El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Kan du skabe vækst og værdi hos vores kunder? 

Ansøgningsfrist løbende | Salgskonsulent

 

Er du klar til at tage det næste skridt i dit arbejdsliv, og kunne du tænke dig at få foden inden for i en stor dansk energi- og telekoncern i rivende udvikling? Har du kommunikativt flair, motiveres af at nå dine mål og trives du en kultur hvor vi går op i at fejre hinandens succeser? Så er jobbet som Salgskonsulent måske en mulighed for dig.



 | Sted: Århus 

Fejringskultur og kundeoplevelsen i fokus
Med en hverdag som Salgskonsulent, bliver du en del af et dynamisk team, med 40 nye kolleger, der primært håndterer indgående, men også udgående kald, fra potentielle kunder.


I afdelingen er humøret højt og tonen uformel. Vi hepper på hinanden og fejrer vores sejre, om de er individuelle eller på teamniveau. Det er vigtigt for os at du kan bidrage til den stemning og kultur, som vi vægter højt.


Til gengæld sørger vi for at lære dig, det du skal vide om produkter og processer i en grundig oplæringsperiode, hvor vi lægger vægt på, at teori og praksis kobles sammen fra dag et. Du klædes bl.a. på inden for salgsprocesser -og teknikker, som er vigtige at mestre i din dialog med kunden.


Vores produktsortiment fylder også en væsentlig del af din oplæring, da du skal kunne behovsafdække kunden med de rigtige produkter og pakker inden for bredbåndsløsninger (fiber og coax), samt TV-pakker eller TV-boks.


I hele perioden bliver du tilknyttet en mentor, som skal være med til at understøtte din læring og udvikling bedst muligt.


Alt dette munder ud i at du, i jobbet, lykkes du med flg.:

  • Skabe værdi og gode købsoplevelser for nye kunder
  • Introducere nye produkter til eksisterende kunder
  • Være opsøgende i dialogen med kunderne
  • Tilbudsopfølgning og ordreudarbejdelse
  • Systemregistrering

 

Mød din kommende kollega, Laura, som har været kundekonsulent, og i dag er underviser i Norlys:


”Jeg har arbejdet hos Salg i Norlys i snart 2 år og glæder mig hver eneste dag til at komme på arbejde. Mest på grund af arbejdsopgaverne, men også mine kollegaer – for her er plads til alle. Man er garanteret et smil og godt humør allerede fra morgenstunden af, og der er højt til loftet, mulighed for ansvar og for at blive en del af Danmarks bedste arbejdsplads!”..

 


Handlekraftig og performanceorienteret Salgskonsulent
Det er vigtigt, at du er salgs- og præstationsorienteret, samt motiveres af resultater og kundekontakt. Vi vægter din personlighed højest, og hvis du kan sige ja til flere af disse punkter, kan du være den helt rette kandidat:

 

  • Handlekraftig og tror på dig selv
  • Dynamisk og hurtig til at træffe beslutninger
  • Selvdreven og en seriøs rådgiver
  • God til at opbygge relationer
  • Tillidsfuld og kvalitetsbevidst
  • Kigger fremad og bliver ikke så let slået ud af kurs
  • Kan reflektere over dig selv
  • Energisk og har lyst til at skabe det bedste team
  • Kan lide at prøve nye teknikker og metoder af

 

Det er ikke nødvendigt, at du har branchekendskab eller erfaring med inbound - vi skal nok klæde dig godt på.


Vi tilbyder mere end bare et job
Vi lægger stor vægt på medansvar og muligheden for at vokse og udvikle sig i jobbet. Hos os er det helt naturligt at tale åbent om dine ambitioner for fremtiden, samt din faglige og personlige udvikling. Og 2020 blev Norlys certificeret som ”Great Place to Work”:


Vi tilbyder i forbindelse med din ansættelse følgende:

  • Grundigt lønnet oplæring med mentor
  • Konkurrence dygtigt løn - med mulighed for provision
  • Nærværende ledere, placeret i samme lokale som dig
  • Interne konkurrencer
  • Sociale arrangementer, fx sejlture og fællesspisning
  • Pensionsordning gennem Velliv
  • Sundhedssikring gennem Dansk Sundhedssikring
  • Kokkebetjent kantineordning
  • Massageordning
  • Fitnesscenter på lokationen

Din 37 timers arbejdsuge ligger i tidsrummet 07.55-17.00 mandag-fredag, og du kender din vagtplan minimum 8 uger frem. Arbejdsstedet er i Tranbjerg. 


Skal vi videre sammen?
Send din ansøgning med det samme, da vi løbende afholder samtaler. Ansættelsesdato er d. 01.02.2022. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ebbe Sønderskov på mail ebbson@norlys.dk eller tlf: 3092 0371.


Vi glæder os til at høre fra dig


Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 775.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.700 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Søg stillingen

Søg her

Giv os Feedback om jobopslaget

Feedback jobopslag

Kontakt

Ebbe Sønderskov
Afdelingsleder
Telefon: 3092 0371
E-mail: ebbson@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten