Min regning er højere, end den plejer
Hvis din regning er højere end normalt, er det en god idé at tjekke, om der er købt indholdstakseret sms-tjenester. Læs alt om sms-betaling og indholdstakserede sms'er her.

Hvad er en indholdstakseret sms?
En indholdstakseret sms er en vare, service eller tjeneste, som du køber via sms. Det kan eksempelvis være en donation, spil, busbillet eller en ringetone. Hvis din regning er højere end normalt, er det en god idé at tjekke, om der er købt indholdstakseret sms-tjenester. Det kan være, at du har glemt, at du har lavet en donation, eller en i familien har købt et spil.
På din regning kan du altid se, hvilket nummer der har bestilt en indholdstakseret sms-tjeneste. Du skal være opmærksom på, at vi opkræver dit forbrug bagudrettet, så køber du en busbillet i juni, vil den fremgå på din regning, der er til betaling i august.
Dækker min forbrugskontrol også indholdstakserede sms'er?
Ja, indholdstakserede sms'er bliver også talt med i din forbrugskontrol. Du skal dog være opmærksom på, at de ofte kan være længere om at blive registreret end øvrigt forbrug. Det betyder, at du hurtigt kan overskride din beløbsgrænse.
Forbrugskontrollen gælder kun i Danmark.
Du kan tilføje, ændre eller fjerne din forbrugskontrol på Mit Norlys ved at:
-
Vælge 'Forbrug'
-
Vælge telefonnummer øverst i drop-down-menuen
-
Vælge 'Forbrugskontrol'
-
Vælg ønsket beløbsgrænse og klik 'Bekræft'