Digital infrastruktur er vigtigt for os
Forbindelsen er kernen i enhver IoT-løsning, men det bliver kun bemærket, hvis den ikke gør, hvad den skal. Den digitale infrastruktur er højeste prioritet i Norlys, og vi leverer sikkerhed og pålidelighed – så du kan koncentrere dig om din forretning.
Sikkerhed først
Til IoT-sikkerhed overholder vi GSMA/3GPP's sikkerhedsanbefalinger og implementerer den bedste sikkerhed i alle vores løsninger. Tal med os om, hvordan vi kan tilpasse forbedret sikkerhed til din specifikke løsning.
En platform at bygge på
Tilslutning er blot begyndelsen. Med Norlys IoT-platformen får I sikker enheds- og forbindelseshåndtering fra ende til anden, når data sendes fra sensorer til backend-systemer. Den giver jer også værktøjer til datahåndtering og -analyse, så I kan få indsigt og værdi. En skræddersyet platform er dit værktøj til at arbejde databaseret med IoT. Læs mere om IoT platform, og hvordan den kan skabe værdi for din virksomhed.
Forskellige teknologier til forskellige behov
NB-IOT står for NarrowBand-IoT og er målrettet IoT-enheder der har et meget lavt dataforbrug (< 1 MB), er (fast)installeret på steder der kan have meget dårlig 4G-mobildækning og hvor der er brug for lang batteritid.
LTE-M er god til mobile genstande som fx GPS-trackere, der sender begrænsede datamængder og hvor mobildækning og lang batterilevetid stadig er en afgørende faktorer.
LTE-CAT 1 (4G) OG NYERE bruges, hvis der er tale om større datamængder, tidskritiske eller ultra-pålidelige krav
Du kan læse meget mere om de forskellige IoT-teknologier herunder.
Bliv klogere på de tre IoT teknologier
Om NB-IOT
NarrowBand-IoT er et landsdækkende mobilnetværk, som er skræddersyet til at understøtte de behov, hvor parametre som bred dækning og indtrængningsdybde, meget lang batterilevetid og lave omkostninger er afgørende. Teknologien er meget sikker og stabil, og i modsætning til konkurrerende IoT-netværksteknologier, så foregår datatransmissionerne i et licenseret frekvensbånd. Dette kan, og vil, få afgørende betydning i takt med, at flere milliarder enheder kommer på internettet.
-
Dyb og bred rækkevidde: NB-IoT kan nå steder, hvor andre teknologier giver op. Det trænger dybt ind i bygninger og ned under jorden. Og fordi teknologien slutter sensorer direkte til mobilnetværket, er der ikke behov for en gateway.
-
Lang batterilevetid: Batterier er billige, men de er dyre at udskifte. NB-IoT er optimeret til ultralavt strømforbrug, så batterier nu kan holde i 10 år. Det afhænger i sidste ende af, hvordan I bruger dem.
-
Licenseret frekvens: NB-IoT har en klar fordel i forhold til andre netværksteknologier som benytter sig af et åbent frekvensbånd. Når antallet af tilsluttede ting øges, så vokser interferensen og antallet af retransmissioner, og dermed forringes batteriets levetid. Med licenserede frekvensbånd er problemet løst.
Grundlaget for 5G
3GPP har defineret NB-IoT som en del af MMTC-komponenten (Massive Machine Type Communications) i 5G. NB-IoT er baseret på den etablerede LTE-standards succes og har overtaget dens stærke sikkerhedsfunktioner. Det omfatter on-SIM-godkendelse til gensidig godkendelse af netværk og enheder og generering af sessionsnøgler til kryptering af trafik mellem enhed og netværk.
Om LTE-M: Mobilitet og øget datatrafik
Kort fortalt er LTE-M teknologien god til mobile genstande, som sender begrænsede datamængder (fx en GPS-tracker på et køretøj). Der behøves ikke adgang til strøm, idet teknologien også muliggør lang batterilevetid. Optimal dækning og stabilitet.
Det nye LTE-M netværk placerer sig således i et ”sweet spot” med hensyn dækning, energieffektivitet, stabilitet – plus mobilitet og datahastighed. LTE-M understøtter datahastigheder på op til 1 Mbps, hvilket betyder, at teknologien er fleksibel nok til standardopløsningsvideo samt applikationer, der kræver moderat overvågning af data. Alt sammen med en ressourceeffektivitet, der gør det muligt at implementere løsningen i meget stor skala. Det nye LTE-M netværk er i stand til at supportere hand-over mellem mobilmaster – hvilket gør det velegnet til mobile installationer.
Både NB-IoT og LTE-M har en bredere dækning og dyb penetration ind i bygninger. Det gør teknologierne optimale til IoT-løsninger, der befinder sig i områder med begrænset dækning, inde i bygninger eller nede i kældre.
Om LTE-CAT 1 og nyere: Real-time er vigtigt
Er der tale om store mængder data, tidskritisk eller ultra-pålidelige krav, leverer Norlys også high-performance netværksforbindelser som 4G og 5G. Det er her, vores digitale infrastruktur giver os en unik position, og fordi vi ejer og driver netværket, kan vi overvåge og kontrollere, hvordan det performer. På den måde kan vi levere en højere driftssikkerhed og give dig bedre kontrol over din trafik.
Overvåg og kontrollér alt
Selv applikationer der ikke er tids-sensitive ender med at være kritiske hvis noget går galt. Og så er du nødt til at vide, hvad der sker lige nu – og være i stand til at reagere. Gennem vores IoT-platform kan du selv styre dine forbindelser i batches, klassificeringer eller individuelt. Du kan selv opsætte en række parametre, så foruddefinerede handlinger træder i kraft, hvis der sker noget uforudset. Hvis der opstår en funktionsfejl på en enhed, kan du lave notifikationer, hvis trafikken falder eller stiger i forhold til den forventede rækkevidde.
Ekstra sikkerhed
Sikkerhed er indbygget i alt hvad vi laver. Men har du brug for ekstra sikkerhed til ekstra følsomme data, kan vi tage en snak om en tilpasset Private APN/VPN-løsning.