Support til dit internet

Livet er for kort til langsomt og ustabilt internet. Heldigvis kan du selv gøre noget for at få en bedre forbindelse. Herunder kan du læse mere om de fejl, der ofte er årsag til, at du kan opleve udfordringer med din internetforbindelse.  

Har du mistet din internetforbindelse?  


Hvis du har mistet din internetforbindelse, kan du prøve følgende trin for at forsøge at genoprette forbindelsen:

Tjek driftsstatus

Tjek om der er kendte problemer eller serviceafbrydelser her 

Genstart din router og andet udstyr

Ofte kan en genstart af din router og dit udstyr være løsningen på en dårlig internetforbindelse. Du genstarter din router på denne måde:

  • Find ON/OFF-knappen på bagsiden af din router og sluk routeren. Du kan også fjerne strømforsyningen eller slukke for stikkontakten.
  • Vent herefter 30 sekunder, og tænd derefter for routeren igen.
  • Der kan gå op til 20 minutter, før internetforbindelsen er tilbage.

Genstart også dit eget udstyr, fx pc, tablet, spillekonsol m.m. Vent 30 sekunder før du tænder udstyret igen. Du kan sagtens tage strømmen fra dit udstyr, uden at der sker noget med udstyret. Måske løser det dit problem.

Tjek kabler, wifi og om der er lys i de rigtige lamper

Hvis genstarten ikke løste dine udfordringer, så er næste skridt at tjekke om din router fungerer, som den skal. Det gør du ved at se om:

  • Der er et konstant lys i de rigtige lamper på din router. Se hvilke lamper, som skal lyse i din router her
  • Alle kabler sidder korrekt.
  • Der er forbindelse via kabel: Hvis din computer kan gå på internettet via et kabel, er problemet sandsynligvis dit wifi.


Virker wifi på andre enheder?
Tjek flere enheder (fx mobiltelefoner og tablets) i husstanden. Virker forbindelsen her, er der problemer med den enhed, du ikke kan komme på internettet med.

Er du på dit eget netværk?
Bor du i et tæt bebygget område, kan der være mange wifi-netværk. Vær sikker på, at det er dit eget netværk, du prøver at logge på.

Nulstil din router

Hvis det stadig ikke er lykkes dig at få forbindelse til internettet, kan du prøve at nulstille din router. Bemærk venligst, at når du nulstiller din router, så vil den gå tilbage til fabriksindstillinger, hvilket betyder, at dit netværksnavn og koder ændres til de oprindelige informationer, som står bag på din router.

Du nulstiller din router ved: 

  • Tjek om routeren er tændt.
  • Find reset-knappen på bagside af routeren. Knappen hedder ´Factory Reset´.
  • Brug en spids genstand til at trykke knappen ind i 15 sekunder.

Din router går nu i gang med at genstarte. Der kan gå op til 30 minutter, før routeren er nulstillet og klar til brug igen.

Sådan forbedrer du wifi-dækningen i dit hjem


Med blot få ændringer kan du forbedre wifi-dækningen i dit hjem. Herunder finder du vores bedste råd, så du kan få den mest optimale wifi-oplevelse i dit hjem.  

Placer din router centralt, højt og frit

Placér din router centralt, højt (gerne 120-140 centimeter over gulvet) og så frit som muligt, så signalet ikke bliver blokeret. Undgå fx at stille routeren i et skab, op ad en massiv væg eller i kælderen.

Brug et netværkskabel

Forbind din computer, spilkonsol eller dit Apple TV til din router ved hjælp af et netværkskabel for at få den mest stabile internetforbindelse. Hvis du ønsker at kable flere enheder, skal du bruge en netværksswitch, der gør det muligt at kable flere enheder til ét netværk.

Placér din router væk fra anden elektronik

Det trådløse signal i din router kan blive forstyrret af støj fra større metalgenstande eller anden elektronik i hjemmet. Prøv derfor at placere routeren væk fra andet elektronik, der kan påvirke wifi-signalet. For eksempel mikroovne, babyalarmer, højtalere og bluetooth-udstyr.

Brug en anden GHz frekvens

Din router kan både sende på en 2.4 GHz og en 5 GHz frekvens. Forskellen mellem de to frekvenser er: hastighed og rækkevidde. 5 GHz wifi er hurtigere end 2.4 GHz, men den har en kortere rækkevidde. De fleste af vores digitale enheder derhjemme anvender 2.4 GHz, hvilket kan resultere i en ustabil wifi-forbindelse. Du kan derfor med fordel dele dine enheder ud på routerens to frekvenser og opnå en mere stabil forbindelse.

