El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Erfaren og teknisk funderet projektleder til større fibernet-etableringsprojekter

Ansøgningsfrist løbende | Projektleder

Brænder du for at udfolde dine projektlederevner, er det nu, du skal slå til. Er du skarp på økonomi, projektledelse og løbende opfølgning, så er det lige dig, vi gerne vil arbejde sammen med. Hos os er der højt til loftet og frihed under ansvar. Du vil blive en del af et stærkt team og et veletableret projektstyrings-setup.


 | Sted: Silkeborg 

Stærkt projektlederteam på fiber
Du kommer til at indgå i et større team af projektledere, der lige nu er fordelt på flere lokationer. Din base vil være på kontoret i Silkeborg, men dit daglige arbejdsområde vil fortrinsvis ligge i Midtjylland. Du kan indstille dig på en hverdag med geografisk fleksibilitet, herunder mulighed for hjemmearbejdsdage samt en hverdag hvor video og telefonmøder benyttes flittigt.

Du bliver en del af teamet Projekt Midt, der består af 16 medarbejdere. Sammen med dine kollegaer får du, ansvaret for at styre flere af vores større fiber-projekter igennem til rette tid og kvalitet. Vi koordinerer hele tiden på tværs af organisationen for at sikre, at vi har de rette ressourcer på rette tid og sted, og du får som projektleder tæt kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere.


”Selv om vi har travlt, så skal det stadig være sjovt at gå på arbejde”, siger afdelingsleder Karsten Frost.

 

Skarp på økonomi og eminent til projektstyring
Som projektleder vil du opleve succes i stillingen, når du løfter følgende opgaver:

 

  • Budgetlægning og opfølgning
  • Udarbejdelse og opfølgning på tidsplan
  • Koordinering mellem projektering og produktion
  • Aflevering og afslutning af delprojekter i hele projektperioden
  • Løsningsorienteret tilgang til anvendelse af projektmodeller
  • Sikker styring af interessenter og projektdeltagere, samt eksterne leverandører

 

Du er holdspilleren, der løber opgaven i mål
Du har tidligere arbejdet med projektledelse i lignende stillinger, hvor du har opnået erfaring og dermed stor viden indenfor fibernet-området. Det vil desuden være en fordel, hvis du har kendskab til projektværktøjer samt en teknisk baggrund eller blot stor teknisk indsigt. Har du samtidig erfaring med styring af eksterne leverandører, er det et ekstra plus.

Vi har travlt og ting ændrer sig løbende, så det er vigtigt, at du er omstillingsparat og har lyst til at være med til at sætte dit præg på tingene. Du har sans for detaljen og er en sand mester i at følge en skarp tidsplan. Du tager ansvar for dine opgaver, og finder det motiverende at drive dem helt i mål. Du er en holdspiller og ser værdien i at arbejde sammen og spille hinanden gode.

 

Vi gør tingene ordentligt og tager ansvar for mere end os selv
Norlys er dannet af en fusion mellem SE og Eniig. Vores formål er at sikre stabil energi og internet til alle – både i byerne og på den yderste markvej.
Med ledninger, rør og kabler fører vi strøm, gas og data ud til danske hjem, virksomheder og institutioner. Vi skaber forbindelser mellem mennesker, giver energi til det moderne liv og bidrager til den grønne omstilling. Med ordentlighed og ambitioner tager vi i fællesskab ansvar for mere end os selv. 

 

Vil du med på holdet?
Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV. Vi indkalder til samtaler løbende, og vi tager jobannoncen ned, når stillingen er besat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Karsten Frost, afdelingsleder på 3092 0447 eller karfro@norlys.dk.  

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 735.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Karsten Frost
Manager
Telefon: 3092 0447
E-mail: karfro@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten