VP Kundecentrum ved Norlys Digital

Ansøgningsfrist løbende | VP Kundecentrum

Strategisk ledelse af en af Danmarks største kundeserviceorganisationer

Som en del af topledelsen i Norlys Digital sætter du et markant præg på kundeoplevelsen

 | Sted: Aarhus 

Norlys Digital blev etableret i 2019 og varetager i dag ansvaret for de 2 brands Stofa og Boxer.

Med Stofa og Boxer leverer Norlys Digital både TV, højhastighedsinternet og telefoni til private kunder. Norlys Digital omsætter samlet for ca. 3,5 milliarder kr., har ca. 1,2 millioner kundeforhold og i alt ca. 850 medarbejdere placeret i Brønderslev, Aalborg, Silkeborg, Aarhus, Kolding, Horsens, Sønderborg, Virum og København. Med ambitionen om at blive markedsleder og trendsætter i branchen, har man igangsat en række strategiske initiativer, der skal løfte Norlys Digital til næste niveau.

Sublim service og automatisering er fremtiden
I rollen som VP Kundecentrum er du overordnet ansvarlig for den private kundeservice, herunder også support, afregning og inddrivelse - med andre ord den kundevendte telco-forretnings “maskinrum” og den daglige kundehåndtering. Rollen omfatter en organisation med ca. 375 FTE fordelt på:

  • Kundeservice
  • Teknisk support
  • Afregning, herunder også vores erhvervskunder
  • Planlægning, driftsstyrring
  • Kompetencer & uddannelse

Det er din opgave at videreudvikle den fremtidige forretnings- og leverancemodel, som understøtter den strategiske rejse - herunder med fokus på rejsen mod mere digitale selvbetjeningsløsninger.

Din succes er således bl.a. afhængig af, at leverancen af TV, internet og telefoni er kontinuerligt stabil, og at alt reelt kører automatisk og gnidningsfrit i et abonnementsforhold uden behov for kontakt til sin leverandør/ydelsesudbyder - samt din evne til at levere en ledelsesindsats, der sikrer en høj trivsel blandt medarbejderne samtidig med, at der leveres høj performance.

Din baggrund:
Din teoretiske baggrund er ikke afgørende, men vi formoder, at du har en uddannelse på kandidatniveau som f.eks. cand.merc., cand.oecon eller lignende. Din faglighed har du med stor sandsynlighed opbygget i telco-branchen fra en større udbyder af lignende løsninger. En rolle fra finans, forsikring eller en større retail-kæde, hvor ledelsesopgaven har været markant, og hvor man ligeledes arbejder med en stor kundeservicefunktion – det er også en mulig indgang til rollen.

Faktum er, at du har tung ledelseserfaring, herunder også ledelse af ledere. Som leder tør du gå forrest og vise vejen. Du tager selv et serviceopkald hvis nødvendigt, og du brænder for at skabe gode oplevelser, internt såvel som eksternt. Du tør skubbe på og kan navigere i en hverdag præget af et højt tempo i en medarbejderstab, der tæller alt fra den tekniske ekspert til den nystartede studerende. Generelt forstår du at bidrage til fællesskabet og vægter samarbejdet højt.

Du tilbydes ansvaret for en funktion i en af markedets mest fremadstormende koncerner
Din indsats vil kunne mærkes helt ud i kundens hjem. Du bliver en del af Norlys Digitals direktion, og du kommer med i en spændende og udfordrende transformationsproces.
________________________________________________________________________________________________________________

Hansen Toft er ansvarlige for rekrutteringen. Send derfor dit CV via dette link: 

https://www.hansentoft.dk/job/6131

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Management Consultant Kristian Aagaard på telefon 2052 6695.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Kristian Aagaard
Management Consultant hos Hansen Toft
Telefon: 2052 6695

 

Tilbage til oversigten