El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Hjælp til naturgas

Her finder du lynhurtigt svar på alt om naturgas hos Norlys. Både om dit abonnement og din regning og hvad du skal gøre, hvis du oplever problemer med fyret.

Afkoblingspuljen er åben igen – skal du have del i de 139 mio?

Overvejer du at skifte til en grøn varmekilde? Så er det måske nu du skal slå til. Den 10. maj 2023 åbnede afkoblingspuljen igen, og denne gang er der afsat 139 mio. kr. Afkoblingspuljen giver dig mulighed for at få dækket gebyret til Evida, når du skal kobles af gassystemet i forbindelse med udskiftning til en alternativ energikilde. Sidst puljen var åben, blev et beløb på 100 mio. kr. brugt efter 20 dage – så vent ikke for længe.

Når du har søgt om afkobling, kan du med fordel vende retur og høre mere om dine muligheder for at købe en varmepumpe gennem Norlys.

Læs mere og søg

Fremover modtager du to regninger for dit gasforbrug

Fra den 1. maj 2023 modtager du to adskilte regninger for dit gasforbrug:

  • En regning for dit gasforbrug fra Norlys

  • En regning for distributionen af dit gas fra Evida

Ændringen sker, fordi aftalen om fælles fakturering mellem Norlys som forsyningsselskab og distributionsselskabet Evida ophører.

Du kan nu få kvartalsopgørelser for dit gasforbrug


Hos Norlys kan vi nu tilbyde vores gaskunder forbrugsbaserede opgørelser en gang i kvartalet fremfor en gang om året som hidtil. De kvartalsvise opgørelser betyder, at dine regninger i højere grad kommer til at afspejle dit reelle gasforbrug og dermed også dine potentielle besparelser.

Har du spørgsmål til en aflæsning kan du læse mere her eller kontakte Evida på telefon 7789 9000.

Du modtager din normale årsopgørelse i maj eller juni, uanset om du har indsendt en ekstraordinær aflæsning til Evida eller ej.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal jeg aflæse mit gasfyr?

Du skal aflæse dit gasfyr én gang om året. Denne aflæsning skal sendes til Evida, som videregiver den til Norlys, hvorefter vi danner din årsopgørelse. Tidspunktet for aflæsning er afhængigt af, hvor i landet du bor.

Evida Syd (tidligere NGF og DGD) har årsaflæsning den 01.04.
Evida Nord (tidligere HMN) har årsaflæsning den 01.05.

Evida sender et aflæsningsbrev, når det er tid til at aflæse gasfyret. Du skal melde din aflæsning til Evida på telefon 33412121 eller på deres hjemmeside www.evida.dk.

Norlys kan ikke tage imod aflæsninger.

Hvorfor modtager jeg acontoafregninger, når jeg har søgt om frakobling af min gasmåler?

Selvom du har anmodet Evida om at få frakoblet og nedtaget din gasmåler, kan der gå op til 20 hverdage, før de giver os besked. Når vi får besked fra Evida, laver vi en slutopgørelse til dig for dit faktiske forbrug.

I perioden fra din gasmåler er frakoblet og nedsat i forbrug, til din måler er fysisk nedtaget, vil du stadigvæk modtage acontoafregninger fra os.

Vi vil derfor anbefale dig, at du kontakter Evida og beder dem om at sætte dit forbrug ned til et minimum.

Det er dit eget ansvar at få dit acontoforbrug nedsat ved Evida, som træffes på tlf. 77899 000.

Du kan læse mere om frakobling på Evidas hjemmeside.

Hvordan får jeg delt min regning i flere rater?

Med en betalingsaftale kan du få delt din regning i op til tre rater, hvis du er kvartalsafregnet. OBS: Er du månedsafregnet? Så kan du desværre ikke få en betalingsaftale. På din regning kan du se, om du er månedsafregnet eller kvartalsafregnet. Læs mere om betalingsaftale her

Hvem er Evida?

Evida er den landsdækkende gasdistributør, som du kan læse mere om her: www.evida.dk.

Til sammenligning er Norlys din gasleverandør. Norlys kan, som en af de eneste gasleverandører på markedet, tilbyde dig en samlet faktura for både dit gasforbrug og gasdistribution. 

Skal jeg oplyse en aflæsning i forbindelse med flytning, opsigelse eller leverandørskifte af min gasaftale?

I forbindelse med flytning, opsigelse eller leverandørskifte af en gasaftale skal du aflæse din gasmåler.
Aflæsningen skal finde sted på skæringsdatoen. Du kan indsende din aflæsning her eller kontakte Norlys på tlf. 7015 1670.

Oplever du problemer med din gasinstallation eller gasfyr?

Gasinstallation: 

Oplever du problemer med din gasinstallation, så skal du kontakte døgnvagten hos dit distributionsselskab.

Evida
Telefon: 7789 9000
www.evida.dk

Gasfyr:

Har du brug for hjælp, kan du enten kontakte din servicepartener direkte eller Norlys’ kundeservice på 70151670. 

Problemer med din gasinstallation

Oplever du problemer med din gasinstallation, så skal du kontakte døgnvagten hos dit distributionsselskab Evida:

Tlf. 7789 9000

www.evida.dk

Overvejer du at udskifte dit fyr med en varmepumpe?

Der er mange gode grunde til at skifte dit fyr ud med en varmepumpe:

  • Du sparer penge på din varmeregning.

  • Du passer på klimaet og miljøet.

  • Du slipper for vedligehold (udover et årligt servicetjek).

  • Du skal ikke længere bestille olie eller fylde brændsel på - anlægget kører af sig selv.

Norlys samarbejder med Bodil Energi om at gøre det så let som muligt for dig at skifte til varmepumpe. 

Læs mere her
Minimer chat ikon Hvad vil du chatte om?

Internet, tv og streaming


El, opladning og naturgas

Chat Udvid chat ikon