El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Strategisk og kvalitetsbevidst Senior Data Manager til nyopstartet Business Insights funktion

Ansøgningsfrist løbende | Senior Data Manager

Vil du være med til at skabe et solidt datagrundlag for strategiske beslutninger og stille relevante data tilgængelig for vores organisation? Har du solid erfaring med håndtering af større datamængder, veludviklede kompetencer inden for SQL/Python og kendskab til serverdrift? Er du tillidsvækkende og kan du møde dine nye kolleger i øjenhøjde? Så kan du være vores nye Senior Data Manager.

Du vil få rig mulighed for at bruge din erfaring til at udfordre status Quo og til at sætte dit eget aftryk på opbygningen af et samlet datasetup med tilhørende serveropbygning i Norlys Tele.

 | Sted: Silkeborg

Du bliver en del af et kompetencecenter centralt placeret i Norlys Tele
Du bliver en del af et nyoprettet kompetencecenter for Insights & Intelligence i Norlys Tele, som er sat i verden for at gøre Norlys Tele mere datadrevet i sin beslutningstagen. Vi er placeret centralt i Norlys Tele og understøtter forretningen med analyseværktøjer til at træffe strategiske og taktiske beslutninger. Vores kompetencer er højt efterspurgte i organisationen, vi har masser af ambitioner, så der vil være rig mulighed for at gøre en forskel.
Sammen med dig og vores nye Business Insights Manager, som vi også leder efter, skal vi lykkes med at:
  • Skabe et solidt fundament for arbejdet med data
  • Udvikle og drifte analyseværktøjer
  • Drive en datadreven adfærdsændring i organisationen


Du får ejerskab for vores datasetup og ansvar for opbygning af vores nye dataserver
Dit ansvar bliver at eje vores analytiske data roadmap, håndtere datakilder til analyseværktøjer og KPI setup samt at drifte og vedligeholde vores dataserver. Din første opgave bliver at source eksterne/interne data for adresser og sammenkøre med salgs- og beholdningsdata.
Du er en succes når ønsket data er let tilgængelig, på brugerens præmisser.

I din dagligdag vil du opleve at indtage roller som projektleder, sparringspartner, facilitator og som den udførende part alt afhængig af opgavens art. Du vil få fuldt beslutningsmandat indenfor dit ansvarsområde og en bred berøringsflade i organisationen.

Du vil få arbejdssted på vores hovedkontor i Silkeborg, men med fleksibilitet til hjemmearbejde samt arbejde fra vores øvrige lokationer i Jylland.

Senior Data Manager, der kan møde vores organisation i øjenhøjde
Din solide baggrund og erfaring indenfor håndtering af store datamængder er central for at kunne lykkes i jobbet. Men derudover er det vigtigste for os, at du er en holdspiller med et åbent sind og møder dine samarbejdspartnere i øjenhøjde.

Fagligt kommer du med +5 års erfaring og med stærke resultater inden for datahåndtering og udvikling heraf. Du har veludviklede kompetencer inden for SQL/Python eller tilsvarende og kendskab til serverdrift. Måske sidder du i dag i en større organisation som enten BI-specialist, Data Manager eller Data Scientist, alternativt som dataansvarlig i en større offentlig instans.

I din hverdag er du selvkørende og ansvarsbevidst, har store ambitioner og en udpræget evne til at indfri dem, også når betingelserne kan gøre det svært. Du har en stærk forretningssans og har gerne erfaring fra en kompleks og abonnementsbasseret branche, som eksempelvis realkredit, forsikring, forsyning eller allerbedst Telco. Du må gerne finde dig godt tilpas i PowerPoint, men det er ikke et must.

Du bliver en del af Danmarks største Energi- og telekoncern
Vi tilbyder et job i en koncern i rivende udvikling og med et stærkt økonomisk fundament. I Norlys bliver der investeret i medarbejderne, og det betyder, at du altid er i udvikling – både personligt og fagligt. Du kan med andre ord forfølge din karrieredrøm. Din markedsværdi skal stige, og ingen ambitioner er for store eller små. Samtidig vil det være muligt at få ambitioner og arbejdstid til at gå op med fleksibilitet i hverdagen.

Skal vi sammen starte et spændende eventyr?
Kan du se dig selv i jobbet, så skynd dig at søge, da vi løbende afholder samtaler. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Director, Nicolaj Roth på tlf. 5122 8710. Vi glæder os til at høre fra dig.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 735.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Nicolaj Roth
Director

Telefon: 5122 8710
E-mail: nicrot@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten