Talstærk Økonomiassistent

Ansøgningsfrist løbende | Talstærk Økonomiassistent

Er du talstærk helt ud i fingerspidserne, og er du god til at holde overblik? Trives du med afstemninger og er du en haj til bogføring? Drives du af både faglige og personlige udfordringer, og vil du med på holdet i en tele- og energikoncern i rivende udvikling?

| Sted: Silkeborg

Må vi så ikke byde dig velkommen i team Likvid? Vi søger en Økonomiassistent til en fast stilling, som kan hjælpe os med at holde styr på alt fra bogføring til månedsafstemninger og årsafslutning på vores bankkonti.


Bliv medspiller i et velfungerende og ambitiøst økonomiteam
Team Likvid er et forandringsparat team i udvikling, som gennem samarbejde skaber synergier mellem 2 af vores lokationer. Teamet består af faglig dygtige medarbejdere, hvor gode relationer og forskellige personligheder er en vigtig faktor. Dit arbejdssted bliver i Silkeborg, men du må forvente også at skulle besøge vores kontor i Esbjerg.

Kundeoplevelsen og kvalitet prioriteres højt
I teamet sørger vi for et højt servicelevel, både til vores kollegaer men også til vores kunder. Det er vigtigt, at du altid sætter den totale kundeoplevelse og kvalitet højt, også selvom det til tider kan være et travlt og et hektisk miljø.

I løbet af din arbejdsdag kommer du bl.a. til at beskæftige dig med opgaver som:

  • Bogføre og afstemme ind- og udbetalinger
  • Afstemme interimskonti og banker
  • Supportere kundeservice ved eftersøgninger af indbetalinger
  • Ad hoc-opgaver

Teamplayer, der arbejder bedst i krydsfeltet mellem udfordrende opgaver og dagligdagens rutineopgaver
Du har en økonomiuddannelse suppleret med et par års erfaring fra en lignende stilling. Du er en erfaren bruger af Excel, og har med fordel gerne erfaring med ét eller flere ERP-systemer.

Du er en teamplayer, og arbejder selvstændigt og omhyggeligt. Du tager ansvar for opgaverne, og har en struktureret og detaljeorienteret tilgang, så overblikket bevares. Du evner at håndtere en stor mængde arbejdsopgaver, du kender betydningen af en deadline, og du kan arbejde med flere projekter og opgaver på én gang. Du går til dine opgaver med gå-på-mod, og trives godt med dagligdagens rutineopgaver, hvor du stadig formår at undres, hvis noget virker ulogisk. Du evner at finde den lille ting i vores processer, der gør os bedre og mere effektive i morgen, end vi var i dag.

Du har et godt humør, et udpræget servicegen og er kendt for at håndtere både kollegaer og kunder med et smil- også når det går stærkt!

Vi glæder os til at høre fra dig:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Tine Ljungstrøm 29 74 35 29.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Kontakt

Tine Ljungstrøm
Afdelingsleder
Telefon: 29 74 35 29
E-mail: tinlju@norlys.dk

 

Tilbage til oversigten