Opsætning af Apple TV 4K

Her finder du vores guides til opsætning af Apple TV 4K, så du kan komme i gang med at downloade dine yndlingsapps til tv’et. Herefter kan du streame tv-kanaler, serier og film, lytte til din favorit musik og spille sjove spil.

Du kan også finde hjælp til at oprette dit Apple-id, din nye fjernbetjening og hvordan du streamer til dit Apple TV.

Fjernbetjening eller iPhone?

Der følger en lille fjernbetjening med til dit Apple TV 4K, som gør det nemt for dig at swipe mellem apps og serier, og du kan skrue op og ned for volumen samt tænde og slukke for dit tv. Desuden har den en mikrofon-funktion. Hold knappen inde og indtal, hvad du gerne vil have, den skal søge efter. Mikrofon-funktionen kan nogle gange være hurtigere at anvende, end at skulle ind og skrive, hvilken serie du søger efter.

Du kan også bruge din iPhone til at styre med, hvis du synes, det er bedre. Den har du som regel også lige ved hånden, så nemt er det da. Ellers er det lidt en smagssag, hvad man er mest tilhænger af. Der er desuden nogle apps, for eksempel Just Dance, hvor I kan danse flere mod eller med hinanden. Og her vil du få brug for både fjernbetjeningen og x antal iPhones. Det afhænger af, hvor mange I er til at danse.

Hvordan streamer man til Apple TV?

Du streamer til dit Apple TV fra fx din iPhone ved at bruge det, der hedder AirPlay. På den måde kan du dele indhold fra dine Apple-enheder til dit Apple TV. Du kan fx streame en video, dele fotos på skærmen eller dublere enhedens skærm, hvis du skal vise noget.

Sådan gør du:

  • Tilslut enheden det samme wifi-netværk som dit Apple TV.

  • Hvis det er en video, du vil streame, finder du først videoen. Herefter skal du trykke på knappen AirPlay i den app, du streamer fra, og vælge dit tv på listen. Du stopper med at streame ved at trykke på knappen AirPlay igen.

  • Er det fx fotos, du vil dele, skal du først trykke på knappen Del og derefter trykke på Airplay.

Indhold fra dine streamingtjenester som fx Norlys PlayMaxTV 2 Play og Viaplay streamer du ved at hente apps til dit Apple TV.

Farvejustering med din iPhone

I takt med at der er kommet nye generationer af Apple TV til, er der selvfølgelig blevet udviklet på og arbejdet med billedkvaliteten, så du kan se dine serier og film i allerbedste kvalitet. 

Hvis du har et Apple TV 4K og en iPhone, kan du bruge sidstnævnte til automatisk at justere farverne på dit fjernsyn. Du skal bare pege iPhone-kameraet mod tv-skærmen én gang, og så er farverne blevet justeret helt automatisk.