Forstå din virksomheds gasregning
Her hjælper vi dig med at forstå, hvordan din virksomheds gasregning er skruet sammen.
Sådan læser du virksomhedens acontoregning
Side 1:
Første side af acontoregningen viser det beløb, virksomheden samlet skal betale. Nedenfor forklarer vi de mest væsentlige punkter:
Det samlede beløb til betaling består af to poster:
- Opgørelsen af virksomhedens gasforbrug i seneste periode. Her viser det nederste tal, om der er blevet faktureret for meget eller for lidt i aconto. Tallet er tillagt eller fratrukket det samlede beløb (punkt 3).
- Opgørelsen af acontobetalingen, som du skal forudbetale for den kommende periode.
- Det er forskellen mellem forbrugsopgørelsen og acontobetalingen, der afgør det samlede beløb på virksomhedens regning. Beløbet er tillagt eller fratrukket evt. manglende eller overskydende aconto fra seneste periode (punkt 1). Hvis virksomheden er tilmeldt Betalingsservice, fremgår det også på linjen med det samlede beløb, samt hvilken dato pengene trækkes.
- Nederst kan du se dit login til Mit Norlys.
Øverst i højre hjørne finder du en grå boks med en række informationer. Her ser du blandt andet dit kundenummer, samt en forfaldsdato, der angiver, hvornår regningen senest skal være betalt.
Side 2:
Anden side af regningen viser et mere detaljeret overblik over, hvordan virksomhedens forbrugsopgørelse er beregnet for den forudgående periode.
- Øverst finder du virksomhedens gasforbrug for den angivne periode.
- Dernæst kan du se, hvad din virksomhed betaler i gebyr for den valgte betalingsmetode.
- Under "Norlys" kan du se, hvad virksomheden betaler i abonnement og forbrug. Derudover betales der transmission til Energinet og til sidst moms, altså to poster til staten, som hverken du eller din leverandør har indflydelse på.
- Så kommer en samlet opgørelse over virksomhedens pris for perioden
- Nederst holdes virksomhedens egentlige forbrug op mod det beløb, som du betalte forud for perioden på din virksomheds sidste regning. Er der brugt mere end forventet, bliver det ekstra beløb lagt oveni din forudbetaling - og er der brugt mindre end forventet, bliver det tilgodehavende modregnet din forudbetaling (se side 3).
Side 3:
Tredje side af regningen viser, hvordan virksomhedens forudbetaling er beregnet for det kommende kvartal. Estimatet er fordelt på de samme poster som forbrugsopgørelsen på side 2.
Sådan læser du virksomhedens månedsregning
Side 1:
Første side af regningen giver et kort overblik over dit samlede forbrug og din samlede pris. Nedenfor forklarer vi de mest væsentlige punkter:
- Her ser du det samlede beløb, virksomheden skal betale for forbruget den seneste måned.
- Her ser du forbrugsperioden, som virksomheden betaler for.
- Her ser du regningens forfaldsdato, det vil sige den dato, hvor regningen senest skal betales.
- Din forfaldsdato fremgår også på linjen med det samlede beløb. Hvis virksomheden er tilmeldt Betalingsservice, vil det ligeledes stå på denne linje.
- Nederst kan du se dit login til Mit Norlys.
Side 2:
Anden side af regningen viser et mere detaljeret overblik over, hvordan den samlede pris er beregnet.
- Øverst finder du din virksomheds gasforbrug for den angivne periode.
- Dernæst kan du se, hvad virksomheden betaler i gebyr for den valgte betalingsmetode.
- Under "Norlys" kan du se, hvad virksomheden betaler i abonnement og forbrug. Derudover betales der transmission til Energinet og til sidst moms, altså to poster til staten, som hverken du eller din leverandør har indflydelse på.
- Til sidst en samlet opgørelse over din virksomheds pris for perioden.
Sådan kan du betale din virksomheds gasregning
Du kan betale din gasregning hos Norlys med nedenstående betalingsmetoder:
-
Leverandørservice (tilmeld dig her)
-
Betalingsservice (tilmeld dig på Mit Norlys)
-
Indbetalingskort
-
Bankoverførsel
Bemærk, at der vil blive pålagt et betalingsgebyr afhængig af betalingsmetode.
Det betyder posterne på din virksomheds regning
Når du kigger på din virksomheds gasregning, vil du se, at den består af en række forskellige poster.
Vi gennemgår her, hvad de forskellige poster dækker over.
Naturgas VariabelPris (eller anden gasaftale med Norlys)
Abonnement, Norlys Energi
Transmission
Distributionsabonnement
Distributionstarif
Nødforsyningstarif
Naturgasafgift, NOx-afgift og Co2-afgift
Du modtager to regninger for virksomhedens gasforbrug
Fra den 1. maj 2023 modtager din virksomhed to adskilte regninger for gasforbruget:
-
En regning for virksomhedens gasforbrug fra Norlys
-
En regning for distributionen af virksomhedens gas fra Evida
Ændringen sker, fordi aftalen om fælles fakturering mellem Norlys som forsyningsselskab og distributionsselskabet Evida ophører.