Elprisen i Danmark købes hjem via Nord Pool - den nordiske el-børs. På Nord Pool bliver timepriserne på strøm fastlagt ud fra udbud og efterspørgsel. El handles på samme måde som guld, olie og korn, hvor råvaren på Nord Pool hedder el. Tjek for eksempel handelsprisen på el (uden afgifter mm.) netop nu på Nord Pools hjemmeside.

Vidste du, at ...
... cirka 80 % af elprisen udgøres af moms, abonnement, transport, PSO og energiafgifter. Reelt set er kun cirka 20 % af elprisen til forhandling mellem dig og dit energiselskab.

Elmarkedet er et af verdens mest uforudsigelige markeder. Og en stor del er uden for menneskelig kontrol. Vejret står nemlig for 70 % af, hvordan elprisen bevæger sig. Man fristes til at sige, at det kan aflæses direkte på elregningen, om det er varmt, koldt, tørt, vådt, blæsende eller stille vejr.

3 vejrforhold der påvirker elprisen

Elpriserne i Danmark bliver påvirket af mange ting. Priser på olie, kul, og CO2-kvoter, kapaciteten på atomkraftværker, samt verdensøkonomi og naturkatastrofer … blot for at nævne nogle af de vigtigste. Men derudover er der 3 faktorer indenfor vejr og klima, som er værd at holde øje med, hvis du vil have en idé om elpriserne:

1. Vind
I 2017 slog danske vindmøller verdensrekord og leverede 14,7 TWh. Det svarer til 43,4 % af det samlede danske elforbrug. Det er den højeste procent nogensinde – og det højeste for noget land i verden. Sådan, Danmark! 

I takt med at vindmøller leverer en stigende del af strømmen, vil blæst og vind betyde, at elprisen falder. Derimod vil et tørt og vindstille år (som 2018) få elpriserne til at stige.

2. Vand
Omtrent 12 % af den danske strømproduktion kommer fra vand. Danmark importerer strøm fra Norge og Sverige, som bruger vandkraftværker til at producere store dele af strømmen. Derfor påvirker mængden af vand i de svenske og norske vandmagasiner vores elpriser i Danmark.

Den tørre sommer i år har resulteret i lave vandstande, og medvirker til at presse elprisen op. Prisen falder først, når de nordiske magasiner igen har overskud af vand.

3. Temperatur
”Ekstreme” temperaturer – både koldt og varmt – resulterer typisk i højere elpriser. Det handler om udbud og efterspørgsel. På ekstra varme måneder bruger danske virksomheder mere nedkøling, ligesom hård frost og sne om vinteren øger forbruget af elvarme.

Alle 3 nævnte vejrfaktorer har været i spil til kundernes ugunst i 2018, som har set historiske prisstigninger på grund af de ”ekstreme” sommervejrforhold.

Juli 2018 nærmede den gennemsnitlige elpris sig 400 kr. pr. MWh. Det er mere end 150 kr. over gennemsnitspriserne for juli sidste år, og svarer til en stigning på omkring 65 procent på kun 12 måneder. Men hvordan kan elpriserne stige så meget på så kort tid?

Den primære årsag til prisstigningerne er det historisk tørre, varme og nærmest vindstille vejr i Danmark og norden. Og det er samme vejrfaktorer, der vil afgøre, om prisstigningerne forsætter.

Hvad skal der ske, før elprisen falder igen?

Vandniveauet i de nordiske vandmagasiner er historisk lavt på grund af en usædvanlig varm europæisk sommer. Hvis kurven skal knække nedad, kræver det derfor, at der kommer nok regn i efteråret til at fylde de nordiske vandmagasiner op. Kommer der ikke tilstrækkelige vandmængder over de næste måneder, kan vi potentielt forvente endnu højere elpriser! Specielt når vi går ind i de mørke måneder, hvor elforbruget stiger.

Når Danmark får cirka 40 % af elproduktionen fra vindmøller, kan det naturligvis mærkes, når sommeren er tør og vindstille. I juni og juli 2017 producerede de danske vindmøller 2.167 GWh. I år var produktionen hele 24 % lavere med "kun" 1.657 GWh i samme periode (kilde: Energinet).

Til trods for det store fald leverede de danske vindmøller stadig mere end tre gange så meget strøm som den næststørste teknologi til elproduktion - naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker. Og vindmøllerne producerer fortsat mere dansk strøm end kul, gas, sol og biomasse tilsammen.

Vidste du, at…
… Danmarks største vindmølle er 200 meter høj og har et vingefang på 164 meter? Den står i Esbjerg, og 300 vindmøller af dens kaliber er nok til at forsyne alle landets husstande med strøm.