Vores værdier i Norlys

Vores værdier former os og vores kultur. De er vores kompas, der peger os i den rigtige retning i alt, hvad vi gør.

Fællesskab

Fællesskab er en del af vores DNA og udspringer af vores historie som andelsselskab.

Vi er sat i verden for at skabe værdi for andelshaverne og for samfundet, og den grundtanke påvirker alt, hvad vi gør.

I Norlys hjælper vi hinanden og er bevidste om, at vi kan mere i fællesskab, end vi kan hver for sig.

Ordentlighed

Norlys er ejet af almindelige danskere, og det er deres penge, vi råder over og investerer af.

At opføre sig ordentligt er en selvfølge og en del af vores legitimitet som andelsselskab.

Vejen til troværdighed og tillid er, at vi skaber resultater, har orden i eget hus og lever op til omgivelsernes forventninger til os.

Ambition

I Norlys har vi modet til at sætte barren højere. Vi skal skabe bedre kundeoplevelser, konsolidere markedet yderligere og fremtidssikre virksomheden i en tid med stor teknologisk forandring.

Det kræver, at vi tør træffe beslutninger, som både har effekt i morgen og om 30 år.

Vi afprøver nye veje og siger tingene klart, som de er. Sådan lærer vi af erfaringer og udvikler os.

Bliv en del af fællesskabet

I Norlys dyrker vi fællesskabet, og vi tror på, at vi bliver bedre sammen.

Se ledige stillinger