El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Udviklingsorienteret Real Estate & Security Manager til Norlys Facility

Ansøgningsfrist løbende | Manager 

I Norlys Facility har vi ansvaret for en bred portefølje af opgaver. Vi søger en stærk profil, som kan lede og udvikle ikke mindre end tre teams: Facility Development & Support, Real Estate samt Norlys Security. Har du ledelseserfaringen og personligheden til at løfte denne spændende opgave på tværs af flere fagområder, så er her en helt unik chance for at komme med på Norlys Facilitys spændende udviklingsrejse



 | Sted: Esbjerg eller Silkeborg  

Norlys Facility er i en rivende udvikling. Det medfører en betydelig større opgaveportefølje, hvor ansvarsområder tilføjes, og behovet for kompetencer og styring øges. Samtidig står vi midt i en transformation, hvor vi opbygger en mere udviklingsorienteret organisation og udvikler driftsorganisationen.

Du får direkte reference til koncernfacilitychefen og indgår i Norlys Facilitys overordnede ledelse bestående af fem personer. Som Real Estate & Security Manager får du væsentlig indflydelse på eksekvering af Facility-afdelingens strategi i kraft af ansvaret for følgende områder:

  • Facility Development & Support (tværfaglig funktion i Facility): Strategiprocesser - forankring, eksekvering og rapportering for den samlede Facility-afdeling, ressourcemodel, udvikling af digitaliseringsmodel, forankring og udvikling af projektledelse i Facility-afdelingen, analyser, ledelsessupport.

 

  • Real Estate: Drift og udvikling af Norlys’ ejendomsportefølje (kontorejendomme, lagre af varierende størrelse, to historiske vandkraftværker), udvikling af ejendomsstrategi, erhvervslejekontrakter, køb og salg af ejendomme, energioptimering, digitalisering af ejendomsdata, opførsel af 10.000 m2 kontordomicil på havnefronten i Aalborg.

 

  • Norlys Security: Fysisk sikring af kritisk infrastruktur, risk management og hændelseshåndtering. Sikre compliance på security-området, herunder også El-infrastruktur- og Tele-området i Norlys.

 

  • Personaleledelse af ovenstående teams. Det bliver dit ansvar at lede de tre teams og sammen med dine medarbejdere sikre fremdrift, skabe stærke resultater, sammenhængskraft og en enhed, som kan løfte de ambitiøse mål. Vi prioriterer dine lederegenskaber samt evne til at udvikle og drifte en bred opgaveportefølje med mange snitflader og interessenter.

Du vil blive leder for i alt 14 medarbejdere med baggrund inden for ejendomsadministration, fysisk sikkerhed, program- og projektledelse, byggeledelse, økonomi, strategi og support-opgaver. Desuden vil lederen af de to historiske vandkraftværker referere til dig. Denne leder har seks medarbejderne (primært fleksjobbere og pensionister) i reference.

 

Kernekompetencer

Ideelt set besidder du følgende:

  • Stærke lederegenskaber
  • Kendskab til/erfaring fra de fagområder, stillingen indeholder
  • Strategisk, taktisk og operationelt overblik
  • Evnen til at støtte og facilitere udviklingsprojekter
  • Personlig integritet
  • Stærke kommunikationsevner og solid erfaring med stakeholder management
  • Selvstændighed og evnen til at træffe beslutninger
  • Resultatorienteret tilgang

 

Kvalifikationer

  • Du skal have en kandidatgrad eller tilsvarende fra en relevant uddannelse (økonomi, ingeniør, management/business administration, jura eller lignende)
  • 5-7 års relevant erfaring fra facility management, ejendomsadministration og -udvikling og fysisk sikkerhed/risk management fra en større koncern
  • 5-7 års personaleledelseserfaring

 

Norlys Facility

Stillingen som Real Estate & Security Manager er forankret i Facility-afdelingen, som består af et stærkt, velfungerende og humørfyldt team på 65 medarbejdere. Afdelingens overordnede ansvarsområde er udvikling, drift og vedligehold af Norlys’ ejendomsportefølje, arealdisponering, indretning, fysisk sikkerhed, receptionsbetjening og kantinedrift. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med de fleste kolleger i Facility-afdelingen, dels fordi du får et bredt ansvarsområde, dels fordi vores leverancer har mange snitflader.

Arbejdssted kan være både på Norlys’ kontor i Esbjerg og hovedkontoret i Silkeborg. Da arbejdsopgaverne relaterer sig til koncernens lokationer, som ligger i hele Danmark, skal du have gyldigt kørekort, egen bil til rådighed og være villig til at være på farten, når det kræves. Kørsel afregnes efter statens takster.

Interesseret?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Samtaler vil blive afholdt løbende i januar måned, og jobannoncen bliver taget ned, når vi har fundet den rette kandidat. Forventet tiltrædelse er 1. marts 2022.

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Koncernfacilitychef Annette Strebøl, på tlf. 4020 9138 eller mail annstr@norlys.dk

Vi glæder os til at høre fra dig

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 775.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.700 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Søg stillingen

Søg her

Giv os Feedback om jobopslaget

Feedback jobopslag

Kontakt

Annette Strebøl
Koncernfacilitychef
Telefon: 4020 9138
E-mail: annstr@norlys.dk 

 

Tilbage til oversigten