El og gasKundeservice
70 15 16 70
Internet og tvKundeservice
70 33 20 33
Hovednummer
70 11 50 00
Annuller

Få besked, når drømmejobbet er ledigt

Det er ikke sikkert, at vi har den ideelle stilling til dig i Norlys lige nu – men måske dukker den op senere. For at sikre, at du ikke går glip af muligheden, når den opstår, har vi lavet en jobagent.

Tilmeld dig jobagenten

Når du tilmelder dig jobagenten, kan du vælge de arbejdssteder, der er relevante for dig, og indtaste nøgleord om jobbet.

Så ryger de jobmuligheder, som matcher dine ønsker, direkte ind i din indbakke.

I Norlys ser vi diversitet som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge job hos os.

Norlys lokationer i Danmark

Én koncern – med fire stærke kraftcentre

I Norlys er vores divisioner og fællesfunktioner forankret i fire kraftcentre beliggende i Silkeborg, Aarhus, Aalborg og København. Derudover har vi flere lokationer i Esbjerg, Kolding, Sønderborg, Støvring, Brønderslev, Ringsted, Virum og Næstved.

Vi er en hybrid arbejdsplads med fokus på både det gode samarbejde og arbejdsglæden på tværs af tid og sted. Det betyder, at du som medarbejder kan bevæge dig frit og arbejde, hvor det giver størst værdi for alle parter.

Du aftaler altid rammerne omkring mødetid og arbejdssted med din nærmeste leder.

 

Stemning fra vores lokationer

Sådan forløber ansøgningsprocessen

I Norlys følger vi fem trin, når vi ansætter nye medarbejdere. Få et indblik i ansøgningsprocessen.

Se mere her

Fem gode grunde til at arbejde i Norlys

 

Der er mange gode grunde til at arbejde i Norlys. Her har vi samlet fem af de bedste.

 

Du er en del af noget større

I Norlys kæmper vi for et grønnere og mere digitalt Danmark. Vi investerer blandt andet i vedvarende energi, udbredelse af fibernettet og udvikling af elnettet, så det er klar til fremtidens elbaserede løsninger.

Vi indgår partnerskaber, der løfter andre fællesskaber, og donerer millioner af kroner til grønne, digitale og velgørende initiativer. Vil du være med? Så lad os sammen skabe forandring gennem fællesskab.


Du er selv med til at sætte rammerne

Du er et helt menneske med både et privatliv og et arbejdsliv – og det hele skal gå op i en højere enhed. Derfor har du mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag, så den passer bedst muligt til dine møder og opgaver, dit team og din hjemmefront.

Det kan for eksempel være, du tager en hjemmearbejdsdag ind imellem, skifter mellem vores lokationer eller forskyder din arbejdstid et par timer, når det er nødvendigt.


Din markedsværdi stiger

Norlys er i konstant udvikling – og det skal du selvfølgelig også være. Derfor investerer vi i din vækst, mens du er hos os. Du skal være mere værd på markedet, når du forlader os, end da du kom. Det betyder, at her er plads til at fejle, lære og vokse.

Måske drømmer du om at specialisere dig inden for dit område, prøve noget helt nyt – eller om at blive leder? Hvis du har lysten og evnerne, giver vi dig mulighederne.

 

Du mærker sammenholdet

Hos Norlys er fællesskab ikke bare noget, vi taler om. Det er noget, vi er. Koncernen er født ud af andelstanken, så fællesskabet løber i vores årer.

Som medarbejder mærker du det gennem den faglige sparring, åbenheden over for forskellighed, den livlige summen ved kaffemaskinerne og en fælles værdi om, at vi alle tager ansvar for mere end os selv. Vi ved nemlig, at vi kan mere i flok end hver sig.

 

Du går glad på arbejde – og kommer glad hjem

Trivsel og resultater går hånd i hånd. Så enkelt er det. Vi ved det, fordi vi hvert år måler arbejdsglæden i hele koncernen – og ligger top in class.

Så det, at du har lyst til at møde ind om morgenen er ikke noget, vi bare krydser fingre for. Det er noget, din leder løbende bliver målt på. Vi tror nemlig på, at den gode trivsel har rod i den gode ledelse.

 

”Såvel arbejdsglæden som ledelseskvaliteten ligger meget højt i Norlys, når vi sammenligner med lignende virksomheder – både nationalt og internationalt. Faktisk så højt, at de er 'top-in-class' blandt Ennovas kunder.

Det, som efter min erfaring er mest imponerende, er, at Norlys hæver resultaterne år efter år. Det vidner om, at man tager det at gå glad på arbejde seriøst og investerer i god ledelse.”

Anders Filtenborg, Director, Ennova – betroet partner på medarbejderløsninger

Karriere med staerkt faellesskab

Sådan kan dit job se ud i Norlys

I Norlys er vi mange forskellige profiler – heldigvis. For vores forskellighed skaber dynamik, og vi har brug for en bred vifte af kompetencer til at løse alle vores opgaver. 

Se mere her

God ledelse bliver til sund kultur

Hos Norlys tror vi på, at den sunde kultur, de stærke resultater og den oprigtige arbejdsglæde starter ét sted: ved den gode ledelse.

Se mere om Ledelse

Værdierne, der guider os

 

Vores kultur hviler på et stærkt fundament af værdier, som til enhver tid guider vores adfærd: fællesskab, ansvarlighed og nytænkning.

Du vil sikkert opleve, at du også hurtigt får det særlige Norlys-DNA ind under huden.

saadan ser faellesskab ud hos Norlys

Fællesskab er en del af vores historie og ligger dybt forankret i vores DNA som andelsejet selskab. Derfor sætter vi altid fællesskabet før os selv.

Internt hjælper vi hinanden og er bevidste om, at vi kan mere i flok end hver for sig.

Sammen sætter vi skub i en bevægelse, der skal være med til at definere fremtiden for den enkelte og det danske samfund.

saadan ser ansvarlighed ud hos Norlys

Vi forstår værdien i at agere ansvarsfuldt – både i forhold til vores kunder, samfund og planet.

Det betyder fx, at vi ikke tager forhastede beslutninger, men har en grundig, empatisk og holistisk tilgang til de opgaver og udfordringer, vi står overfor.

Vi tager ikke kun stilling til, hvordan vores teknologi, produkter og services virker, men også hvordan de påvirker.

saadan ser nytaenkning ud hos Norlys

Vores forretning bygger på forandring og nytænkning. Efter mere end 40 fusioner på 20 år er vi fortsat drevet af at gøre tingene bedre. Selv når udviklingen kan være overvældende, er vi dem, der navigerer trygt i forandringerne og forstår at se muligheder på kundernes vegne.

Vi er nysgerrige, og vi tør gå nye veje for at træffe ansvarlige beslutninger, som har positiv effekt både i morgen og om 30 år – for flere og til et fælles bedste.

Om Norlys

Norlys er Danmarks største energi- og telekoncern. Vi har 100 år på bagen, cirka 1,7 mio. kundeforhold, mere end 750.000 andelshavere og knap 3.000 medarbejdere. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. 

Se mere om os

Følg os på