Opsætning af Kaon-router

På denne side finder du vores guide til opsætningen af din Kaon-router samt gode råd til den bedste forbindelse og vores anbefaling til, hvordan du øger sikkerheden af dit netværk ved at ændre dit netværksnavn og wifi-kode. 

Kom godt fra start med vores videoguide

Start din opsætning med at se vores videoguide, som guider dig igennem opsætningen af din Kaon-router. 

Hent kvikguide

 

I vores kvikguide finder du hjælp til opsætning af din Kaon-router. Så er du hurtigt i gang.


Internet via fibernet

Hent Kvikguide


Internet via telefonstik

Hent Kvikguide

Sådan får du den bedste forbindelse

Placer din router centralt, højt og frit 
Placér gerne din router 120-140 cm over gulvet og så frit som muligt, så signalet ikke bliver blokeret. Undgå fx at stille routeren i et skab, op ad en massiv væg eller i kælderen.  

Brug dit netværkskabel  
Forbind din spilkonsol eller dit Apple/Google TV til din router ved hjælp af et netværkskabel for at få den mest stabile internetforbindelse. 

Placer din router væk fra anden elektronik
Det trådløse signal i din router kan blive forstyrret af støj fra større metalgenstande eller anden elektronik i hjemmet. Prøv derfor at placere routeren væk fra andet elektronik, der kan påvirke wifi-signalet. Fx mikroovne, babyalarmer, højtalere og bluetooth-udstyr. 

Vi anbefaler, at du ændrer dit netværksnavn og wifi-kode

 

Du kan øge sikkerheden af dit netværk ved at ændre dit netværksnavn og wifi-kode fra routerens fabriksindstillinger til et nyt navn og en stærk wifi-kode. Herunder guider vi dig igennem ændringerne. Vær opmærksom på, at hvis du har wifi-enheder tilkoblet din router, så skal du ændre netværksnavnet og wifi-koden på wifi-enhederne. Du finder en guide til at foretage ændringerne på wifi-enhederne her

Ændre netværksnavn og wifi-kode på Kaon-router

  1. Åben en browser på din PC, som er koblet på netværket.
  2. Skriv ’192.168.1.1’ i adressefeltet og klik på ’Enter’.
  3. Log ind med følgende information:
    Brugernavn: admin
    Adgangskode: Findes på Norlys-routeren som ”Admin password”.
  4. Herefter klikker du på ”WiFi aktiv”.
  5. Klik på ”WiFi modem…” ud for 2,4GHz netværket.
  6. Ved ”Netværksnavn (SSID)” kan du skrive et selvvalgt netværksnavn.
  7. Ved ”Sikkerhedsnøgle” kan du skrive en selvvalgt kode.
  8. Klik ”Gem”.
  9. Klik nu på ”WiFi modem…” ud for 5GHz netværket.
  10. Ved ”Netværksnavn (SSID)” skriv samme navn som ved 2,4GHz.
  11. Ved ”Sikkerhedsnøgle” skriv samme kode som 2,4GHz
  12. Klik ”Gem”.

Har du tilsluttet din router, men kan du ikke se dit wifi?

  • Tjek at du ikke begynder installationen før din startdato, som står i ordrebekræftelsen. Der vil først være signal fra denne dato.
  • Tjek at der er strøm til din router, og at lamperne i routeren lyser grønt.
  • Hold øje med det rigtige netværksnavn. Netværksnavnet findes på din router.

Hvis du stadig ikke kan se dit wifi, så tøv ikke med at kontakte vores Kundeservice.