Forstå din elregning – En gennemgang fra A til Z

Du vil typisk modtage en elregning fire gange om året. Der er dog mange poster på regningen, og nogle af dem er måske ikke helt nemme at gennemskue.


Derfor har vi lavet denne guide, der kan hjælpe dig til bedre at forstå din elregning.

Hvornår kommer elregningen?

Langt de fleste elselskaber sender elregninger ud en gang i kvartalet. Det vil sige, at du modtager en elregning fire gange om året – enten som et fysisk brev i postkassen eller digitalt via mail eller e-Boks.

Som regel vil du modtage din elregning kort tid efter, et kvartal er afsluttet, da den typisk indeholder en opgørelse af dit faktiske elforbrug for hvert kvartal. Din afregningscyklus afhænger dog af, hvornår dit elselskab aflæser din måler.

 

Din elregning bliver opgjort i kWh

Størrelsen på din elregning afhænger af, hvor meget strøm du har brugt i det forgangne kvartal. Og hvor meget dit elselskab vurderer, at du vil bruge i det igangværende kvartal.

Mængden af strøm udregnes i kWh, hvilket er en måleenhed for strømforbrug over tid. Vil du vide mere om, hvad betegnelsen kWh dækker over, og hvordan dit elforbrug bliver udregnet, så læs mere på vores side om kWh.

Forstå din elregning

Din elregning kan tage sig ud på forskellige måder alt efter, hvilket elselskab, der leverer din strøm. Uanset elselskab vil regningen dog typisk være delt op i et acontobeløb og en opgørelse.

 

Forskellen på de to er:

Aconto-regningen er en forudbetaling for dit elforbrug i det igangværende kvartal. Beløbets størrelse fastsætter dit elselskab ud fra beregninger på dit tidligere elforbrug.

Opgørelsen er en regning på dit faktiske elforbrug i det forgangne kvartal. Resultatet af opgørelsen vil blive modregnet det aconto-beløb, du tidligere har betalt for samme periode.
Som regel vil de to beløb blive lagt sammen til ét samlet beløb. Det er dét beløb, der udgør din samlede elregning, og som du skal betale for det kvartal.

Én samlet regning fra dit elselskab

 

Der er mange forskellige poster på elregningen, fordi du både skal til betale til staten, dit netselskab og dit elselskab, hver gang du bruger strøm. Selvom du skal betale til tre forskellige aktører, får du kun én elregning. Dit elselskab opkræver nemlig betalingen for dit elforbrug på vegne af stat og netselskab. Skal du flytte, er det derfor dit elselskab, du skal give besked om adresseændringen.

Forstå de forskellige poster på din elregning

 

Vi har samlet en liste over de poster, der stort set altid vil fremgå af din elregning. Der kan dog være små forskelle på, hvad de forskellige elselskaber kalder posterne på elregningen.

I cirkeldiagrammet, kan du se, hvor stor en andel de forskellige poster sådan cirka udgør af din elregning. Vil du vide mere om de danske elprisers sammensætning, har vi skrevet en hel side om elpriser.

Elafgift

Du skal betale en fastsat afgift til staten for hver kWh, du bruger. Elafgiften dækker faktisk også over flere afgifter som eksempelvis eldistributionsbidrag og elspareafgift.

I 2019 var elafgiften sat til 88,4 øre/kWh og udgjorde dermed cirka 39% af den typiske elregning.

Offentlige forpligtelser (PSO-afgift)
Du skal også betale PSO-afgift til staten. PSO står for Public Service Obligations. Det er en afgift, der skal sikre forsyningssikkerheden, skabe tilskud til miljøvenlig energi og forskning i miljøvenlig produktion.

Hvor meget du skal betale i PSO-afgift, kan svinge fra kvartal til kvartal. Typisk vil det dog udgøre omkring 10% af elregningen.


Transport af el

Det lokale netselskab i dit område skal have betaling for at transportere strømmen fra producenten og frem til dit hus. Det er du også med til at betale via din elregning.

Prisen på transport af el bliver fastsat af dit lokale netselskab, og den vil typisk udgøre omkring 12% af din elregning.

 

Netabonnement

Du skal også betale en fast abonnementspris for at være tilkoblet dit lokale netselskabs elnet.

Abonnementsprisen bliver fastsat af netselskabet og er uafhængig af dit elforbrug. Ofte vil abonnementsprisen udgøre omkring 6% af din elregning.

