Tillidsskabende og motiverende Procurement manager, der vil være med til at skabe en ny platform for indkøb af direkte materialer

Ansøgningsfrist løbende | Procurement Manager

Hvis du brænder for at være teamleder og arbejde med ledelse af forandringer, hvor du kan hjælpe afdelingen med at være systemunderstøttende og datadrevet i vareforsyningen, så kan denne nyoprettede stilling i koncernindkøbsafdelingen være noget for dig.

| Sted: Silkeborg

Ledelse af et velfungerende team af specialister
Da vi er i en positiv udvikling og gerne vil frigive tid til den nuværende leder, så har vi valgt at oprette denne stilling som leder for et team, der består af 12 specialister. Du vil referere til og kunne sparre med den nuværende leder, der vil varetage andre opgaver. Afdelingen der tidligere har været delt på to lokationer, men er nu samlet i Silkeborg, er god til at nå sine mål samtidig med, at der er et godt samarbejde og stor hjælpsomhed.

Dine primære opgaver vil være:

  • Teamledelse med fokus på udvikling af indkøbsfunktionen, så vi er systemunderstøttende og datadrevet.
  • Daglig drift med fokus på KPI´er.
  • At være med til at skabe en ny digital platform for indkøb.
  • Varetage udviklingsinitiativer i en organisation med et stort fokus på udvikling og forandringer.
  • Deltagelse i relevante projekter.

Du vil få succes i jobbet, når du gennemfører udviklingsopgaverne samtidig med, at der er fokus på høj performance. Det er desuden afgørende, at arbejdsglæden er høj og samarbejdet med stakeholders i Norlys fungerer.

Tillidsskabende og motiverende teamleder med resultatfokus
Vi forventer, at din tilgang til ledelse og relationer er tillidsskabende og motiverende, uden at du mister fokus på at levere gode resultater og gennemføre forandringsopgaverne.
Du har evt. en baggrund som projektleder eller konsulent inden for IT-branchen og vil nu gerne arbejde mere med personaleledelse. Vi ser gerne, at du har en solid baggrund inden for indkøb og logistik med fokus på IT- understøttelse og digitalisering.

Du har måske en videregående uddannelse eller lignende relevant baggrund som f.eks. logistik/produktionsingeniør. Vi arbejder i to Axapta 09 ERP- systemer, der skal blive til ét i 2022.
Som person er du tillidsskabende og motiverende samt god til at kommunikere med alle. Du har et godt drive og gå på mod samt er udviklings- og resultatorienteret.

Vil du være en del af afdelingen, der skaber en ny platform for indkøb
Har du spørgsmål, så kontakt logistikchef, Henrik Holst på tlf. 41 39 11 39 eller henrha@norlys.dk
Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke med at søge. Vi ser frem til at høre fra dig

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Henrik Holst Hansen
Logistikchef
Telefon: 4139 1139
E-mail: henrha@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten