrer, at beslutningerne tager afsæt i fællesskabet.

På den måde er repræsentantskabet med til at sikre, at vi ikke kun driver en forretning – men også hver dag tager ansvar for mere end os selv.