 

Elforbrug

Dit elforbrug bliver opgjort i kWh, og ud fra dit forbrug skal du betale en pris pr. kWh til dit elselskab.

Prisen pr. kWh kan være fast eller følge elmarkedet op og ned alt efter din elaftale. Det er dit elselskab, der fastsætter prisen pr. kWh. De mange forskellige elaftaler og elselskaber gør, at kWh-prisen kan variere, men typisk vil den udgøre omkring 12% af din samlede elregning.

 

Elabonnement

Du skal også betale en fast abonnementspris til dit elselskab for at få leveret strøm.

Abonnementsprisen bliver fastsat af dit elselskab og kan variere alt efter elaftale og elselskab. Prisen er uafhængig af dit forbrug og som regel udgør den omkring 1% af din elregning.

Forskellen på netselskab og elselskab


Netselskabet er dem, der ejer elkablerne i området, hvor du bor. Du kan ikke selv vælge elselskab. Din bopæl afgør, hvilket netselskab du hører til.

Elselskabet er dem, der køber strøm fra producenterne og sælger den videre til dig som forbruger. Du kan frit vælge, hvilket elselskab, der skal levere din strøm.

Hvordan kan jeg få en billigere elregning?

 

Der er i bund og grund to måder, du kan spare penge på din elregning: Find en billigere elaftale eller skru ned for dit elforbrug


Gør du begge dele, kan du selvfølgelig spare mest, men gør du bare en af tingene, kan du også mærke det på din elregning.

1. Find en billig elaftale

Mange elselskaber lokker med billige elaftaler. Når du sammenligner elaftaler og kWh-priser, er det dog vigtigt, at du holder tungen lige i munden. Får du ikke alle tallene med, kan du risikere at stå med en elaftale, der i sidste ende viser sig at være dyrere.

Derfor har vi skrevet en guide, der kommer omkring alt, du skal vide, når du sammenligner elaftaler i jagten på billig strøm.

2. Skru ned for dit elforbrug

Uanset hvad du betaler for pr. kWh, vil du altid kunne spare penge på elregningen ved at skrue ned for elforbruget. Ifølge Energistyrelsen kan langt de fleste danskere reducere deres elforbrug med 1/3, uden at det vil gå nævneværdigt ud over komforten.

Vil du gerne vide, hvordan det kan lade sig gøre, har vi samlet en masse gode råd til, hvordan du kan skrue ned for elforbruget.

3. Skær toppen af elregningen med reduceret elafgift

Har du elvarme, varmepumpe eller jordvarme kan du få reduceret din elafgift. Det betyder, at du på alt årligt elforbrug over 4.000 kWh vil kunne spare penge. Se, hvordan du søger om reduceret elafgift.

Hvad lyder en gennemsnitlig elregning på?

 

Det er svært at give et bud på, hvad en gennemsnitlig elregning ligger på. Det afhænger både af elaftale og elforbrug. Derfor har ting som boligtype og antal personer i husstanden stor betydning for elregningens størrelse. Og så svinger elpriserne også op og ned hver dag, hvilket kun gør det endnu svære.


Skal man alligevel komme med et forsigtigt bud, kan man gå ud fra tommelfingerreglen om, at en kWh cirka koster 2,4 kroner inklusiv alle afgifter og moms. De 2,4 kroner kan du så gange med gennemsnitstal for elforbruget i husstande, der ligner din. Det giver dig dog ikke et endegyldigt facit. Der er mere tale om et cirkatal, der stadig kan svinge meget fra husstand til husstand.

 

Så meget strøm bruger vi i gennemsnit

En gennemsnitsdansker bruger ifølge Energistyrelsen omkring 1.600 kWh om året. En gennemsnitsdansker vil altså på et år få elregninger for cirka 3.800 kroner.

Bor man flere under samme tag, vil de samlede elregninger løbe op i flere penge i alt – men færre pr. person. En typisk familie på to voksne og to børn vil bruge omkring 4.500 kWh om året, og dermed betale lidt over 10.000 kroner om året for el.

Har du elvarme, varmepumpe eller jordvarme, vil din elregning højst sandsynlig være højere end gennemsnittet. Du kan dog skære toppen af den ved at søge om reduceret elafgift.

Har du valgt en klimavenlig elaftale, hvor du betaler et par øre ekstra for at støtte op om brugen af vindenergi, vil din elregning være lidt større. Men sjældent mere end 10 kroner om måneden.