Tv og Norlys Play - Norlys Tv og Internet
Hvis du har TV og Norlys Play gennem Norlys Tv og Internet, er den dataansvarlige Norlys Tv og Internet A/S, CVR-nr. 29939470. Du kan kontakte Norlys TV og Internet A/S på 70114040 eller [email protected].
Personoplysninger
Når du får leveret tv og anvender Norlys Play fra Norlys Tv og Internet, behandler vi nedenstående personoplysninger om dig. Vi behandler oplysningerne for at kunne levere vores produkter og services til dig og foretage tekniske forbedringer heraf. Følgende personoplysninger behandles:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- E-mailadresse
- Kundenummer
- IP-adresse
- MAC-adresse
- Produktoversigt
- Kundehistorik
- Betalings- og faktureringsoplysninger, herunder eventuelle restanceoplysninger og regningsstatus
- Ved tilmelding til automatisk kortbetaling indsamler og opbevarer Norlys TV og Internet de sidste 4 cifre i kortnummeret på dit betalingskort samt betalingskortets udløb, da du får en påmindelse 2 uger før betalingskortets udløb. De fulde betalingskortoplysninger opbevares af PayEx Danmark A/S, godkendt efter internationale sikkerhedsstandarder (PCI DSS – Payment Card Industry Data Security Standard) til brug for automatisk debitering af kundens betalingskort på vegne af Norlys Tv og Internet. Kortets CVC-nummer anvendes kun i forbindelse med registrering af betalingsaftalen og slettes efterfølgende.
- Forbrug
- CPR-nummer
- Wifi SSID adgangskode
- Programkortnummer
- Norlys ID
- Kreditvurdering
- DeviceID
Indsamling af personoplysninger
Vi registrerer og opbevarer kun personoplysninger, der er nødvendige for, at vi kan levere produktet til dig. Vi indsamler som udgangspunkt personoplysningerne direkte fra dig, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at indsamle oplysningerne fra andre kilder. Det kan f.eks. være:
- Offentligt tilgængelige kilder (f.eks. CPR-registeret)
- Ejendomsmæglere, boligselskaber, udlejere og samarbejdspartnere, der tilmelder dig som kunde
Formål og retsgrundlag
Norlys Tv og Internet behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Administration af dit kundeforhold, herunder bl.a. for at kunne levere produktet til dig, sikre entydig identifikation af dig, modtage betaling samt opfylde øvrige forpligtelser, der følger af aftalen med dig eller lovgivning.
- Analyse, tests samt løbende forbedring og videreudvikling af vores produkter, herunder også forbedring af vores digitale tjenester.
Den juridiske baggrund for indsamling og behandling af dine personoplysninger er:
- Opfyldelse af den kontrakt, du har indgået med Norlys TV og Internet
- Dit frivillige, specifikke og informerede samtykke
- Overholdelse af en retlig forpligtelse, der påhviler Norlys TV og Internet
- Vores legitime interesse i at behandle dine personoplysninger, der ikke anses for at overstige dine interesser eller grundlæggende rettigheder.
Videregivelse
I Norlys Tv og Internet videregives dine personoplysninger til følgende modtagere:
- Support og fejlretning – videregivelse til serviceleverandør og i nogle tilfælde infrastrukturejeren.
- Hvis du er tilmeldt vores produkter via din antenne-/boligforening, videregiver vi dine personoplysninger til din forening. Videregivelsen sker på baggrund af vores kontraktlige forpligtelse og er nødvendig for foreningens administration og drift.
- PayEx Danmark A/S, CVR-nr. 70986914 vedr. din faktura
- Electra Sweden AB, der anvendes som leverandør af hardware
- Dansk Digital Center A/S, CVR-nr. 10138922, der anvendes som antennemontør
- TV2, Viaplay, Discovery+, HBO og Nordiskfilm+ vedr. streamingtjenester til dine valgte produkter
Derudover videregives oplysningerne internt i Norlys-koncernen, til betalingstjenester, samarbejdspartnere og relevante leverandører. Du kan læse mere om den generelle videregivelse af dine personoplysninger ovenfor under bjælken ’Modtagere af dine personoplysninger’.
Den juridiske baggrund for videregivelsen af dine personoplysninger er:
- Opfyldelsen af den kontrakt, du har indgået med Norlys Tv og Internet, når videregivelsen er en forudsætning for levering af dit produkt
- Overholdelse af en retlig forpligtelse, der påhviler Norlys Tv og Internet
- Vores legitime interesse i at forbedre og videreudvikle vores produkter
Opbevaringsperiode
Vi sletter dine personoplysninger, når vi ikke længere har behov for at behandle dem for at opfylde et eller flere af de angivne formål. Særlige lovregler, herunder i fx bogførings- og forældelsesloven, kan dog give os pligt eller ret til at opbevare oplysningerne i længere tid. Dine oplysninger slettes som udgangspunkt senest 5 år efter ophør af din aftale med Norlys Tv og Internet.
Særligt vedrørende Norlys Play
Når du aktiverer og tilgår Norlys Play, indsamler vi diverse tekniske informationer, herunder oplysninger om hvilken type mobilenhed du bruger, din mobile enheds unikke enhedsidentifikator, IP-adresse, dit operativsystem, mobile netværksinformationer, tidsforbrug af mobilapplikationen mv.
Når du anvender Norlys Play, forudsætter det login via dit brugernavn og password. Vi anvender dine loginoplysninger til at indsamle information om, hvad du tilgår i Norlys Play. Det gør vi blandt andet for at optimere din brug af tjenesten, for at kunne anbefale relevant indhold baseret på dit tidligere mediebrug samt for at overholde eventuelle rapporteringsforpligtelser over for vores indholdsleverandører. Du kan bl.a. downloade Norlys Play i App Store eller Google Play til din mobile enhed. Dette forudsætter, at du oplyser din e-mailadresse (brugernavn), opretter et password og accepterer Norlys Tv og Internets vilkår for Norlys Play.