Ofte stillede spørgsmål om wifi

 

Vi har samlet svarerne på de mest stillede wifi-spørgsmål herunder. Læs svarerne herunder og få et par gode wifi råd med på vejen.  

Hvordan kobler jeg mine enheder på mit wifi?

På de fleste enheder fx mobil, tablet eller smart-tv, skal du gå ind i ’Indstillinger’ og finde ’Wifi’ eller ’netværksindstillinger’. Du vil ofte se en oversigt over tilgængelige netværk. Find og tryk på dit netværksnavn og angiv din netværkskode.   


Vi anbefaler, at du finder manualen til din enhed og læser, hvordan du tilkobler din enhed til wifi, hvis du er i tvivl.  

Hvordan løser jeg udfald på mit wifi?

Et dårlig wifi-signal skyldes ofte, at signalet ”støder” ind i noget fx vægge eller andet elektronik. Vores bedste råd er at justere din opsætning ved at:  

  • Sørge for, at din router er placeret central, højt og frit.  
  • Prøve at skifte frekvenser på din router. Find din router her og se hvordan du logger ind på din router. 
  • Tilføje wifi-enheder til din opsætning. Måske er routerens signal ikke stærkt nok til at nå alle hjørner i dit hjem. Med hjælp fra wifi-enheder kan du forlænge wifi-signalet. Læs mere om vores wifi-enheder her

Hvorfor kan jeg ikke få forbindelse til mit wifi?

  • Tjek om du har det rette netværksnavn. Bruger du fx en anden router end den vi har sendt til dig, så er det den routers netværksnavn og kode, som du skal anvende.  
  • Har du glemt dit netværksnavn og kode, så kan du altid finde dem i bunden af wifi-enheden, som står tættest på din router. Bemærk, har du selv ændret dine koder, kan du se dem i Nokias wifi-app.  
  • Ny kode? Har du fornyligt ændret din wifi-kode, så skal du sørge for, at du sletter den gamle kode fra dine enheder. Herefter skal du finde dit netværksnavn på listen med tilgængelige netværk og taste den nye kode ind.  

Vi anbefaler, at du ændrer både netværksnavn og wifi-kode i samme ombæring – det tvinger dine enheder til automatisk, at spørge efter en ny kode. Så behøver du ikke at slette det gamle netværk fra alle dine enheder.  

Får du ikke den lovede internethastighed?  

Er din forbindelse er langsom? Og lever den ikke op til den hastighed, der er angivet i din ordrebekræftelse? Det kan der være flere årsager til. Din internethastighed afhænger nemlig af, om du bruger en kablet forbindelse eller wifi samt forholdene i din bolig. Hvis du bruger en trådløs forbindelse, kan vi ikke garantere, at du kan trække den lovede hastighed.

Du får altid den bedste og mest stabile internetforbindelse, hvis du forbinder din computer og router med et netværkskabel i stedet for at benytte wifi. På den måde slipper du for at dele netværkskapaciteten med andet elektronisk udstyr.

Bemærk, at det er den oplyste hastighed, du finder i dit ’Tillæg til ordrebekræftelsen’, som du kan trække via en kablet internetforbindelse. I særligt travle perioder kan du opleve lidt langsommere hastighed, dog minimum 10 % lavere i download og upload.

Langsom kablet forbindelse? Prøv at genstarte din router
Oplever du, at din internethastighed er langsom, selvom du har en kablet internetforbindelse, kan du prøve at genstarte din router. Du kan se, hvordan du gør her

Hvis det ikke hjælper at genstarte din router, kan du kontakt vores kundeservice, der vil hjælpe dig med at fejlsøge din forbindelse og booke et teknikerbesøg, hvis det er nødvendigt.

Teknikerbesøg fra Norlys  

Der kan være flere årsager til, at du kan få brug for et teknikerbesøg. Inden vi booker et teknikerbesøg til dig, vil vores supportere altid forsøge at hjælpe dig først. Ofte kan dine problemer løses ved at genstarte din router eller foretage små justeringer i din routeropsætning.

Vurderer vores supportere, at de ikke kan løse problemet, bestiller vi et teknikerbesøg til dig. 

Værd at vide om teknikerbesøg
Loading...