El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Struktureret og selvkørende graveformand til etablering af kundestik hos fiberkunder

Ansøgningsfrist løbende | Graveformand

Er du god til at holde overblikket, når tingene går stærkt? Har du tidligere prøvet at stå i spidsen for gravesjak? Er du samtidigt dygtig til at kommunikere og formidle det positive budskab? Så er det helt sikkert dig, der skal være vores graveformand.



 | Sted: Silkeborg

Nyt team
Du vil blive graveformand for et nyoprettet team i Norlys Tele. Du vil få en stor grad af selvstændighed og mulighed for at påvirke måden, vi gør tingene på. For at få succes i jobbet, er det vigtigt, at du er klar på at tage fat, og du samtidigt mestrer at uddelegere og kommunikere tydeligt, hvad der skal ske. Du vil tydeligt kunne se resultater i jobbet, da din opgave vil blive at være med til at sikre overholdelse af deadline for etablering af nye kundetilslutninger på vores fibernet.


Erfaring og overblik
Vores nye formand har erfaring fra en lignende rolle, og ved derfor hvad der kræves for at følge alle processer til dørs. Det er vigtigt, at du kan jonglere med mange forskellige interessenter, da du dagligt vil være i kontakt med medarbejdere fordelt på flere lokationer samt afdelinger på tværs af Norlys. Det er dig, der skal stå for det daglige arbejde i marken, hvor der vil være adskillige gravehold i gang samtidigt på forskellige geografiske lokationer. Vi sætter en ære i at løse opgaven til aftalt tid og kvalitet, og med mange sager om ugen, er det vigtigt, du er kvalitetsbevidst i dit arbejde. Vores nye formand er:

  • Selvstændig, robust og med stort overblik
  • Dygtig til at planlægge og kan overskue at arbejde med planer så opgaver lykkes
  • Evner og lyster at løse de administrative opgaver der er i.fbm. at håndtere personale (lejede folk) og løbende sikre at vi har den rette bemanding
  • Erfaren i forhold til graveopgaver, materialer, og regler på grave området
  • Dygtig til at kommunikere på dansk, og kan gøre sig forståelig overfor personale og borgere med fremmedsprog
  • Evner at håndtere en dialog med slutkunder i marken og få landet dialogen med et godt udfald

 

Din daglig dag
Du vil få en pendler kontorplads i Silkeborg, med ugentlig mødedag (hel/halv) men ellers vil arbejde foregå i marken eller fra kontorfaciliteter på skiftende kontorer. Du skal derfor være indstillet på en hverdag, hvor du både er i marken og på kontoret. I en skiftende hverdag er det vigtigt, at du er dygtig til at sikre, at der er styr på detaljen. Dette indebærer:

 

  • Dokumentationsopgaver
  • Vedligeholdelse af materiale og vognpark
  • Dialog med myndigheder og lodsejere om gravetilladelser om den praktiske udførsel af arbejdet
  • Udsende høringsbreve i samarbejde med koordinatorgruppen
  • Følge op på indmeldinger og sikre at der klarmeldes til tiden, så vi holder, hvad vi lover.

 

Vil du med på holdet?
Lyder dette som noget for dig, så skynd dig at sende os din ansøgning og dit CV. Vi lukker stillingsannoncen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Project Manager Ole Mandrup Jensen på tlf. 2479 5263 eller olmaje@norlys.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 775.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.700 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og  har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Søg stillingen

Søg her

Giv os Feedback om jobopslaget

Feedback jobopslag

Kontakt

Ole Mandrup Jensen
Senior Project Manager
Telefon: 2479 5263
E-mail: olmaje@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten