Norlys og Fortinet inviterer til Sikker Erhverv
I samarbejde med Fortinet inviterer Norlys til Sikker Erhverv, som er en unik mulighed for inspiration og netværk inden for cybersikkerhed. Glæd dig til en dag med aktuelle indlæg om NIS2, Cyber Resilience og trusselsbilledet i Danmark. Prisen for at deltage er 0 kr.
Tilmeldingen er slut.
Jacob Herbst
CTO i Dubex A/S, forperson for policy board for cybersikkerhed i IT-Branchen (ITB) og medlem af det Nationale Cybersikkerhedsråd.
Indlæg:
Hvordan rammer NIS2 virksomhederne i Danmark?
NIS2-direktivet træder i kraft den 18. oktober 2024 og stiller i forhold til det gamle NIS-direktiv skærpede cybersikkerhedskrav til mange flere virksomheder - herunder skærpede krav til styringen af underleverandører.
Indlægget giver et overblik over baggrunden for og indholdet i NIS2-direktivet, hvilke krav det stiller til virksomhederne, hvordan man kommer i gang, hvordan det kommer til at omfatte virksomhedernes arbejde med deres underleverandører – og også hvordan man som underleverandør kan navigere i forhold til ens kunder og deres krav i forbindelse med NIS2.
Christian Rutrecht
Director, System Engineering i Fortinet.
Indlæg:
Det danske trusselsbillede - sådan kommer hackerne ind i butikken
I løbet af 2023 har vi igen set en udvikling i antallet af cyberangreb mod danske virksomheder, og vi har sideløbende fulgt de metoder, de kriminelle aktører anvender. For mange af de cyberkriminelle er det blevet en karrierevej at udvikle og udføre angreb med økonomisk gevinst. Det har i de senere år betydet et våbenkapløb i cyberspace, hvor brugen af AI er på fremmarch.
I dette indlæg vil Fortinet give et indblik i det aktuelle danske trusselsbillede og gennemgå hvilke angrebstyper samt metoder der anvendes af de cyberkriminelle i dag - inklusiv brugen af AI. Vi vil komme ind på, hvordan krigen i Ukraine har påvirket truslen mod danske virksomheder og gennemgå konkrete eksempler på, hvordan en virksomhed er blevet kompromitteret, samt belyse hvordan det kunne være blevet stoppet i tide.
Ken Bonefeld
VP Cyber & Information Security i Norlys
Indlæg:
Cyber Resilience i den moderne virksomhed. Hvordan arbejder du som virksomhed med at blive modstandsdygtig overfor den evigt forandrende cybertrussel.
Det eneste der er sikkert omkring cybertruslen er, at du som virksomhed aldrig er 100 % sikker. Det handler derimod om at arbejde med din modstandsdygtighed – cyber resilience.
Det stiller krav til både virksomheden, medarbejderne, kunderne, underleverandører og de offentlige institutioner.
I dette oplæg vil Norlys CISO, Ken Bonefeld, øge din forståelse for arbejdet med cyber resilience i den moderne virksomhed fra både et internationalt og nationalt perspektiv, samt give konkrete indsigter og erfaringer fra hverdagen i Norlys og N1.
Mød vores partnere
Fortinet
Fortinet er verdensleder inden for cybersikkerhedsløsninger. Mere end 680.000 kunder stoler på Fortinets løsninger, der er blandt de mest udbredte, mest patenterede og mest validerede i branchen. Det er med god grund, at vi i Norlys erhverv har valgt Fortinet som vores produktpartner.
Se frem til det spændende og vigtige foredrag fra Fortinet om ’Det danske trusselsbillede - sådan kommer hackerne ind i butikken’.
Topdanmark
Udover at være et af landets største forsikringsselskaber, hjælper Topdanmark virksomheder ved hackerangreb, virus og datalæk samt med de eventuelle økonomiske omkostninger i forbindelse med hackerangreb. Vores partnerskab med Topdanmark inden for cyberforsikring og netbankforsikring giver tryghed og kompetencer, så virksomheder kan fokusere på forretningen.
Mød Topdanmark på dagen og vær nysgerrige på deres muligheder for at sikre jeres virksomhed mod hackerangreb.
NetNordic
NetNordic er specialiserede i løsninger og tjenester til missionskritisk infrastruktur inden for Cyber Security, sikkert datacenter, sikre netværk og sikker collaboration. NetNordic sikrer innovative sikkerhedsløsninger, som håndterer virksomhedens vækst og ændringer i markedet. Norlys erhverv værdsætter NetNordic som løsningspartner indenfor Cyber Security og netværksløsninger.
Grib fat i NetNordic, som på dagen vil være til rådighed for en god dialog og vidensdeling inden for sikkerhedsløsninger og netværk.
Automize
Automize er Danmarks førende cloudeksperter og håndterer komplekse og kritiske services i landets største virksomheder. Automize sikrer, at it-sikkerheden er opdateret efter de højeste industristandarder, ligesom de sørger for backup af kritisk data. Vi er stolte af, at Automize er Norlys-ejet, og at de er vores partner indenfor cloudløsninger og sikre end-points.
Automize deltager i arrangementet og deler ud af deres råd og ekspertise. Brug denne mulighed til at lære nyt om it-sikkerhed.