Stofa skifter navn til Norlys den 12. september
Vi glæder os til at byde dig velkommen til Norlys-fællesskabet, når Stofa skifter navn til Norlys den 12. september 2023. Herunder kan du blive klogere på navneskiftet, og hvad det betyder for dig.
Hvad betyder det for mig?
Fortsætter min Betalingsserviceaftale?
Ja, din betaling fortsætter uændret. Du vil blot opleve, at din Betalingsserviceaftale skifter navn til Norlys. Dine priser og dine produkter er de samme som før.
Hvad sker der med min regning?
Du modtager din regning, som du plejer. Dine produkter og priser er de samme.
Den eneste forskel, du vil opleve, er, at der kommer nye farver og nyt logo på regningen.
Hvor finder jeg min selvbetjening?
Du finder selvbetjeningsuniverset via norlys.dk/login.
Skal jeg gøre noget?
Nej. Du hører fra os, hvis du skal gøre noget aktivt.
Tv
Sker der ændringer i mit tv-abonnement?
Nej, der er ingen ændringer i dit tv-abonnement eller i dine tv-produkter. Nogle af vores produkter og tjenester har blot fået nye navne. Du kan se de nye navne på din kommende regning.
Du kan bruge alt dit udstyr, såsom tv-boks, tv-kort, tv-modul m.m., som før.
Hvad sker der med mit tv-udstyr?
Der er ingen ændringer i dit udstyr eller opsætning.
Hvis du har tv-boks, tv-modul eller tv-kort, kan du blot bruge dit udstyr som før.
Bruger du i dag Stofa Tv-app på Apple TV, Chromecast eller Chromecast med Google TV, skal du huske at hente Norlys Play, der erstatter Stofa Tv-app den 12. september.
Stofa Tv-app bliver erstattet af Norlys Play. Hvordan kommer jeg i gang med Norlys Play?
Vi har gjort det nemt for dig at komme i gang med Norlys Play. Du skal blot hente Norlys Play-appen og logge ind med samme brugernavn og adgangskode, som du bruger til Stofa Tv-app.
Følg vejledningen i appen
Første gang du åbner Stofa Tv-app efter den 12. september, bliver du mødt af en pop-up besked. Her skal du blot følge vejledningen, hvor vi hjælper dig med at hente Norlys Play. Og hvis du giver os lov, kan vi også overføre dit brugernavn og dine indstillinger.
Hvilket login skal jeg bruge til Norlys Play?
Hvis du allerede har et login til Stofa Tv-app, skal du blot benytte samme login til Norlys Play fra den 12. september.
Jeg har ikke et login til Norlys Play. Hvad gør jeg?
Du bruger det samme login til selvbetjening og Norlys Play. Det betyder, at du kan oprette et login til selvbetjening via norlys.dk/login og derefter bruge dit login til at logge ind på Norlys Play.
Få hjælp til at komme i gang med Norlys Play på norlys.dk/gig-norlys-play.
Jeg ser i dag tv fra Stofa via webtv.stofa.dk. Hvor kan jeg fremover se mine tv-kanaler?
Fra den 12 september bliver Webtv.stofa.dk erstattet af norlysplay.dk. Det betyder, at du fremover kan se dine tv-kanaler på norlysplay.dk. Du logger ind med samme brugernavn og adgangskode, som du plejer. Du kan også se dine tv-kanaler via Norlys Play-appen, som du henter der, hvor du normalt henter dine apps.
Kan Norlys Play-app det samme som Stofa Tv-app?
Ja. Alt det, du plejede at kunne i Stofa Tv-appen, kan du også i Norlys Play-appen. Den eneste forskel, du vil opleve, er, at det er en ny app med et andet design. Dine gemte kanallister, favoritter og optagelser forsvinder ikke. De bliver overført til Norlys Play-appen.
Hvis du gerne vil i gang med Norlys Play med det samme, kan du allerede nu hente appen og logge ind med samme brugernavn og adgangskode, som du bruger til Stofa Tv-app.
Jeg har i dag et login til både Stofa Tv-app og Norlys Play. Skal jeg ændre mit login til én af tjenesterne?
Du skal kun ændre dit brugernavn til Stofa Tv-app, hvis du i dag logger ind med det samme brugernavn på både Stofa Tv-app og Norlys Play. På den måde sikrer vi, at du fortsat kan se dine tv-kanaler via app og webbrowser efter den 12. september.
Bemærk: Det er ikke nødvendigt at oprette en ny adgangskode.
