Ladeboks i hjemmet er offline/frakoblet/passiv
Har du oplevet, at din ladeboks i hjemmet er offline? Det kan være frustrerende, men heldigvis er der nogle enkle trin, du kan følge for at løse problemet. Her er en guide til, hvordan du fejlsøger din ladeboks og får den tilbage online.
Overordnet skal du:
-
Først kontrollere status i vores app.
-
Derefter kontrollere LED-ringens farve på ladestanderen
Kontroller status i Norlys Opladningsappen
Det første skridt i fejlsøgningen er at kontrollere status på din ladeboks i Norlys Opladningsappen. Når du åbner appen, skal du gå til 'Ladere' ved at vælge lyn-ikonet i bunden af skærmen. Når denne menu er valgt, bliver tekst og ikon rødt.
I toppen af skærmen vil du se navnet på det team, du aktuelt ser. Det er vigtigt at vælge det rette team, som er navngivet efter adressen, hvor din ladeboks er installeret. Der skal være et Norlys-logo ud for adressen. Hvis du ser 'Personligt Team' eller 'Favoritter', skal du trykke på pilen i toppen af skærmen og vælge det rigtige team.
Når du har valgt det rette team, kan du kontrollere ladeboksens status. Hvis ladeboksen står som inaktiv og passiv, skal du sikre dig, at du står på det rette team. Hvis boksen stadig ikke står som ledig, eller hvis den står som frakoblet/disconnected, skal du gå videre til næste trin.
Kontroller LED-ringens farve
LED-ringen på din ladeboks fungerer som en statusindikator og kan hjælpe dig med at identificere problemet.
Intet lys: Hvis der ikke er noget lys i LED-ringen, kan det skyldes flere ting. Først skal du undersøge relæet i eltavlen, som blev installeret sammen med ladeboksen. Det er typisk markeret, så du kan se, at det hører til ladestanderen. Slå relæet op, hvis det er slået ned. Dette påvirker kun ladeboksen og ikke resten af husstanden.
Bemærk, at LED-ringen typisk er slukket mellem kl. 19-05 på grund af tidsstyring. Hvis lyset stadig ikke tænder, kan der være en løs forbindelse i kablet. Prøv at skubbe lidt til kablet for at se, om LED-ringen begynder at lyse. Hvis ingen af disse løsninger virker, skal du kontakte kundeservice.
Rødt lys: Hvis LED-ringen lyser rødt, indikerer det en fejlkode. Sluk relæet, vent 15 minutter, og tænd det igen. Hvis problemet fortsætter, skal du i kontakt med en konsulent.
Grønt lys: Hvis LED-ringen lyser grønt, men ladeboksen stadig står som frakoblet i appen, kan den have mistet forbindelse til systemerne. Prøv at bippe kort/brik på boksen for at lade. Hvis det ikke virker, sluk relæet, vent 15 minutter, og tænd det igen. Hvis problemet stadig ikke er løst, skal du kontakte kundeservice, der kan starte en testladning, genstarte boksen eller nulstille simkortet.
Vær opmærksom på, at denne vejledning kun er relevant, hvis boksen står som offline/frakoblet i appen – ikke hvis laderen er tilgængelig, men ikke oplader bilen.