Vi lever i en tid med endeløse digitale muligheder, og virksomheder verden over nyder godt af de mange digitale værktøjer. Men bag de gyldne muligheder lurer en trussel. Også kriminaliteten er nemlig krøbet ind i det digitale univers, og bag skærmene sidder it-kriminelle klar til at inficere din computer med virus – fx malware. Her guider vi dig i, hvad malware er, og hvordan du beskytter din virksomhed mod angreb.