Med Dual-SIM - også kaldet dobbelt SIM - har du mulighed for at tilknytte to forskellige SIM-kort til din mobiltelefon. Det vil sige, at du har to SIM-kort i din mobil, som du kan veksle mellem, som du ønsker. Det er eksempelvis brugbart, hvis du bruger den samme mobiltelefon som arbejdstelefon og til privat brug.
Med Dual-SIM har to mulighed for at veksle mellem to separate mobilabonnementer. Her kan der være forskellige vilkår, som du kan udnytte afhængigt af din situation. Hvis du eksempelvis skal ud at rejse og har fri data i udlandet på dit ene SIM-kort, kan du skifte over til det med et par tryk på din telefon.
Du skal altid have et primært SIM-kort tilknyttet din mobiltelefon. Men derfra kan du med Dual-SIM frit veksle mellem dit primære og sekundære SIM-kort.
Hvad er Dual-SIM, og hvordan kan jeg bruge det?
Dual-SIM giver dig mulighed for at veksle mellem to SIM-kort i din smartphone. Det er altså med andre ord det samme som at have to mobiltelefoner i én.
Hvis du gerne vil have en ny arbejdstelefon, men du ikke ønsker at have to forskellige mobiltelefoner, så kan det give rigtig god mening, at du ser dig om efter en telefon med Dual-SIM. Det er ikke alle mobiltelefoner, der understøtter denne funktion, så det skal du undersøge, inden du køber.
Dual-SIM er lige så let at bruge, som det lyder. Det er bare at sætte to SIM-kort i din mobiltelefon, og så er du klar til at veksle mellem dine mobilabonnementer, som du ønsker. Dermed kan du også veksle mellem fordelene ved de forskellige abonnementer. Har du fri tale på det ene abonnement og fri data på det andet, kan du veksle mellem de to, når behovet opstår.
Når du skal vælge dit primære SIM-kort, skal du se, hvilket abonnement - og dermed SIM-kort - der opfylder de fleste af dine behov. Det kan også give sig selv, hvis du har en præference for at bruge din mobiltelefon som arbejds- eller privattelefon.
For at være sikker på, at du vælger en mobiltelefon med Dual-SIM, skal du researche lidt, inden du køber. Hvis Dual-SIM er angivet, så kan du roligt gå videre og købe din nye mobiltelefon.
Udnyt din smartphone med Dual-SIM, når du rejser
Selvom du ikke selv er indehaver af to mobilabonnementer og dermed to SIM-kort, kan du faktisk få glæde af funktionen på din mobil alligevel. Når du rejser til udlandet, er det ikke sikkert, at dit mobilabonnement dækker, og du dermed kan bruge data eller foretage opkald under samme vilkår som i Danmark.
Her kan du udnytte, at din mobil understøtter Dual-SIM.
Enten skal du hjemmefra oprette et nyt mobilabonnement, der understøtter mobiltelefoni i udlandet. Det gør de fleste mobilabonnementer i dag, men der kan være undtagelser.
Alternativt kan du købe et SIM-kort i udlandet, som du kan bruge, mens du er ude at rejse. Det er især en god idé, hvis din rejse er længere end et par uger.
På den måde kan du tilgå mobilnettet og bruge data, foretage opkald og SMS’e uden bekymringer, og du kan let skifte tilbage med Dual-SIM, når du vender hjem til Danmark igen.
Dual-SIM på din mobil
Dual-SIM på Samsung Galaxy
Når du skal bruge Dual-SIM på din Samsung Galaxy-smartphone, skal du altid vælge et primært og et sekundært SIM-kort. Men derfra kan du frit skifte mellem dine SIM-kort.
Opsætning af Dual-SIM Samsung Galaxy:
- gå til Indstillinger.
- I Indstillinger går du til Forbindelse og derefter til Administration af SIM-kort.
- Her vælger du så dit nye SIM-kort, og du aktiverer det ved at trykke på kontakten.
- Efterfølgende har du mulighed for at installere og tilpasse de funktioner, du ønsker fra dit nye SIM-kort.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvilket SIM-kort der er angivet som dit primære. Du kan selv vælge, hvilket SIM-kort der skal modtage opkald, SMS’er og data. Det samme gælder for udgående opkald og beskeder.
Det, der er særligt smart ved at bruge Dual-SIM på en Samsung Galaxy-mobil, er, at du kan se, om nogen ringer til det ene SIM-kort eller det andet. Dermed ved du, om det er et arbejdsrelateret eller et privat opkald, du får.
Dual-SIM på Apple iPhone
På din iPhone skal du altid have angivet et primært og et sekundært SIM-kort. Men derfra kan du frit veksle mellem at bruge det ene eller det andet SIM-kort via Dual-SIM.
Før du kan sætte Dual-SIM op på din iPhone, skal du have et aktivt SIM-kort (Nano-SIM) og et aktivt eSIM-kort. Nogle iPhones har nemlig ikke plads til, at du kan sætte to fysiske SIM-kort i. Derfor skal du nøjes med dit ene fysisk Nano-SIM-kort og aktivere det indbyggede eSim-kort i stedet.
I praksis gør det ingen forskel for dig, om din Iphone kører Dual-SIM via Nano eller eSim. Du har stadig mulighed for at bruge to telefonnumre og veksle mellem dine abonnementer.
Når du skal aktivere et sekundært mobilabonnement og bruge det som eSIM, så kan du gøre det let via en QR-kode. Den får du fra os.
Du scanner QR-koden med dit kamera, trykker på notifikationen og går til Tilføj mobilabonnement. Her skal du indtaste en kode til at bekræfte abonnementet - den får du også af os - og så er du klar til at bruge din iPhone med Dual-SIM.