Bestemmer du selv over dit tv?

Tv er ikke længere bare tv. For i dag vælger du selv, om du vil have frit valg på hele paletten af streamingtjenester, apps og tv-kanaler, så du selv blander dit indhold og streamer din underholdning, når du vil. Eller om du er mere til en fast tv-pakke hjemme i stuen.

Er du til streaming eller tv-pakker?

Uanset hvordan du foretrækker din underholdning og din tv-aften, så tør vi godt love, at vi kan hjælpe dig. Læs med her og bliv klogere på, hvad fordelene er ved streamingtjenester og fuld valgfrihed, om en tv-pakke er noget for dig - eller om du måske skal have en kombination af streamingtjenester og faste tv-kanaler, så du får alle mulighederne med. Du kan også se, om en tv-boks er sagen for dig, og hvad der gemmer sig bag den tekniske betegnelse 4K.

Et stærkt udvalg af underholdning

Hos os kan du både bygge din helt egen skræddersyede tv- og streamingpakke, hvor du bestemmer, om du vil have én eller 50 tv-kanaler og selv håndplukker dine streamingtjenester. Du kan også få traditionelle tv-pakker med faste tv-kanaler og masser af ekstra indhold for hele familien.

For det er os, der ejer Stofa, Boxer og Eniig Fiber. Tre af Danmarks mest populære tv-leverandører. Og derfor er vores udvalg så bredt, at du altid kan finde en løsning, der er perfekt til dig.

Du kan få fuld valgfrihed og selv bestemme det hele

Vil du selv bestemme, om du skal have én eller 50 tv-kanaler? Eller selv håndplukke de streamingtjenester, du vil se? Det kan vi godt forstå. Så det kan du selvfølgelig hos os.

For der er mange fordele ved helt selv at vælge sit indhold: Du undgår at betale for noget, du ikke ser. Du kan hurtigt skifte tv-kanaler og streamingtjenester ud igen, når du vil se noget andet. Og du kan nemt tilpasse dit indhold og vælge flere tv-kanaler, hvis der f.eks. er Tour de France, Giro d'italia eller når fodboldsæsonen starter og skrue ned igen, når sæsonen slutter.

Er du mest til en fast tv-pakke?

En fast tv-pakke er perfekt, når du gerne vil have så mange tv-kanaler som muligt til en god pris. Og det kan være nærmest uundværligt i de familier, hvor I gerne vil kunne se lidt af hvert, så der både er noget til mor, far, teenagedatteren og den lille på 4 år.

Samtidig er de fleste tv-pakker i dag fyldt med ekstra indhold og underholdning til hele familien.

En tv-boks kan gøre livet nemmere – og sjovere

Med en tv-boks får du endnu flere muligheder hjemme i stuen.

I praksis er en tv-boks faktisk bare et lille apparat, som du slutter til dit tv og styrer via en fjernbetjening. Men nogle af de nyeste modeller på markedet giver dig en helt ny tv-oplevelse!

Du kan samle dit indhold med Stofa Tv-boksen – både tv-kanaler, streamingtjenester og apps – og så kan du hurtigt og nemt søge på tværs af det hele og finde det, du vil se, uanset om det ligger på HBO Nordic, Viasat film, YouTube eller en af dine faste tv-kanaler. Du kan også både leje film og finde et stort udvalg af apps og spil i Google Play Store. Og meget, meget mere.

Hvad er flow-tv?

Flow-tv betyder faktisk bare ”tv på den gode gamle måde”.

Når du ser flow-tv, sætter du dig nemlig bare godt til rette, tænder for dit tv og ser tv-programmerne i den rækkefølge og på det tidspunkt, hvor de bliver sendt.

Du ser altså den faste sendeplan eller følger programoversigten, og du kan ikke selv hoppe frem og tilbage i tiden, vælge noget fra i går, eller spole og pause.

Hvad er streaming?

Når du streamer eller bruger en streamingtjeneste, så bestemmer du selv, hvad du skal se. Du starter med at vælge en streamingtjeneste – f.eks. HBO Nordic, Viaplay eller DRTV – og så finder du det program, den film eller den serie, som du vil se.

Du kan både spole frem og tilbage, du kan pause eller stoppe, og du er ikke bundet af en fast sendeplan eller en programoversigt, der bestemmer, hvad du skal se. I stedet er alt indholdet tilgængeligt døgnet rundt.

Hvad er 4K?

I dag kan det være svært at tale om tv og streaming uden at støde på udtryk som ’4K-kvalitet’ eller ’Ultra HD’. Og det kan umiddelbart lyde meget teknisk og forvirrende, men vi har samlet en helt kort introduktion til dig med den vigtigste information lige her.

Det første, du skal vide, er, at 4K og Ultra HD betyder det samme. Det hele handler nemlig om, hvor mange pixels skærmbilledet er lavet af, og hvor høj billedopløsningen er.

Fakta om 4K:

  • 4K betyder, at en skærm er 4000 tusind pixels bred (og jo flere pixels, jo skarpere et billede kan skærmen vise)

  • 4K fortæller dig altså, hvor høj en billedopløsning din skærm har og hvor skarpt et billede, det kan vise

  • Forskellen mellem en almindeligt HD-skærm og en 4K-skræm er, at HD har en opløsning på 1920 x 1080 pixel, imens 4K har en opløsning på 3840 x 2160 pixel. Det betyder, at 4K-skærme har en billedopløsning på 8 millioner pixel