Opladning hjemme
Med din ladeboks fra Norlys kan du sikkert og smart oplade din bil hjemme i garagen. Når din ladeboks er blevet installeret, sørger vi selvfølgelig for, at du kommer godt fra start.
Sådan fungerer opladning derhjemme
Sådan starter du en opladning
✓ |
Sæt dit ladekabel i bilen. |
✓ | Er din ladeboks sat til autostart, så starter opladningen. |
✓ |
Er din ladeboks sat til manuel start, så skal du scanne dit ladekort fra Norlys på ladeboksen. |
✓ |
Din ladeboks lyser blåt og opladningen starter. |
Sådan stopper du en opladning
✓ |
Scan ladekortet på ladeboksen for at stoppe opladningen. |
✓ | Du kan også stoppe opladningen via bilens app/skærm. |
✓ |
Ladeboksen ændrer farve til grøn. |
✓ |
Tag dit ladekabel ud af bilen og sæt det tilbage til kabelholderen. |
Sådan kan du planlægge en forskudt opladning
Har du en elaftale med timepriser, som fx. FlexEl, vil der oftest være mange penge at spare ved at forskyde din opladning, til det tidspunkt hvor elprisen er lavest.
Timepriserne for el er typisk billigst mellem kl. 23–07.
Hvis du ønsker, at planlægge din opladning til et senere tidspunkt, så har du to muligheder:
- Brug din bils planlægningsfunktion
- Brug planlægningsfunktionen i appen
Planlægningsfunktion
De fleste elbiler og plug-in hybrid biler, har en planlægningsfunktion indbygget, som du kan bruge.
Alt efter hvilken model du har, så vil du have nogle af disse muligheder:
- Planlagt opladning, så bilen er klar på et bestemt tidspunkt, eksempelvis opladt til 90% kl. 07.00
- Planlagt opladning, så bilen starter med at lade på et bestemt tidspunkt, eksempelvis starter kl. 23.00
- Såfremt der er planlagt en opladning, kan du altid annullere denne ved at vælge ”Oplad nu”

Planlæg forskudt opladning i Norlys Opladning app
I Norlys Opladning app har du mulighed for at opsætte en planlagt opladning ved at gøre følgende:
- Klik på ”Mine ladere” menuen i bunden
- Vælg din lader
- Vælg ”Ladeprofiler”
- I feltet ”Ladeprofil” skal du vælge "Lad-kun-om-natten" og tryk på ”Tildel”
Din ladeboks vil nu kun lade mellem kl. 23–07, hvor elpriserne oftest er billigst. Ønsker du at lade op i et andet tidsrum, skal du fjerne tildelingen igen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan betaler jeg for opladning derhjemme?
Hos Norlys betaler du blot for den strøm, som du bruger på opladning. På samme måde som når du lader din mobiltelefon op. Prisen for din opladning afhænger af din elpris, og hvor meget strøm du har brugt.
Hvordan oplader jeg min bil billigst muligt?
Har du en elaftale hos Norlys med en fast pris, eksempelvis PuljeEl, så kender du din elpris i hele kvartalet. Din rene elpris er altså den samme i hele kvartalet, så her skal du blot huske at undgå at lade op i tidsrummet kl. 17-20 (oktober - marts) hvor nelselskaberne typisk har en højere tarif.
Har du en Norlys FlexEl elaftale, så har hver time sin egen pris. Ofte er den rene elpris meget lav om natten mellem kl. 23 - 06, så det er her, du vil få den laveste pris for opladning.
Har du ikke solceller/vindmølle, eller en elopvarmet bolig (ex. varmepumpe), så vil du få fuld refusion af elafgiften på din elregning fra Norlys.
Kan jeg lade min bil op med en almindelig stikkontakt (mormorlader)?
Sikkerhedsstyrelsen fraråder daglig opladning med mormorstikket, da husinstallationer ofte ikke er konstrueret til vedvarende belastning. Det anbefales derfor kun at bruge mormorstikket i nødssituationer, og kun hvis din elinstallationen er af nyere dato. Husk at tjekke, at nødkablet maksimalt lader med 6A, som svarer til 1,4 kW. Kontakt din lokale elektriker hvis du er i tvivl om din elinstallation lever op til kravene for nødladning på mormorstikket.
Når du køber en elbil eller plug-in hybrid anbefales det derfor, at du får opsat en ladeboks derhjemme.
Må jeg lade mit batteri helt op?
Det afhænger af om du har en elbil eller plug-in hybridbil.
På en elbil har dit batteri bedst af at blive ladet op til 80-90%. Tjek din bils brugervejledning. Hvis du har brug for at lade batteriet helt op, eksempelvis hvis du skal på en længere tur, så sørg for at din bil rammer de 100% så tæt på afgang som muligt.
På en plug-in hybridbil kan du blot lade batteriet helt op til 100% hver gang.
Tager mit batteri skade hvis det er helt tomt og jeg ikke lader det op?
Det afhænger af om du har en elbil eller plug-in hybridbil.
På en elbil er der stor risiko for at dit batteri tager skade, hvis du lader bilen stå for længe med 0%. Du skal derfor sørge for hurtigt at lade din bil op. Du kan evt. starte med at lade det op til 20%, og vente med lade den op til de 80-90% på et senere tidspunkt.
På en plug-in hybridbil må du også gerne sørge for at lade batteriet op når det er helt tomt, men det er ikke lige så vigtigt som ved en elbil. Dette skyldes, at de fleste plug-in hybridbiler har en indbygget oplader i form at benzin/diesel motoren, der kan beskytte batteriet ved at lade op under kørslen.
Kan jeg planlægge en opladning?
Ja - på hjemmesiden her kan du lave en ladeprofil, hvis du fx. gerne vil lade om onsdagen kl. 20-24. I appen Norlys Opladning kan du så aktivere denne ladeprofil, når du gerne vil bruge den.
Ligeledes kan du i mange biler fra bilens display eller app planlægge en opladning.
Kan andre lade på samme ladeboks?
Ja flere biler kan lade på samme boks. Afregning sker på regningen og mængden kan ses i app/platform samt på elregningen som ladeboksen er koblet på.
Se vores ladeboks i butikkerne
Kom ned i en af vores butikker og se, hvordan ladeboksen ser ud. Her kan du også få svar på alle dine spørgsmål.
Aarhus
Sankt Clemens Torv 15, 8000 Aarhus C
Mandag-torsdag kl. 10-17.30
Fredag kl. 10-19
Lørdag kl. 10-16
Aalborg
Boulevarden 18, 9000 Aalborg
Mandag-torsdag kl. 10-17.30
Fredag kl. 10-18
Lørdag kl. 10-15