Kundeklager og tvister

I Norlys kæmper vi hver eneste dag for at give vores kunder de bedste kundeoplevelser. Vi er samtidig klar over, at selv med de bedste intentioner, kan der være noget der ikke går som planlagt.

Hvis du har haft en dårlig kundeoplevelse, er utilfreds med noget eller har forslag til hvordan vi kan gøre det endnu bedre, så vil vi meget gerne høre fra dig. Det giver os mulighed for at få rettet hurtigt op på eventuelle fejl og mangler.

Hvis du vil klage, kan du sende en mail til Kundeservice på energi@norlys.dk eller du kan sende et brev til:


Norlys
Over bækken 6
9000 Aalborg
Att. Kundeservice (Kundeklage)

 

Ankenævnet på Energiområdet

Har du klaget til os og er du ikke tilfreds med vores afgørelse eller behandling af din sag, kan du klage til Ankenævnet på Energiområdet.

Ankenævnet på Energiområdet behandler civilretlige tvister mellem private forbrugere og energiselskaber.

Hvis du vil klage, kan du sende en mail til Ankenævnet på post@energianke.dk eller du kan sende et brev til:

Ankenævnet på Energiområdet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

Hvis du er statsborger i en anden EU-medlemsstat end Danmark, kan du klage via EU-Kommissionens online klageportal. Ved indgivelse af klage skal du angive vores e-mail, som er energi@norlys.dk.

Du kan finde mere information om dine rettigheder som elkunde her på Energistyrelsens hjemmeside.

Endeligt kan tvister indbringes for de danske domstole. Norlys’ værneting er retten i Silkeborg.

 

Jura

Netselskabet har ansvaret for at tilslutte dit hjem til elnettet, og for at stille nettet til rådighed for det selskab, der leverer el til din bolig - altså os. Dit netselskab er pålagt en række opgaver fra myndighederne.

Dit elnetselskabs bestemmelser for tilslutning til og brug af distributionsnettet, finder du på dit elnetselskabs hjemmeside.