Sådan ændrer du dit brugernavn:
1. Log ind på dit selvbetjeningsunivers
2. Klik på "Indstillinger" og derefter "MitLogin"
3. Tast en anden e-mailadresse og klik på "Godkend"
Kan jeg bruge Norlys Play før den 12. september?
Ja, du kan logge ind i Norlys Play-appen og se tv allerede i dag. Du skal blot bruge samme login, som du bruger til Stofa Tv-app.
Internet
Hvad sker der med mit wifi?
Dit wifi bliver ikke påvirket - hverken i funktionalitet, opsætning eller stabilitet.
Bliver mit internetabonnement ændret?
Nej, dit abonnement er det samme som før. Prisen og indholdet i din internetpakke er uændret.
De eneste ændringer, du vil opleve, er, at nogle af vores produkter og tjenester får nye navne. Hvis dit produkt har ændret navn, kan du se det på din kommende regning.
SuperWifi ændrer fx navn til Wifi-enhed Beacon 1.
Får jeg nyt netværksnavn og ny wifi-kode?
Nej, der er ingen ændringer. Dit netværksnavn og din wifi-kode er uændret.
Hvad sker der med min router/modem?
Der er ingen ændringer i dit internetudstyr. Alt fungerer som før.
Sikkerhedspakke
Jeg har allerede hentet Stofa SafeSurf på min enhed. Hvordan får jeg adgang til Norlys Sikkerhedspakke?
Du skal ikke gøre noget for at få adgang til Norlys Sikkerhedspakke. Din app eller klient bliver automatisk opdateret i løbet af september. Når opdateringen er fuldført, kan du se, at navnet på appen er ændret fra Stofa SafeSurf til Norlys Sikkerhedspakke.
Hvis dine apps ikke bliver opdateret automatisk, kan du selv foretage en opdatering i slutningen af september.
Hvad sker der med ”Min SafeSurf”, hvor jeg blandt andet administrerer min opsætning?
"Min SafeSurf” skifter navn til ”Min Sikkerhedskonto”. Hvis du har gemt websiden under ”Foretrukne” i din browser, virker linket stadig. Ellers kan du gå ind på siden via norlys.dk/minsikkerhedskonto.
Jeg har endnu ikke aktiveret sikkerhedspakken. Kan jeg stadig aktivere ”SafeSurf” via den e-mail, jeg har fået fra F-Secure?
Ja, det kan du.
Jeg har ikke længere aktiveringsmailen fra F-Secure, og jeg har endnu ikke aktiveret sikkerhedspakken. Hvad gør jeg?
Det første, du skal gøre, er at logge ind på dit selvbetjeningsunivers. Her kan du få gensendt e-mailen fra F-Secure, der indeholder et link til, hvordan du starter din sikkerhedspakke. Du er også velkommen til at kontakte vores Kundeservice på 7011 4040, der sidder klar til at hjælpe dig.
Mailkonto
Får jeg en ny mailadresse?
Nej, du beholder din nuværende mailadresse og vil ikke opleve nogle ændringer.
Er mailadressen stadig [email protected], hvis jeg ønsker at oprette en ekstra mail?
Nej, alle nye mailadresser vil efter den 12. september blive oprettet med domænet "@mailnorlys.dk".
Kan jeg stadig gå ind på webmail.stofa.dk, når jeg vil bruge min webmail?
Webmail.stofa.dk bliver erstattet af webmail.norlys.dk. Hvis du benytter det gamle link, bliver du automatisk viderestillet til webmail.norlys.dk. Din adgangskode er uændret.
Jeg kan ikke logge på min webmail. Hvad gør jeg?
Du kan ændre adgangskoden til din webmail på din selvbetjening, hvis du har problemer med at logge ind.
Telefoni
Er der ændringer i mit Telefoni-abonnement?
Nej, der er ingen ændringer i din Telefoni. Alt er som før.
Øvrige
Får jeg nye vilkår, når Stofa skifter navn til Norlys?
Vi har lavet en opdatering af vilkårene. Der er foretaget mindre justeringer. Ingen af disse justeringer er til ugunst for dig.
Du finder vilkårene på norlys.dk/vilkaar-digital.
Hvad sker der med Stofas butikker?
Vores butikker er de samme som før. De har blot skiftet navn til Norlys og er blevet iklædt nye farver og nyt logo.
Du er velkommen til at besøge os i vores Norlys-butikker i Aarhus, Aalborg, Kolding, Ishøj og Horsens. Læs mere om vores butikker på norlys.dk/butikker