Har du spørgsmål til dit forbrug?
Er du i tvivl, om dit elforbrug er korrekt, kan du her finde svar på spørgsmål og løsningsforslag til dit forbrug. Du kan også bestille en målerafprøvning, hvor du får en tekniker til at tjekke, om din elmåler kører, som den skal.

Mit Norlys giver dig et simpelt overblik over dit elforbrug
Har du brug for at få et overblik over dine elregninger, eller vil du gerne følge dit elforbrug? På Mit Norlys har du altid et tydeligt overblik over dine oplysninger, elregninger og dit elforbrug.
Du kan blandt andet se dit elforbrug helt ned til hver enkelt time og sammenligne det med tidligere perioder.
Log ind på Mit NorlysFå inspiration og bliv klogere
Målerafprøvning
Fejl på elmålere er sjældne, og målerafprøvninger kan være dyre. Derfor anbefaler vi, at du gør følgende, inden du bestiller en målerafprøvning:
- Kontroller dine elektriske apparater med et Sparometer.
- Følg vores sparetips for at identificere unødigt forbrug.
- Overvej at få en elektriker til at gennemgå dine installationer og apparater.
Hvis du derefter stadig har mistanke om, at din elmåler måler forkert, kan du kontakte os som din elhandler. Vi bestiller målerafprøvningen på dine vegne og formidler informationen videre til dit elnetselskab, som står for selve afprøvningen. Elnetselskabet vil herefter kontakte dig direkte for at aftale det praktiske. En målerafprøvning indebærer som regel, at elmåleren afmonteres og sendes til afprøvning på et autoriseret værksted.
Mens måleren er til afprøvning, fortsætter faktureringen som normalt.
Du skal derfor betale dine regninger løbende – også mens afprøvningen foregår – indtil der foreligger et resultat.
Når målerafprøvningen er gennemført, vil elnetselskabet informere både dig og os som elleverandør om resultatet:
- Hvis der findes en fejl på måleren, vil vi automatisk få besked, og eventuelle reguleringer vil ske på dine kommende regninger.I dette tilfælde dækker elnetselskabet udgiften til målerafprøvningen, og du vil ikke blive opkrævet gebyr.
- Hvis der ikke er fejl på måleren, bliver du opkrævet et gebyr for målerafprøvningen, som typisk er omkring 2.500 kr. Beløbet fremgår af din næste regning.
Hvis du stadig ønsker at bestille en målerafprøvning, kan du benytte formularen nedenfor.
Vi opretter sagen hos elnetselskabet inden for 1–2 hverdage efter modtagelse af formularen. Hvornår elnetselskabet kontakter dig, kan variere afhængigt af deres travlhed.
Du kan læse, hvordan vi behandler dine data i vores Persondatapolitik.