Problemer med opladning derhjemme
Opladningen starter ikke derhjemme
Hvis opladningen ikke starter, kan du begynde med at kontrollere følgende:
-
Er ladekablet sat korrekt i bilen?
-
Er bilen klar til opladning?
-
Har du startet opladningen i appen eller med din ladebrik?
Prøv derefter
-
Tag ladekablet ud og sæt det i igen.
-
Lås bilen op og lås den igen.
-
Start opladningen via appen.
Hvis opladningen stadig ikke starter, kan det skyldes bilens indstillinger eller en midlertidig fejl.
Opladningen stopper undervejs
Opladningen stopper normalt ikke uden en årsag. Derfor bør du først kontrollere følgende:
-
Er der sat en ladegrænse i bilen eller appen, fx 80 %?
-
Er der oprettet en ladeplan eller tidsstyring, så bilen kun lader på bestemte tidspunkter?
Du finder typisk disse indstillinger i bilens app eller på bilens skærm under Opladning, Ladning eller Batteri.
I nogle tilfælde kan det se ud som om, der er fejl på ladeboksen, selvom opladningen er stoppet på grund af bilens egne indstillinger.
Andre mulige årsager
-
Midlertidige fejl i bilen eller ladeboksen.
-
Kortvarig belastning af elnettet, hvor opladningen midlertidigt sættes på pause eller oplades med reduceret effekt.
Hvis du har kontrolleret ovenstående, og problemet fortsætter, anbefaler vi, at du kontakter kundeservice.
Brug lyset på din ladeboks som guide
Hvis problemet ikke er løst, kan lyset på din ladeboks hjælpe dig med at finde årsagen. Farven på lyset viser, om ladeboksen er klar til opladning eller har registreret en fejl.