Gå til hovedindhold

Du har stadig fast elpris med MånedsEl

Hos Norlys følger vi udviklingen i markedet og lytter til, hvad kunderne efterspørger. Derfor har vi gjort vores produktudvalg mere simpelt og relevant. Vi lukker dit nuværende elprodukt og byder dig i stedet velkommen på vores nye produkt, MånedsEl.

Du overgår automatisk fra PuljeEl til MånedsEl den 1. oktober 2024.

Med MånedsEl er din elpris stadig fast, som du kender det i dag. Din pris er låst fast én måned ad gangen. På den måde kender du din elpris frem i tid, og skal ikke bekymre dig om udsving i timeprisen hen over døgnet. Det betyder, at du har sikkerhed i budgettet. Alligevel vil du med den månedlige opdatering af prisen opleve, at din pris altid afspejler udviklingen i markedet. 

Er der noget, jeg selv skal gøre?

Det er ikke nødvendigt, at du selv gør noget i forbindelse med skiftet.

Du fortsætter med dit nuværende elprodukt og din nuværende regningsform indtil den 1. oktober 2024, hvor du automatisk overgår til MånedsEl og månedsregning.

I oktober måned modtager du en opgørelse over din sidste periode som acontoafregnet kunde. I november modtager du din første månedsregning. Her vil dit forbrug for oktober måned blive gjort op. Regningen har betalingsfrist i enten november eller december alt efter din betalingskanal.

Herefter modtager du en regning hver måned, hvor du betaler for sidste måneds forbrug. Du kan læse mere om overgangen til månedsregning her.