GLS leverer pakker i mere end 40 lande. Det bliver til mange pakker og mange kilometer langs vejene – og dermed også et betydeligt CO2-aftryk. For GLS er målet at opnå nulemission i 2045, og en fundamental del af strategien er kun at indkøbe nul- og lavemissionskøretøjer fra 2035.
Derfor udvider den internationale pakkedistributør nu sin elflåde, der består af elvarebiler, elfirmabiler og på sigt ellastbiler.
"Vores fokus på omstillingen til elektriske køretøjer sker med afsæt i, at transportbranchen udgør en væsentlig del af det samlede CO2-aftryk i Danmark. Det har vi et ønske om at reducere," fortæller Jacob Fischer, som er Head of Technology and International Operations hos GLS Denmark.
Fleksibilitet og sparring fra start til slut
Når man som GLS omlægger en hel virksomhedsflåde, kræver det en professionel sparringspartner og mulighed for at lave justeringer, så løsningen tilpasses virksomhedens specifikke behov og vækstplaner. Og netop dét stod højt på prioriteringslisten hos GLS.
"Der er sket et kvantespring med anden generation el-varebiler, som giver os en række nye muligheder. Men det stiller også nye krav til, hvordan vi etablerer vores ladeinfrastruktur. Derfor er det helt afgørende at have en samarbejdspartner med indbygget fleksibilitet, og det kan Norlys levere," lyder det fra Jacob Fischer, som fortsætter:
"I takt med at teknologien er modnet, har Norlys været gode til at spille ind med, hvordan vi kan udnytte de teknologiske spring, som vi har set over de senere år, og som vi også vil se fremover."
En komplet ladeløsning
Da valget faldt på Norlys, var det udsigten til en komplet løsning med sparring og rådgivning fra specialister, der gjorde det endelige udslag.
"Vi har valgt Norlys som samarbejdspartner, fordi de leverer på projektering, installation, software og service, som er fire helt grundlæggende komponenter i at etablere en effektiv ladeinfrastruktur," forklarer Jacob Fischer.
Han understreger, at elektrificering af last mile-virksomheder er en kompleks proces. Det indebærer både hardware, software og at alle komponenterne i processen kan tale sammen. Det gælder både ladestandere og distributionsbiler, men også den variation af køretøjer, som GLS ønsker at elektrificere. Og det kræver ekspertviden.
"Norlys har specialister indenfor hver deres felt, så vi sidder både med softwarespecialister, hardwarespecialister og elektrikere. På den måde har vi en samlet pulje af kompetencer, som vi kan trække på."
”Jeg vil anbefale Norlys som samarbejdspartner, fordi de kan levere på alle fire parametre – projektering, installation, software og service.”
– Jacob Fischer, Head of Technology and International Operations hos GLS Denmark
Den rette software til styring og administration
En komplet ladeløsning inkluderer en platform, hvor virksomheden kan administrere sin opladning og sine ladestandere. Og med den software, som Norlys tilbyder, er der også mulighed for at planlægge opladningen efter, hvornår strømmen er billigst og grønnest – noget, man sætter pris på hos GLS:
"Softwaren gør, at vi kan administrere hele vores infrastruktur. Det er meget vigtigt og giver mulighed for at planlægge opladningen, så vi undgår spidsbelastningen og kan ramme nattetimerne, hvor man historisk set har oplevet både den billigste og grønneste strøm," uddyber Jacob Fischer.
Hvad er fremtidsplanerne?
Hos GLS har man i dag etableret ladestationer på alle 9 depoter fra København til Aalborg. Planen er at fortsætte udrulningen af den nye ladeinfrastruktur, og næste skridt er den tunge trafik – altså el-lastbilerne:
"I øjeblikket er den største udfordring den tunge trafik, hvor teknologien endnu ikke er udviklet til de lange distancer. Men lige om lidt er teknologien moden, og til den tid ved vi, at Norlys også kan understøtte den del, lyder det afsluttende."
”Vi ser frem til et langvarigt samarbejde, der bidrager til vores vision om at forbinde mennesker og pakker uden CO2.”
– Jacob Fischer, Head of Technology and International Operations hos GLS Denmark
Et samarbejde med stort vækstpotentiale
Hos Norlys er vi stolte af at hjælpe GLS Denmark i mål med et ambitiøst opladnings-setup, der omlægger hele transportflåden og samtidig sikrer kvaliteten i virksomhedens kerneydelse, nemlig transport.
"GLS er en international spiller med stærke ambitioner. Så at GLS Denmark vælger os om leverandør, så de kan performe på allerøverste hylde, og at vi har kunnet etablere en ladeløsning, der både møder de nuværende behov og samtidig kan skaleres til fremtiden, er noget, vi er meget stolte af," lyder det fra Hans Christian Aarup, Director i Norlys’ eMobility-forretning.
Målsætningen om at drive den grønne omstilling har Norlys og GLS tilfælles – og man har da også planer om et endnu tættere samarbejde i fremtiden. Her vil man især kigge i retning af energirådgivning og forsyning samt digitale telco-løsninger, blandt andet indenfor fleet management.