Opladning på farten
Hvor kan du oplade din bil, når du er på farten? Hvilke ladestandere kan du bruge? Og hvordan betaler du for den strøm, du oplader din bil med? Det giver vi dig svar på her.
Oplever du problemer med at oplade på farten, så kontakt vores tekniske support på 8710 1530 døgnet rundt og få hjælp til komme videre.

Brug ladestandere fra Norlys til at tanke din bil på farten
Norlys er i gang med at opbygge et stort netværk af ladestandere på tværs af hele Danmark. Så når du skal oplade din bil på farten, kan du gøre det på en ladestander fra Norlys.
I vores app Norlys Opladning vil du løbende se, at flere og flere offentlige ladestandere fra Norlys bliver tilgængelige. Udover på ladestandere fra Norlys vil du senere få mulighed for også at lade på ladestandere fra andre udbydere.
Hele overblikket er tilgængelig i app'en Norlys Opladning.
Sådan oplader du på farten
Brug din bilproducents ladenetværk
Du kan også altid benytte dig af din egen bilproducents opladningsservice. Det kan være Tesla Superchargers, Audi e-tron Charging service, Charge MyHyundai eller mange flere. De fleste tilbyder adgang til over 200.000 offentlige ladestandere på tværs af operatører i Danmark og Europa.
Med en opladningsaftale hos Norlys og dit bilmærkes egen ladeservice er du godt dækket ind i forhold til opladning på farten.
Du kan se ledige standere, pris for opladning og ladehastighed, inden du kører op til en ladestander. Når din opladning er færdig, betaler du blot til den aftalte pris og er hurtigt videre.
Sådan bruger du appen Norlys Opladning på farten
Brug appen til at starte og stoppe din opladning
Du kan starte og stoppe en opladning via appen på farten.
Når du skal oplade din bil på farten, skal du finde den ladestander, du ønsker at benytte i appen. Klik derefter på "Betaling & opladning", bekræft den valgte ladestander, tilslut ladekablet til din bil og klik på "Start opladning".
Når din opladning er færdig, kan du se, hvor lang tid din bil har ladt op, og hvor mange kilowatt-timer der er opladt. Tryk nu ”Færdig”. Nu kan du se din ladesession under ”Opladninger” i appen.
Hvordan tilføjer jeg mine betalingsoplysninger i appen?
Du skal sørge for, at dine betalingsoplysninger er tilgængelige i Norlys Opladning, når du skal oplade din bil på farten.
Åbn appen og vælg ”Mere” i nederste hjørne. Vælg ”Betalingskort” og derefter ”Tilføj betalingskort”. Indsæt de nødvendige oplysninger og klik på ”Bekræft.” Dit kort nu registreret.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan lader jeg min bil op på farten?
I appen Norlys Opladning vil du løbende se, at flere og flere offentlige ladestandere fra Norlys bliver tilgængelige. Udover ladestandere fra Norlys vil du også senere se mulighed for at lade på ladestandere fra andre udbydere. Hele overblikket er tilgængeligt i appen.
Norlys er i gang med at opbygge et netværk af ladestandere og vil løbende opstille nye ladestandere i hele Danmark. Derfor vil vi som supplement til Norlys Opladning anbefale, at du benytter dig af din bilproducents eget ”opladning på farten” service. Eksempelvis har alle Tesla elbiler mulighed for at lade på Teslas supercharger netværk, Audis service hedder ”Charging Service”, Skoda ”Power Pass”, VW ”We Charge” osv. De fleste tilbyder adgang til over 200.000 offentlige ladestandere i Danmark og Europa.
Med Norlys Opladning og dit bilmærkes ladeservice er du godt dækket ind i forhold til opladning på farten.
Du kan se ledige standere, pris for opladning og ladehastighed, inden du kører op til en ladestander. Når din opladning er færdig betaler du blot til den aftalte pris, og er hurtigt videre.
Hvordan betaler jeg for mine opladninger på offentlige ladestandere?
Når du har registeret dit betalingskort i Norlys Opladning, er du klar til at betale for opladning på farten.
Du kan tilføje eller ændre dine betalingsoplysninger i appen. Åbn appen og vælg ”Mere” i nederste hjørne. Vælg ”Betalingskort” og derefter ”Tilføj betalingskort”. Indsat de nødvendige oplysninger og klik på ”Bekræft.” Dit kort nu registreret.
På kortet i appen kan du se tilgængelige ladestandere samt pris for opladning. Er prisen eksempelvis 3,00 kr./kWh og du lader op med 50 kWh, så koster denne opladning altså 150 kr.
Hvad koster det at lade min bil op på en offentlig ladestation?
Opladningsprisen på den enkelte ladestander kan være meget forskellig.
På kortet kan du se og søge efter tilgængelige ladestandere samt se prisen for opladning. Er prisen eksempelvis 3,00/kWh og du lader op med 50 kWh, så koster denne opladning altså 150 kr.